Top 5 I denne uge

Relaterede artikler

Forældremøde hos KFUM spejderne i Dybvad

Tirsdag den 6. marts afholdtes det årlige forældremøde i spejderhuset  i Dybvad.

Formanden for grupperådet Georg Thomassen bød velkommen til de fremmødte forældre, spejdere og ledere. Igen i år  startedes der med  fællesspisningen hvilket var en god begyndelse for generalforsamlingen.

I sin beretning omtaltes de opgaver som grupperådet på de 5 årlige møder havde beskæftiget sig med.

Køkkenet i spejderhuset er blevet renoveret, så det er blevet nutidigt og giver gode muligheder for spejderne at arbejde i.

For at nå ud til så mange kommende spejdere som muligt var 0. til 3. klasse inviteret ud i spejderhuset nogle timer i august for at prøve nogle spejderting, hvilket også gav lyst til nogle stykker for at blive spejdere. Der er i øjeblikket 12 ulve og 5 storspejdere.

Årets store oplevelse var den store landslejr i Sønderborg hvor der var ca. 35.000 spejdere.

Spejderne har også et godt samarbejde med kirken og menighedsrådet omkring høstgudstjenesten, BUSK gudstjenesten og  fastelavnsgudstjenesten.

Økonomi er også en del af grupperådets opgaver.Indtægtskilder er følgende: kontigent,  kommunetilskud,  tilskud fra menighedsrådet, Ungdomsfonden for Dybvad og omegn, Sæby Y’s Men’s Club, Lions Club, Jerslev Sparekasses fond, salg af lodsedler, cykelløbet og forenings-el.

Salg af juletræer gik ikke så godt som sidste år. Vi arbejder for at finde en ny måde at sælge dem på.

Fremtiden: Der er i øjeblikket 6 ledere, men der er mulighed for andre at melde sig, så de enkelte ledere ikke står alene med en gruppe og er afhængig af at skal være der hver uge, så vi også i fremtiden kan give spejderne en god oplevelse ved at komme.

Tak til spejderlederne for et stort stykke arbejde de gør hver uge for at give spejderne en god oplevelse. Tak til forældrene fordi I sender børnene hertil, deltager i kørsel, kagebagning rengøring af spejderhuset m.m.

Tak til grupperådet for aktiv deltagelse ved de forskellige opgaver.

Spejderlederne for de forskellige grupper fremlagde de planer de arbejder med i øjeblikket.

Regnskabet kom for 2017 ud med en kassebeholdning på 56.193,49 kr.

Valg til grupperådet blev  Carsten Thomsen og Karina Wulff Sørensen genvalgt, nyvalgt blev Lie Jensen.

Efter generalforsamlingen blev der uddelt årsstjerner til spejderne.

Grupperådet konstituerede  sig  med Georg Thomassen formand, Lie Jensen kasserer og Karina Sørensen som sekretær.

Populære artikler