Østervrå Kulturhus: Søndag eftermiddag den 18. marts
GF77 har lige været værter for DGIs store gymnastikopvisning for juniorhold. Det var en stor oplevelse, men den bedste – det er nu den lokale opvisning, hvor gymnasterne skal vise alle dem, de kender, hvad de har lært i løbet af sæsonen.
For 14 dage siden var der godt med biler i Østervrås gader specielt omkring Øster-vrå Idræts- og Kulturcenter. GF77 var værter for DGIs junioropvisning med besøg af 1150 gymnaster fra hele Nordjylland. GFs eget juniorhold med godt 40 gymnaster deltog også denne dag.
De unge gymnaster glæder sig rigtig meget til den lokale opvisning, og de har helt sikkert fået den sidste finish helt på plads i deres spring- og rytmeserier, for inden da, har de været med til fire opvisninger rundt om i landsdelen.
Små og store
Nu gælder det altså hjemmebanen og publikum kan godt begynde at glæde sig, for der bliver fart over feltet hos hele aldersspektret. – Vi har gymnaster helt fra de små med mor og far til seniorerne i bedste- og oldeforældrealderen, oplyser formand Tom Pedersen.
Mellem de to yderpunkter i alder kommer tilskuerne til at opleve de førnævnte juniorgymnaster, men også lidt yngre i førskolealderen og lidt ældre. Der er udsigt til indtil flere flokke af herlige krudtugler – tag nu bare holdnavne som Pigefræs og Banditterne, det giver da løfte om lidt ekstra oplevelser.
Gæstehold
To af foreningens egne gym-nas-ter kommer også til at brillerer lidt ekstra denne dag, for de er nemlig på årets gæstehold – DGIs juniorlandsdelshold med 70 gymnaster. De kommer og viser, hvad man kan drive det til, hvis man satser ekstra tid på gymnastikken og kan lide at blive udfordret.
Kaffepause
Programmet har indlagt en kaffepause midtvejs, hvor de mange tilskuere får lejlighed til at snakke med hinanden. Børnene får til gengæld chancen for at lege i alle de mange redskaber, inden det går løs igen.
Vi glæder os – den lokale opvisning er altså noget særligt, understreger formanden, som snart skal aflægge sin årsberetning på den årlige generalforsamling 21. marts. Jeg synes, det går rigtig godt, og vi har nogle dejlige børn at arbejde med, men nu skal vi først have et af årets højdepunkter afviklet, slutter Tom Pedersen.
ÅB




