SÆBY: Sæby Handelstandsforening melder på sin Facebook-side ud, at uge 42 – skolernes efterårsferie – bliver “den vildeste uge”.
I dagene 12.-16. oktober vil børn i alderen 2-14 år kunne benytte turpasset til en hel masse aktiviteter og oplevelser i Sæby – bl.a. masser af underholdning på Sæby Torv.
Turpassene skal købes forud hos Kop og Kande. Der er i alt 500 stk. turpas, og der plejer at være stor rift om dem.
Sæby Handelsstandsforening ser frem til at kunne præsentere hygge og underholdning i verdensklasse. Det gælder bl.a. en koncert onsdag den 14. oktober med duoen å Shadys.
Sæby Handelsstandsforening varetager butikkerne i Sæbys interesser og arrangerer gennem hele året underholdning på bl.a. Torvet i Sæby samt salg af gavekort til byens butikker.
Foreningens formand er Hans Ole Kalhøj og næstformand Nicolaj Ronne.
Notabene



