Af Jørgen Peder Clausager
Ved en ekstraordinær generalforsamling i vandværket den 28. marts 1924 blev der gjort status over anlæggelsen, hvor det viste sig, at anlægsbudgettet var overskredet ”med mellem 2.000 og 4.000 kr.”, hvorfor ingeniøren ikke havde krav på noget honorar. I øvrigt havde der vist sig et problem med ammoniak i vandet, som nødvendiggjorde en ny prøveboring, som blev foretaget ved vandbeholderen på Mellergaards Bakke; den mislykkedes, og det samme gjorde en boring på Markedspladsen, så ved en ny ekstraordinær generalforsamling den 14. maj besluttedes at se tiden an, da ammoniaklugten var blevet mindre generende. Et forslag fra ingeniøren om at bekoste et udluftningsapparat ved vandværket blev afvist, da det ville koste ca. 7.000 kr.
Efter de indledende problemer faldt forholdene på plads. Der opstod dog behov for nye boringer, som blev iværksat i oktober 1925 ved brøndborer Pedersen fra Nørresundby, og foretaget på Jacob Jespersens ejendom ved elektricitetsværket. De må have givet et tilfredsstillende resultat, for i nærmeste efterfølgende år hører vi ikke om nye boringer.
I 1926 aftales at levere vand til badeanstalten for 100 kr. om året; ”badeanstalten”, som var et badeværelse, var på mejeriet, hvor der jo altid var varmt vand; et bad kostede 50 øre. – I 1927 autoriserer bestyrelsen to vandmestre, nemlig smed M.P. Nielsen og maskinfabrikant M.H. Albertsen; senere får andre og flere denne autorisation. Samme år henvender man sig til sognerådet om opsætning af brandopstandere i Østervrå ”i overensstemmelse med brandloven snarest muligt”. Ny forbrugere kom til, men ikke flere, end at de omtales enkeltvis i bestyrelsesmøderne. Og uundgåeligt kom man også ud for restancer i betalingen.
I 1929 var det store elektricitetsforbrug et problem; det havde i driftsåret 1928-29 kostet ca. 1.300 kr.; ansvaret blev lagt på vandværksbestyrer William Browns dårlige betjening af pumpestationen; og da hans arbejde også i andre henseender var kritisabelt, blev han opsagt til 1. februar 1930; i hans sted antog man smedemester Aksel Kristiansen som ”værkfører” – siden kaldet ”vandværksbestyrer”.
Ikke desto mindre vedtog bestyrelsen samme år at optage forhandling med elektricitetsværkets bestyrelse om eventuel overgang til udelukkende elektrisk drift på pumpestationen; og på Østervrå Elektricitetsværks generalforsamling i november omtalte formanden (købmand Kjærholm Nielsen) en eventuel sammenslutning af elektricitetsværket med vandværket; ”han kunne nok se, at der var vanskeligheder, idet det ikke helt er de samme interessenter. Han anbefalede at tænke over sagen til den antagelig om nogen tid kommer frem”. Interessant er, at Jens Kjærholm Nielsen var formand både for elektricitetsværket og for vandværket. – I øvrigt blev det på elektricitetsværkets generalforsamling oplyst, at ”forbruget har været 1734 KwH større end forrige år, den væsentligste forøgelse er kraft, og her har vandværket taget hovedparten”.
Det blev imidlertid hverken overgang til fuld elektrisk drift eller til sammenslutning af vandværk og elværk, for i 1934 vedtages det at reparere vindmotoren, og i 1937 skal klapperne males – så den snurrede videre når vinden blæste, lige til 1948.
I 1932 holder bestyrelsen møde i remisen, hvor den opsatte vandmåler blev beset og fundet tilfredsstillende; så Vodskovbanen er gået over til at afregne forbruget efter måler – i øvrigt på et tidspunkt da banen havde anskaffet sin første motorvogn og overvejede at købe flere, hvorved brugen af de vandkrævende damplokomotiver kunne indskrænkes (lokomotivernes vandtank rummede 5 m3 – men hvor ofte der skulle påfyldes er uvist).
Et par nye forbrugere kan noteres i disse år: i 1938 får realskolen indlagt vand til tre WC’er og tre brusebade; og i 1940 får det nyopførte alderdomshjem installeret 17 vandhaner og seks WC’er.
I 1940 diskuterer man, om vandafgiften skal omlægges til at være en funktion af bygningsværdien, i stedet for en afgift pr. vandhane. Resultatet blev et kompromis, vedtaget på anden ekstraordinære generalforsamling den 30. december 1940:
1. kr. 3 pr. 1.000 kr. bygningsværdi
2. kr. 5 pr. 1. hane i en ejendom
3. kr. 5 pr. WC
4. kr. 2 for alle efterfølgende haner + 2 kr. for hver lejlighed der er udover én i en ejendom.
5. kr. 15 for en havehane – alt opkrævet pr. kvartal.
En forudsætning for indførelse af vandskyllende toiletter var naturligvis, at man kunne komme af med spildevandet. Det kunne lade sig gøre hvis man havde en septictank, men måtte i det lange løb forudsætte anlæg af et kloaksystem. Lokalhistorisk Arkiv har et kort fra 1946 over et projekteret kloak- og rensningsanlæg i Østervrå, udarbejdet af Hjørring Amts Vejvæsen; men om det er det første kloakanlæg i Østervrå ved vi faktisk ikke.
Besættelsesårene med deres hårde vintre berørte også vandværket. I 1942 besluttede man at ombygge pumpestationen så den blev isoleret mod frost, og at tømme ledningerne for vand om natten i frostperioder – så øjensynligt har ikke alle ledninger været nedgravet til frostfri dybde!
Tyskernes tilstedeværelse var særdeles synlig for vandværket; de indrettede nemlig en observationspost ved vandbeholderen på Mellergaards Bakke. Den var allerede bemandet i 1943, da tyske soldater derfra var de første, som kom til stede ved flystyrtet ved Nejsum den 4. juni dette år; men i 1944 besluttede vandværksbestyrelsen at afkræve værnemagten leje af stedet samt vandforbrug med 325 kr. årligt til den 15. maj 1945; det nåede de så lige netop ikke at nyde fuldt ud!
I 1947 blev togfører Albert Jensen Laursen indvalgt i vandværksbestyrelsen, og overtog med det samme formandsposten. Under hans formandskab iværksattes en større fornyelse og udvidelse af vandværket, hvis kapacitet efterhånden var blevet for lille; det oplyses, at det var dimensioneret til 40 ejendomme, men nu var der 132 (det er første gang vi får oplyst brugernes antal). Man allierede sig med konsulent Oluf Erhardtsen fra Stenhøj, hvis projekt til 42.000 kr. blev forelagt på en ekstraordinær generalforsamling den 1. april 1948, og vedtaget på den ordinære generalforsamling den 3. juni samme år.
Fortsættes i næste uge
