Af Jørgen Peder Clausager
Østervrå Vandværk fylder i år 100 år, idet andelsselskabet afholdt stiftende generalforsamling på Østervrå Hotel den 2. marts 1923. Vi vil lade forhandlingsprotokollen fortælle:
”I flere år har der været interesse for at få oprettet et vandværk i Østervrå, idet de fleste beboere har meget dårligt vand i brøndene. I foråret 1919 fik borgerforeningens bestyrelse udarbejdet et projekt, men det ville da koste ca. 65.000 kr., og blev så lagt hen. I foråret 1922 nedsatte borgerforeningen et nyt udvalg; et fremskaffet projekt viste, at det nu kunne fås for ca. 34.000 kr., også det var for dyrt. Ved efterårsgeneralforsamlingen 1922 blev atter nedsat et udvalg: urmager Axel Albrektsen, cementfabrikant Herman Emil Nordenbæk og læge Jens Sørensen, idet kravet om godt vand stadig var stærkt, og da der i januar 1923 kom forespørgsel fra Vodskovbanens ingeniør, om vi kunne påtage os at levere vand til Vodskov-Østervråbanens lokomotiver i Østervrå ved driftens åbning til efteråret 1923, blev der sat pres på forarbejdet. Udvalget trådte i forbindelse med ingeniør Kirketerp-Møller, Hjørring, som udarbejdede et projekt til 26.000 kr., og på det grundlag begyndte tegning af forbrugere til vandværk; og da det tilstrækkelige antal havde tegnet sig, afholdtes på Østervrå Hotel den 2. marts 1923 konstituerende generalforsamling, hvor det vedtoges at oprette vandværk med ingeniør Kirketerp-Møller som ledende konsulent og efter hans projekt; der udarbejdedes og vedtoges love, følgende bestyrelse valgtes: Urmager Albrektsen, cementvarefabrikant og murermester Nordenbæk, gårdejer Chr. Thomsen, Ø. Søndergaard, mejerist Prosper Christensen og læge Jens Sørensen. Revisorer blev købmand Jens Kjærholm-Nielsen og kommunelærer Søren Nielsen.”
Bestyrelsen konstituerede sig med læge Sørensen som formand, fabrikant Nordenbæk som næstformand og mejerist Christensen som kasserer. Med bistand af ingeniøren blev der sluttet kontrakt med Jydsk Rør- og Sanitetsaktieselskab om levering af rør til hoved- og stikledninger, og med brøndborer Larsen, Hjørring, om at udføre prøveboring, som skulle foretages vest for Aalborggaardvej på en trekant jord tilhørende husmand Niels Nielsen, Guldborg, der afhændede parcellen formedelst 200 kr.; og det blev formelt vedtaget at antage ingeniørfirmaet Kirketerp-Møller og Jonas som hovedentreprenør efter Ingeniørforeningens normer, med følgende betingelse: ”eventuel overskridelse af det af ingeniøren udarbejdede projekt fradrages af honoraret”.
Den 28. marts 1923 kunne man i Vendsyssel Tidende læse nedenstående annonce om licitationen:
”Østervraa vandværk udbyder hermed:
1) Lægning af støbejernsmufferør m.m.
2) Levering og udførelser af stikledninger og husinstallationer
3) Jordarbejdet ved rendegravning henhold til tegning og betingelser, der i et begrænset antal eksemplarer fås udleveret hos Ingeniørfirmaet Kirketerp-Møller & Jonas, Hjørring, mod et depositum af kr. 10,00.
Tilbud indsendes til vandværkets formand, hr. læge Sørensen, Østervraa St., indtil den 7. april kl. 12 middag, og åbnes samme dag Kl. 1 på afholdshotellet i overværelse af de bydende, der måtte indfinde sig. Bestyrelsen.”
2. punkt blev overdraget til kobbersmed Kjærstrup, Hjørring. og 3. punkt til gartner Rasmussen, Taars, der i Vendsyssel Tidende den 14. april 1923indrykkede følgende annonce: ”Østervraa vandværk. 6 à 8 flinke jordarbejdere søges straks. Gartner Rasmussen, Taars”. Der blev også sluttet kontrakt med murermester Nordenbæk, Østervrå, om opførelse af vandbeholderen, og med fabrikant Jensen, Brovst (gennem smed Nielsen, Østervrå) om leverance af en 26 fods seksvinget klapsejler (vindmotor), 64 fod høj, med platform. Fra Thrige i Odense indkøbtes en centrifugalpumpe med tilhørende elektromotor, og hos Krüger en dobbeltvirkende pumpe.
Vandbeholderen blev opført på en 2000 kvadratalen stor parcel på Mellergaards Bakke, ”ca. 426 meter øst for Mellergaard på nordre side af amtslandevejen”, som 7. april 1923 blev købt af gårdejer L. Jensen for 500 kr. (ved salget i 1948 af grunden, matr. 3bm af Østervrå By, angives størrelsen til 838 m2) Placeringen på bakken gjorde, at der ikke var behov for at opføre et egentligt vandtårn, idet højdeforskellen ned til byen var nok til, at tyngdekraften kunne sende vandet ud til forbrugerne. Klapsejleren skulle pumpe vandet fra boringen op i vandbeholderen – men da vinden heller ikke den gang blæste uafbrudt, havde man den elektriske pumpe i reserve.
Den 3. maj 1923 oplyser protokollen, at to foretagne prøveboringer har givet et tilfredsstillende resultat; Quists Laboratorium i Aarhus analyserede prøver, og fandt vandet velegnet til såvel drikke- som til vaskebrug og til lokomotiver.
Anlægsarbejdet blev afsluttet så betids, at alle forbrugere havde vand fra værket den 1. august 1923. Og det var også i god tid for Vodskovbanen, idet den først åbnede for regelmæssig trafik 20. maj 1924. I banens remise, som står uforandret i det ydre, indbyggedes i ”tårnet” en vandbeholder til forsyning af de vandkrævende damplokomotiver.
Finansieringen af vandværket blev bragt på plads ved et lån på 30.000 kr. i Frederikshavn og Omegns Sparekasse, at forrente med 5% pro anno og amortisere over 30 år. Sognerådet påtog sig at garantere for lånet, og fik ved amtsrådsmøde den 29. september amtsrådets tilladelse hertil.
Betalingen for vandet skete ved en afgift på vandhanerne som den 1. april 1924 blev fastsat til: 25 kr. for den første vandhane i hver husholdning, 10 kr. for hver efterfølgende hane, 15. kr. for et WC. Prisen pr. kubikmeter var 25 øre, men de første mange år blev der ikke afregnet efter forbrugets størrelse. De nævnte hanepriser var vistnok pr. kvartal; det fremgår desværre ikke udtrykkeligt af bestyrelsens protokol, og et oprindeligt takstblad er vist ikke bevaret. Det blev indskærpet, at hver enkelt andelshaver skal undgå vandspild, f.eks. fordi vandhaner ikke lukkede ordentligt; og det blev tilladt at ombytte fjederhaner med ventilhaner.
Fortsættes i næste uge
