Top 5 I denne uge

Relaterede indlæg

49 familier og pensionister i Tårs fik julehjælp

Fra venstre Anne Marie Andersen og Edith Vaihøj, Hanne Sort Rishøj, Lone fra Superland Tårs og sognepræst Katrine Kjeller Petersen.

Kort før jul blev der spredt ekstra juleglæde i Tårs Sogn, da sognepræsten sammen med tre medlemmer af Tårs Menighedsråd kunne bringe i alt 49 købmandspakker ud til sognets trængte familier og småt bemidlede enlige pensionister.

Forud for udbringningen havde sognepræst Katrine Kjeller Petersen og menighedsrådets næstformand, Edith Vaihøj, modtaget ansøgninger om julehjælp. Alle ansøgere kunne i år imødekommes, hvilket menighedsrådet især tilskriver en betydelig donation fra Superland i Tårs, som blev givet via købmandsforeningens Erhvervsdrivende Fond, KFI.

– Med de stigende priser på fødevarer håber vi, at julehjælpspakkerne har været med til at give en lidt bedre jul i de hjem, vi har besøgt, lyder det fra menighedsrådet.

Købmandspakkerne indeholdt en række dagligvarer og blev modtaget med stor taknemmelighed af modtagerne rundt omkring i sognet.

Popular Articles