Top 5 I denne uge

Relaterede artikler

Weekendens fodboldresultater

Herre serie 1
Flauenskjold IF’s bundhold i serie 1 var ikke levnet mange chancer i lørdagens udekamp mod topholdet Aalborg KFUM, men holdet kunne alligevel drage hjem med et enkelt point. Efter en fortjent pauseføring til Flauenskjold på 1-0 fik hjemmeholdet mere overtag i spillet i 2. halvleg og kampen sluttede derfor meget passende 2-2.

Martin Nielsen bragte Flauenskjold foran i 1. halvleg, men i 2. halvleg udlignede hjemmeholdet først til 1-1 og med 3 minutter igen af den ordinære spilletid bragte de sig også foran. Flauenskjold blev dog ved at presse på, og dybt inde i dommerens overtid fik Kasper Gilbak prikket bolden i mål til 2-2 til stor frustration for hjemmeholdet, der bestemt ikke var enig med dommeren i den lange tillægstid.

Fredag gælder det endnu en udekamp, denne gang i Jetsmark.

Herre serie 4
Efter en lidt sløj indsats måtte 2. holdet i serie 4, søndag eftermiddag, se sig besejret 3-0 i Dronninglund i en kamp hvor man ikke rigtig kom frem til det helt store.

Torsdag aften gælder det en udsat kamp mod Holtet. Flauenskjold kan med en sejr her bringe sig på 2. pladsen i puljen før de sidste tre kampe.

Herre serie 5 og 6
Både serie 5 og 6 vandt begge uden kamp idet modstanderne fra henholdsvis Lyngså og Lundergaard ikke kunne stille hold.

Ærgerligt for de 25 Flauenskjold spillere der ikke kom i kamp i denne weekend.

Næste weekend møder serie 5 Try/Thorshøj på hjemmebane, mens serie 6 skal en tur til Stenum.

Kvindeserie Vest
DHF pigerne måtte endnu engang indkassere et nederlag, denne gang på 0-8 på udebane mod topholdet Romalt.

Næste søndag skal holdet møde VSK Aarhus ligeledes på udebane.

IS ν

Arkivfoto

Populære artikler