Top 5 I denne uge

Relaterede artikler

Verdens største børne­teaterfestival rammer Østervrå

Den 31. marts skydes Aprilfestival 2019 i gang. Aprilfestivalen er verdens største teaterfestival for børn og unge, og i år får Frederikshavn Kommune glæde af festivalen, når vores nabokommune Hjørring er vært for mere en 600 gratis opførelser på bare én uge. 

I Østervrå kan man glæde sig til at opleve forestillingen ”Body Parts”, som bliver opført af gruppen ’Uppercut Danseteater’, onsdag den 3. april i Østervrå Kulturhus – og bagefter er der aftensmad. 

Forestillingen
To søskende kan ikke sove. Der er så mange lege, der mangler at blive leget! Men i seng skal man jo. Søvnen vil ikke komme, og legen vil ikke stoppe. Dyner forvandler sig til hyggelige spøgelser og natlamperne til skovens ildfluer. De to søskende må finde balancen mellem fantasi og virkelighed på deres legende rejse gennem natten, der både er spændende og lidt skræmmende, men mest af alt sjov!

”Body parts” er en humoristisk danseforestilling om at møde sig selv i mørket og komme ud på den anden side i Uppercut Danseteaters helt særlige fusion af breakdance og moderne dans.

Aftensmad
Forestillingen henvender sig til familier med børn fra 4-8 år og varer cirka 35 minutter.  Se, hvordan du få billet i annoncen på side 19.

Når de sidste dansetrin er taget, serverer Østervrå Menighedsråd og Østervrå Bibliotek aftensmad. 

Frederikshavn og Sæby
I forbindelse med Aprilfestival 2019 kan du også opleve teaterforestillingen ”Ønsk” i Sæby den 2. april samt ”Lille Frø” i Frederikshavn den 4. april. 

Forestillingen er arrangeret i samarbejde med Aprilfestivalen og Hjørring Kommune.

Populære artikler