Top 5 I denne uge

Relaterede artikler

Veloplagt Richard Ragnvald på Dybvad Ældrecenter

Det var en udendørs koncert og i det flotte vejr,der var sidste mandag kunne det næsten ikke blive bedre.
Beboerne på ældrecentret og en del af personalet var rykket ud på terrassen og i udestuen og folk fra byen, der også gerne ville overvære koncerten, havde fundet siddepladser på bænkene rundt om.

Selve scenen var indrettet i en varebil, der bare kunne åbnes og så 1-2-3 – var det hele klar med lyd og hvad der ellers hører til en sådan optræden.

”Du er min øjesten” var nummeret, som Richard Ragnvald lagde ud med og den blev taget særdeles godt imod af publikum, der blev sunget med og lyttet intenst af de mange forventningsfulde tilhørere. Der blev klappet rigtig meget og viftet med flag, jo, stemningen var bestemt i orden og dagens solist præsenterede hvert nummer på en måde, der bare fik alle i sommer- og syng med humør. Richard Ragnvalds valg af musik til koncerten var velvalgt og inviterede til, at man sang med. Skulle der nævnes flere melodier og sange, man kunne synge med på eller gynge med på, så var der ”Sommer i Danmark” og den gode gamle ”En lille pige i flade sko – ja, selv ”Snevalsen” blev spillet og sunget alt imens solen bragede ned.

Da Richard Ragnvald appellerede til publikum ved at bede dem om at tage hænderne op i vejret og klappe med, mens man sang ”Den glade vandrer ” så faldt det så absolut i god jord – man var bare klar.

Eftermiddagens ekstra­nummer var samtidig det mest ønskede nummer i Giro 413 gennem mange år nemlig: Kære lille mormor” – den var meget populær blandt publikum og der blev sunget med af hjertens lyst.

En særdeles veloplagt Richard Ragnvald kombineret med et meget veloplagt publikum – hvad kunne man næsten ønske mere – og så dog – for der blev serveret dejlig kølig Asti i de fine glas og der var chips og peanuts m.m., man kunne nyde både under koncerten og bagefter.

Jo-Jo
Fotos: Ejvind Pedersen

Populære artikler