Top 5 I denne uge

Relaterede artikler

Succes ved åben hal i vinterferien

Også denne gang var der mulighed for at komme op og lege og bruge kræfter og være sammen i Dybvadhallen i det man kunne kalde de små ferier som netop vinterferien og efterårsferien.

Halinspektør Klaus Nielsen havde valgt at holde åben tirsdag formiddag og der var gjort klar på gulvet med alle former for legeredskaber og der var masser af bolde og muligheder for at bruge kræfter og udfolde sig både sammen og alene med alt muligt spændende.

Der var masser af børn,  forældre og bedsteforældre,der benyttede sig af det gode tilbud – også denne gang – og de voksne sad langs sidelinjen og hyggede sig og fik snakket en hel masse – ind imellem at børnene kom og hentede dem, fordi de lige skulle med ud på gulvet enten for at spille et eller andet eller for at give børnene en køretur rundt i hallen på det rullende bræt, der skulle trækkes rundt, og som var rigtig sjov i hvert fald for den, der sad på brættet og fik en super god tur rundt i hallen i flyvende fart. – jo, der var noget for alle og man kunne selvfølgelig også købe drikkevarer, slik og chips til, når man trængte til en lille pause.

Det er helt sikkert en god idé, som børn og voksne ser hen til i både vinterferie og efterårsferie.

 Jo-Jo

Populære artikler