Top 5 I denne uge

Relaterede artikler

Stor deltagelse ved bogudgivelse

Torsdag den 10. november om eftermiddag var der fyldt på Hjørnet i Dronninglund. Grundet Dronninglund Sygehus Støtteforenings udgivelse af bogen om sygehusets historie gennem de ca. 130 år, der var sygehus i Dronninglund.

Bogen er skrevet af Flemming Retbøll ud fra referater og samtaler med tidligere ansatte eller deres pårørende.

Eftermiddagen startede med velkomst og fællessang – Livstræet. Efterfølgende fortalte formanden for støtteforeningen Frits Danielsen om foreningens arbejde og ideen med at få skrevet sygehusets historie.

Der blev takket  alle der havde bidraget med oplysninger, Dronninglund Borgerforening, for husly og forfriskninger til de ca. 80 fremmødte.

Efterfølgende fortalte Flemming Retbøll lidt om bogens indhold og tilblivelse, dog uden at afsløre for meget, men for læseren er der en både, sjov, spændende og sørgelig underholdning i vente.

Lene Linneman fra Regionsrådet, der hele vejen, i tiden hvor sygehuset var lukningstruet, kæmpede en kamp for at sygehuset i Dronninglund skulle bevares, kampen var dog forgæves, men hun understregede i hendes tale, at vi i Dronninglund og omegn var seje – I kæmpede og kæmper stadig, for at Østvendsyssel skal være et godt sted at bo og virke.

Det var meget underholdende at se og høre alle de fremmødte, der alle kendte hinanden, sikke en stemning og Flemming Retbøll kom virkelig på arbejde med at skrive i de mange solgte bøger.

Bogen er udgivet på Forlaget Nordpress. Den kan købes i boghandlen eller ved kontakt til støtteforeningen. Oplag 1500.

Populære artikler