Top 5 I denne uge

Relaterede artikler

Start på Go’ Bike i Dybvad

Dybvad Borgerforening startede onsdag aften noget helt nyt nemlig Go’ Bike.

Man inviterede alle, der kunne tænke sig at cykle 10 km eller den længere rute på 20 km, til at møde op ved Søparken onsdag aften. Det skal også lige oplyses, at man også gerne måtte bruge aftenen til at gå eller løbe den rute, man kunne tænke sig i stedet for.

Man startede fra Søparkhuset og cyklede, løb eller gik i en times tid og så var der mulighed for at få en kop kaffe eller andet at drikke og lige puste ud og snakke lidt, inden man gik hver til sit. Det er tanken, at man vil mødes hver onsdag sommeren igennem og fra Borgerforeningens side opfordrer man folk til at komme og være med på de onsdage, hvor man har mulighed for det.

Borgerforeningen fortalte iøvrigt,at der kommer cirkus i Søparken d. 14. april – det er atter Cirkus Mascot, der kommer og slår teltet op. Man gjorde også opmærksom på, at der er arbejdslørdag i Søparken m.m., lørdag d. 22. april

Dybvad Borgerforening har lige afholdt generalforsamling og bestyrelsen ser ud som følger: Jesper Koltoft, formand, Mette Larsen, næstformand, Norma Pedersen, kasserer og Louise Jensen, Lars Pedersen, Ole Nielsen og Lise Chemnitz som øvrige bestyrelses-medlemmer.

Jo-Jo

Foto: Ejvind Pedersen

Populære artikler