Frederikshavn Kommunes Park og Vej opfordrer alle kommunens borgere til at give en hånd med affaldet.
Alle byer i kommunen har fået tilbudt en kasse fyldt med sække, handsker, refleksveste og snappere, så der er ingen grund til at gå ned på udstyr, hvis man har lyst til at samle lidt skrald, når man alligevel går en tur i by og opland.
Foreløbig står kassen hos borgerforeningens formand på Højlundsvej 3, og alle er velkommen til at stikke forbi og hente udstyr. – Vi har endnu ikke fundet en god placering til kasse, fortæller formand Birthe Løgtved, men hvis nogen har en god ide, så er vi åben for forslag.
ÅB
Foto: Ejvind Pedersen




