Top 5 I denne uge

Relaterede artikler

Sogne-aften­udflugt for alle

Tirsdag den 27. august inviterer menighedsrådene i Torslev og Østervrå alle i sognet på udflugt.

Turen går i år til Hjørring  med bus og her skal vi besøge Hjørring kirkegårde med rundvisning i Hjørring kapel og krematorium. 

Kristian Skovsmose, der er konstitueret kirkegårdsleder på Hjørring kirkegård og en fantastisk formidler, vil fortælle om historien og faktuelle ting på stedet. Der vil være rundvisning på kirkegården og i den smukke urnelund.

Efter rundturen køres til Vendelbohus hvor der er kaffe med boller og lagkage og her vil der være mulighed for at stille yderligere spørgsmål til Kristian Skovsmose, inden bussen igen kører tilbage mod Østervrå og Thorshøj. 

Menighedsrådene oplyser, at det er gratis at deltage på turen, men at man gerne vil have en tilmelding, så man ved nogenlunde, hvor mange lagkager der skal bestilles og at det naturligvis er først til mølle, da der er et begrænset antal pladser.

Red.

Populære artikler