
En sættevogn med rapspiller kom i tirsdags for langt ud i rabatten på Præstbrovej hvorved den væltede og rapsen blev spredt ud over et stort område. Vejen var spærret i flere timer idet bilen delvis lå ude på kørebanen, det var dog mulig at passere uheldsstedet via en rasteplads. Indsatsleder ved Beredskabet Jørgen Pedersen fortalte, at der forestår et større oprydningsarbejde, da rapsen skal suges op før man kan begynde at rejse sættevognen op, men der er ingen fare for forurening. Chaufføren kom ikke alvorlig til skade, men blev kørt på sygehuset til tjek.
Foto: Ejvind Pedersen, 112-nord




