
Tove Ingstrup kommer i Netværkscafeen i kirken i kulturcenter Vendsyssel og fortæller om Astrid Lindgren den 11. marts.
Tove har været lærer på Strandby Skole i 38 år. Hun har brugt Astrid Lindgrens bøger i sin undervisning og har en stor viden om hendes forfatterskaber.
Astrid Lindgren levede fra 1907-2002
Hun voksede op i Vimmerby i Småland i et dejligt hjem. Hun siger, at legene fyldte hendes liv. Efter skolen blev hun journalistelev på Vimmerby Tidning. Hun fik et barn med redaktøren og måtte nærmest flygte til Stockholm. Drengen Lasse blev de første år passet af en dansk dame. Senere giftede hun sig med Sture Lindgren. Hun valgte at blive hjemmegående husmor, men skrev lidt til forskellige tidsskrifter. Hun havde to børn, Lasse og Karin.
Pippi begyndte som en fortælling til Karin, men blev senere udgivet som bog. Den blev den største svenske børnebogssucces og er oversat til 50 sprog. Efter krigen blev den meget brugt i Tyskland som kontrast til de magtfulde mænd (Hitler, Stalin, Mussolini m.v). Senere fortsætter hun med at skrive.
Ved sine runde fødselsdage afleverede posten sækkevis af breve til hende. Da hun blev begravet deltog statsministeren, kongefamilien, familien og 100.000 helt almindelige svenskere, der stod langs vejene, hvor kisten passerede. Se også annonce side 18.




