Top 5 I denne uge

Relaterede artikler

Sæsonafslutning hos seniorerne med fondsmidler og banko

Østervrå Seniorer samlede 54 deltagere til et hyggeligt bankospil i godt selskab. Arrangementet, der var sæsonens sidste, blev indledt med fællessang, inden der var besøg af Spar Nord Fonden, som overrakte et flot gavebevis på 8.000 kroner til støtte for kulturelle oplevelser for foreningens medlemmer.

Formand Fritz takkede varmt for den flotte donation, som helt sikkert vil glæde medlemmerne. 

Der var igen åndeløs spænding hen over bankopladerne, og mange kunne gå ekstra tilfredse hjem med en gevinst. Præmierne var købt hos Meny Østervrå, som også havde sponsoreret dagens hovedpræmien – en stor æske chokolade. 

Udflugt og ferie
Foreningens næste arrangement er halvdagsudflugt den 26. maj – den er populær og allerede fuldt booket. Turen går til Nr. Vesterskov i Brønden og Sæby Miniby, inden dagen sluttes af med en lækker to-retters menu på Hjallerup Kro. 

Østervrå Seniorer holder herefter sommerferie, men er klar med nye aktiviteter den 4. august, hvor bankopladerne atter skal i sving. 

ÅB

Populære artikler