I 2007 stod jeg og skulle bruge et bundt rabarber – men det fandtes simpelthen ikke i dagligvarebutikkerne. Og da jeg havde uddannelsen og erfaringen, besluttede jeg mig for, at der måtte gøres noget ved det.

Rabarber er forårets budbringer og et naturligt vitamintilskud. Jeg havde den rette baggrund, så det var bare om at komme i gang med at lære danskerne at bruge rabarber – og ikke de gamle, syrlige, smagsløse sorter, men nye, velsmagende varianter.

Min uddannelse begyndte allerede som barn. Fra jeg var 9 til 14 år, tilbragte jeg mine somre hos min onkel og faster, som havde et dejligt gartneri. De var meget kvalitetsbevidste, og jeg elskede at hjælpe til. Som 14-årig kom jeg i frugt- og grøntlære, og i de følgende syv år lærte jeg international frugthandel – både detail, engros, import og eksport – i Danmark, Holland og England.

Med denne erfaring begyndte jeg arbejdet med at genintroducere rabarber til danskerne. Plantemarkedet var elendigt – planterne var syge og smagsløse – så jeg måtte finde alternativer. Gennem annoncer fandt jeg tre private haver med nogenlunde velsmagende sorter, som jeg begyndte at opformere.

En grossist i Aalborg hjalp mig med at komme i gang, og jeg blev hurtigt døbt ”Rabarberkongen” – simpelthen fordi jeg var den eneste, der havde rabarber i Danmark, på daværende tidspunk.

Jeg ønskede ikke selv at producere i stor skala, men i stedet udvikle nye, smagfulde sorter. Det blev nærmest en sport. Jeg smagte mig gennem næsten 100 haver og sorter, og til sidst stod jeg med nogle få, der var markant bedre end alt andet, jeg havde prøvet i Europa.

Tidligere kunne man kun høste rabarber i seks uger – nu kunne mine sorter give høst i op til fem til seks måneder. To af dem havde så fin balance mellem syre og sødme, at jeg gik fra at bruge 1 kg sukker pr. kg rabarber til kun 300 gram. De har en naturlig, frugtig smag og kræver ingen tilsætning af kalk.

Verdens tidligere bedste restaurant, Noma, sendte endda deres indkøbskok til Vendsyssel for at smage sorterne. Vi var begge begejstrede. Når man knækker stænglen, dufter den af ribs – og ved kogning kommer duften af syltekirsebær frem. Michael fra Noma mente også, han kunne ane solbær.

Nogle gartnere påstår, at der ikke findes 100 sorter i Danmark – men de glemmer, at rabarber sætter frø hvert år, og hver frøplante er en ny sort. Der er uendelige muligheder for nye smagsoplevelser.

Min mest berømte sort, Number One, stammer oprindeligt fra den tyske sort Elmsfeuer – en sur og smagsløs variant, der burde være ulovlig at spise. Men gennem mere end 100 år og flere generationers flytning og mulig krydsning har den udviklet sig til en sand lækkerbisken.

Nu er jeg blevet 87 år og begynder så småt at skrue ned for aktiviteterne. Jeg har endnu ikke haft held med at finde en aftager, der ønsker at producere mine sorter. Derfor har jeg valgt at tilbyde mine rabarberplanter til private. Rabarber er nemme at dyrke og kræver ikke meget plads. I dag bruges de til næsten alt. De indeholder desuden det naturlige stivelsesmiddel pektin, så du kan lave tre halve liter marmelade for under en tier – uden tilsætningsstoffer – og samtidig få en sund og smagfuld oplevelse.

Hele sommeren kan du koge saft, så der altid er lækker hjemmelavet saft og marmelade i køleskabet, når familien kommer på besøg.

Jeg har fem særligt udvalgte sorter, der dækker forskellige behov. Den nyeste er ideel til bjesk, snaps og likør.

Min anbefaling: Hav mindst to – gerne tre – forskellige sorter, så du kan variere smagen og få det bedste resultat.

Alle er velkomne til at købe Europas mest velsmagende rabarber – efter aftale. Der er altid gratis smagsprøver.

Se også annoncen andetsteds i avisen.

På gensyn

Keld Thinggaard Hansen