Top 5 I denne uge

Relaterede indlæg

Mix-stævne i Dybad Kroketklub

Dybvad Kroketklub var endnu en gang arrangør af et vellykket mix-stævne.

Onsdag i sidste uge var der hele 68 kroketspillere fra 11 klubber i Vendsyssel i sving med køllerne på banerne ved Dybvadhallen.

Formand for kroket Nordjylland, Carl Christian Olsen havde lige tid – midt i kampene – til at tage en lille snak med mig, selv om de andre på hans hold kikkede lidt langt efter os, for når man spiller – så spiller man, så vi fattede os i korthed. Formanden fortalte om formålet med et venskabsstævne nemlig at møde folk fra andre klubber og lære noget af hinanden. Der er 3 venskabsstævner om året og det er noget man ser hen til fra klubbernes side.Venskabsstævnerne hører hjemme i DGI Nordjyllands regi.

Henning Kjærskov, formand for Dybvad Kroketklub, fortæller om programmet for aftenen: Man mødes kl. 17 og får banerne klar og der bliver lavet hold og når klokken er 18.30 så spiser man og herefter spilles der på de mange baner indtil man er færdig, som han siger, men efter planen drikkes der kaffe inde i cafeteriet ved Dybvadhallen kl. 20.30 og så er der tid til lidt hygge og man kan også få snakket om stævnets forløb. Mange af deltagerne har jo mødt hinanden i flere sammenhænge og der er jo også netop det med kroketspillet, at den sociale side tæller højt samtidig med, at man får en masse dejlig motion og som formanden for Dybvad Kroketklub siger, så er man meget velkommen til at komme op og prøve, når de spiller hver torsdag eftermiddag ved Dybvadhallen.

Jo-Jo

Popular Articles