
Det er nu igen tid til at sende oplysninger ind til Østervrå-kalenderen om arrangementer, møder og lignende, der afvikles i Østervrå i 2025.
Østervrå-kalenderen er fortsat en mulighed for at få budskaber ud og vi opfordrer lokale foreninger, interesseorganisationer m.fl. til at komme med alle de bidrag til kalenderen, som de allerede nu har planlagt.
Oplysningerne, der skal beskrives meget kort, kan indleveres eller mailes til Østvendsyssel Folkeblad på avis@oestvend.dk – gerne allerede nu, men senest den 28. oktober.
Skulle du være interesseret i et helt års reklame på folks skriveborde og køleskabe med en annonce på kalenderen, skal du fluks henvende dig samme sted, så findes der osse ud af det.
Kalenderen bliver ikke husstandsomdelt, men kan afhentes i forskellige butikker i Østervrå.
Kalenderen kan afhentes ganske gratis primo november 2024.
Red.




