Der har været afholdt stort mix-stævne i Dybvad med deltagere fra Hou, Tårs, Sæby, Astrup, Gærum og Dybvad – i alt 52 deltagere.
Ved et mix-stævne spiller man sådan, at der kun er en deltager fra hver by på hvert hold.
Stævnet foregik i DGI-regi og der blev spillet fra kl. 17.00-20.30 og man spillede på perfekte og nyslåede baner ved Dybvadhallen, fortæller Helge Eriksen, bestyrelsesmedlem i den arrangerende klub, der iøvrigt har 20 medlemmer, der spiller i stort set al slags vejr og så godt som hele året rundt og derved får en masse god motion – samtidig med, at det sociale samvær er en vigtig faktor.
Jo-Jo




