Dana Cup 2025 er vel overstået, og for Tårs Ungdoms- og Idrætsforening (TUI) blev det endnu en mindeværdig uge, præget af stor opbakning og rekordaktivitet.
Som traditionen foreskriver, begyndte turneringsugen med at lægge sidste hånd på vagtplanen – en årligt tilbagevendende logistisk opgave. I år var kun omkring tre procent af vagterne ubesatte ved ugens begyndelse, og de sidste poster blev hurtigt besat.
Hele 740 spillere og trænere havde base på skolen og i hallen i Tårs, hvor de hver morgen blev budt velkommen af morgenholdet med morgenmad og godt humør.
I løbet af ugen blev der spillet tre kampe hvor TUI havde hjemmebane, og det satte for alvor gang i hallens cafeteria. Den store aktivitet resulterede i en ny omsætningsrekord. Et resultat, der vidner om både veltilrettelagte indkøb og en ekstraordinær indsats fra de mange hænder bag disken.
Ugen blev rundet af med oprydning og klargøring af faciliteterne, så skole og hal kunne tages i brug igen – præcis som de blev modtaget.
TUI ser tilbage på en uge, der endnu en gang har vist styrken i det lokale engagement og foreningslivets betydning i Tårs. Forberedelserne til næste års Dana Cup kan nu begynde.
Fra den 14.-17. august forvandles Lyngså igen til centrum for fest, fællesskab og folkelig stemning, når den traditionsrige Landliggerfest løber af stablen. Med et alsidigt program fordelt over flere dage inviteres både fastboende, sommerhusgæster og naboer fra nær og fjern til at tage del i byens store samlingspunkt.
Teltet rejser sig som festens naturlige omdrejningspunkt, hvor der både bliver serveret god mad, kolde fadøl og masser af musik. Allerede fra start er stemningen sat med det populære bankospil, hvor de eftertragtede grisegevinsters skæbne bliver afgjort under højlydt latter og koncentrerede banko-råb.
Fredagen byder på et humoristisk højdepunkt, når scenen indtages af to garvede standupkomikere, Jimmy Lauridsen og Nicolaj Lange, som med skarpe replikker og lune observationer får teltet til at ryste af grin. Bagefter skrues der op for musikken, og dansegulvet bliver åbnet for alle, der vil svinge træbenet.
Lørdagen er fyldt med aktiviteter, der taler til både børn, voksne og dem midt imellem. Det store bagagerumsmarked summer af liv, når kræmmere og private stiller op med loppefund, kuriositeter og hjemmebag. Samtidig byder pladsen på tuk-tuk-træf, havetraktortræk og den traditionsrige landsbydyst, hvor nabobyerne dyster i sjove discipliner og kærligt drilleri. Oldboys-fodboldturneringen trækker kampklare ben i fodboldstøvlerne, mens der serveres klassisk sommermad til alle, der vil nyde en pause i teltet.
Søndag rundes festen af i et roligere, men ikke mindre stemningsfuldt tempo. Dagen begynder med rundstykker og gudstjeneste i teltet, og fortsætter med harmonikamusik, sildebord, veterantræf og opvisning i folkedans. Tombolaens hovedgevinster trækkes, og arrangørerne takker af for endnu et år med stor opbakning.
Uanset om man kommer for at grine, handle, spise, danse eller bare nyde stemningen, er Lyngså Landliggerfest garant for godt selskab og gedigen landsbyidyl. Som altid er der gratis legeplads til børnene, pølsevogn på pladsen, mulighed for overnatning i telt – og hjertelig velkomst til alle.
Festlighederne arrangeres af Lyngså Boldklub i samarbejde med lokale sponsorer og frivillige.
Mens tusindvis af unge fodboldspillere kæmpede på banerne til årets Dana Cup i Hjørring, foregik der en helt anden kamp i køkkenet: kampen mod kilo efter kilo af grøntsager. Heldigvis var Try-Thorshøj Boldklub igen i år klar med en stærk frivilligindsats, der hjalp til med at turneringens enorme madproduktion kunne køre på skinner.
I uge 30 var klubbens frivillige samlet hver aften for at klargøre grøntsager til næste dags måltider. Det blev til mange timers skærende, hakkende og snittende arbejde – men også til smil, grin og fællesskab.
Første aften bød blandt andet på hele 800 kilo gulerødder, 129 kilo spidskål, store mængder icebergsalat, og 80 blomkålshoveder, som blev delt op i små buketter – en opgave, der med rette blev kaldt for et “rigtigt pillearbejde”. Alligevel blev opgaven løst med højt humør og god stemning.
Dag to stod i hvidkålens tegn: 453 kilo hvidkål blev delt i kvarte, og samtidig skulle 27 kilo løg og 67,5 kilo æbletern svitses – en svedig affære, men endnu en gang klaret med et smil.
Torsdag var mængderne en smule mindre – ”blot” 900 iceberg-salater og 72 kilo spidskål – men opgaverne var stadig krævende. Flere hoveder blev først kasseret, efter de var pillet fra hinanden, men det kunne ikke slå frivilligkorpset ud. Selv en omgang vegansk “kødsovs” til aftensmad kunne ikke ødelægge det gode humør.
Fredag sluttede med at pakke madpakker til spilledre og ledere, som har rigtig langt hjem
Indsatsen fra Try-Thorshøj Boldklubs frivillige betyder ikke blot, at Dana Cup-deltagerne får velsmagende og nærende måltider. Klubben har også en kontrakt, hvor arbejdet giver en vigtig indtægt til den daglige drift.
Et blandet U10- og U11-hold fra Tårs-Ugilt IF har i uge 30 sat et stærkt aftryk på Dana Cup i Hjørring – både gennem flotte resultater og et bemærkelsesværdigt fællesskab. Turneringen kulminerede med en sølvmedalje og store smil, da holdet fredag aften kunne løfte pokalen efter en uge fyldt med fodbold, venskab og oplevelser.
De unge spillere har haft en travl og oplevelsesrig uge, hvor det sociale har fyldt lige så meget som kampene. Sammenholdet på tværs af årgangene har været tydeligt, og fælles grin og heppende kammerater har præget hele forløbet.
På vej mod finalen stod TUI blandt andet over for international modstand som Hamrun Spartans fra Malta, Hinna IL fra Norge og Prostat Sports Academy fra Uganda. Derudover bød gruppespillet også på møder med lokale hold som Bagterp, Skibsby-Højene og Hjørring IF.
Semifinalen mod grønlandske B-67 2 blev en nervepirrende affære. Efter 1-1 i ordinær spilletid måtte opgøret afgøres på straffespark, hvor TUI’s unge spillere viste imponerende ro og præcision. Med en samlet sejr på 12-11 var finalebilletten i hus.
I finalen ventede et fysisk stærkt mandskab fra Georgien, Plate-Vake 2. Det blev en hård kamp, hvor modstanderne især dominerede første halvleg og vandt opgøret 4-0. Men TUI-spillerne kæmpede sig flot tilbage i anden halvleg og kunne med stolthed tage imod sølvpokalen efter en flot præstation.
Blandt holdets mange profiler har især én spillet sig i øjnene: Midtbanespilleren Ingeborg med de karakteristiske fletninger, som har deltaget i alle kampe og spillet med stor energi og spilforståelse.
Trænerne Thomas Moselund Kristensen og Søren Dissing ser nu frem til en velfortjent sommerpause sammen med spillerne – og med minderne fra Dana Cup 2025, der vil leve længe i klubben.
I en tid, hvor virksomheder genererer enorme mængder data hver eneste dag, bliver det stadig vigtigere at kunne analysere og forstå denne information hurtigt og præcist. Her kommer AI-drevet analyseværktøj ind i billedet. Disse værktøjer bruger avancerede algoritmer til at identificere mønstre, forudsige trends og give anbefalinger baseret på data, som tidligere ville have krævet dage eller uger at bearbejde manuelt. AI-drevne løsninger anvender teknologier som maskinlæring og naturlig sprogbehandling for at omsætte store datamængder til konkrete, handlingsorienterede indsigter. Det betyder, at beslutningstagere i både små og store virksomheder kan agere hurtigere og mere præcist i forhold til markedstendenser, kundepræferencer og interne processer.
Sådan fungerer et AI-drevet analyseværktøj Et AI-drevet analyseværktøj fungerer ved at indsamle data fra forskellige kilder – f.eks. regneark, CRM-systemer, sociale medier eller sensorer – og analysere det i realtid. Algoritmerne er trænet til at identificere mønstre og korrelationer, som ofte overses ved manuelle analyser. En af de mest værdifulde funktioner er evnen til at generere automatiske rapporter og visuelle dashboards, der præsenterer data på en letforståelig måde. Desuden kan systemet lære over tid og blive bedre til at give mere præcise anbefalinger og forudsigelser. Det gør analyseværktøjet ikke bare effektivt, men også intelligent og tilpasningsdygtigt.
Fordele ved at bruge AI i dataanalyse Der er mange fordele ved at bruge AI-baserede analyseværktøjer. For det første sparer virksomheder tid og ressourcer, da analyseprocesser automatiseres. For det andet forbedres beslutningsgrundlaget, da AI kan håndtere langt mere komplekse datasæt, end mennesker kan. Derudover øger værktøjerne nøjagtigheden i analyserne og kan hurtigt identificere afvigelser eller potentielle risici. Dette er særligt værdifuldt i sektorer som finans, sundhed og logistik, hvor fejl kan have store konsekvenser. AI-drevet analyse er ikke længere kun forbeholdt store koncerner – med moderne softwareløsninger kan virksomheder i alle størrelser nu få adgang til intelligente dataanalyser.
Trods stegende hede og lokkende bademuligheder ved kysten var der igen i år stor tilslutning til Tranget Veterantræf på Skovsgårdsvej. Temperaturen sneg sig op over 30 grader, men det afholdt ikke gæster fra nær og fjern i at troppe op for at opleve duften af benzin, synet af skinnende krom og lyden af historiske motorer i fuld vigør.
Tranget Veterantræf har efterhånden cementeret sin plads som en fast tradition i sommerlandet – og 2025-udgaven var ingen undtagelse. Igen i år bød arrangementet på et imponerende miks af nostalgiske køretøjer: Knallerter, scootere, motorcykler, traktorer, veteranlastbiler og naturligvis klassiske veteranbiler i alle afskygninger.
Over 200 køretøjer blev fremvist, og deres ejere stillede gerne op med historier, motoranekdoter og tekniske tips. Der blev snakket, nørdet og sparket dæk dagen lang – både blandt udstillere og nysgerrige gæster, som gik på opdagelse blandt de mange forskellige køretøjer.
I de mange boder kunne man slukke tørsten og stille sulten – noget der var hårdt tiltrængt i varmen. Spegepølserne fra ”Den Gamle Danske Gård” blev revet væk i løbet af kort tid, og der var generelt godt gang i salget af både grillmad og kolde forfriskninger.
Selvom varmen satte sit præg på dagen, blev den traditionsrige paradekørsel gennem Tårs by naturligvis gennemført. Dog var der ikke helt så mange tilskuere langs ruten som tidligere år – noget de fleste nok tilskrev den bagende sol. Alligevel blev der vinket og klappet, og deltagerne nød turen i de historiske køretøjer.
Bag arrangementet står en dedikeret træfgruppe bestående af 16 frivillige, som arbejder hårdt op til – og ikke mindst på – selve dagen for at få alt til at klappe. Idéen blev i sin tid født af Niels og Helle, men i dag er det et stærkt fællesskab, der løfter begivenheden sammen og sikrer, at både deltagere og gæster får en god oplevelse. Lige fra parkeringshjælp og bodopsætning til køretøjsindskrivning og rengøring – det hele bliver håndteret med smil og stort engagement.
Ved dagens slutning var både besøgende og udstillere glade – og træfteamet kunne, godt svedige, men tilfredse, konstatere: Tranget Veterantræf 2025 blev endnu en succes. Og én ting er sikkert: Der bliver ikke trukket i håndbremsen. Teamet er allerede klar til at starte motorerne igen i 2026!
Aktivitetsforeningen Rødder og Vinger der til daglig er hjemmehørende i Flauenskjold Hallen har i den seneste uge deltaget i ”Historiske Dage i Sæby”.
Siden 2022 har det været en tilbagevendende begivenhed for foreningens mange medlemmer.
Efter der ikke længere var plads til Rødder og Vinger til Middelalderdagene på Voergaard Slot, har arrangementet på Paradis Jorden i Sæby i den grad samlet såvel unge som ældre medlemmer, og er klart foreningens største årlige event.
Ann-Sophie Lønborg David fra foreningen har sendt følgende beretning af ugens oplevelser:
”Foreningen Rødder og Vinger har i uge 28 ført både børn og voksne tilbage i tiden under vores årlige ”Historiske Dage i Sæby” på Paradis Jorden. På en stemningsfuld lejrplads med både middelalder og vikinger har vi delt ugen med bålmad, håndværk, grin, leg og gamle fortællinger.
Hver dag har vi gået optog gennem byen, som altid vækker en særlig stemning og trækker folk til. Mange gæster har lagt vejen forbi pladsen og givet flotte tilbagemeldinger – de har mødt engagerede aktører, der virkelig ved, hvad de taler om, når det gælder historisk håndarbejde, krigsførelse og liv i gamle dage.
Børnene har haft en fest. De bliver mødt af kærlige voksne, der støtter og hepper på dem, og det giver både selvtillid, glæde og tro på egne evner. Det er tydeligt, hvor meget de vokser i det trygge fællesskab.
Hver aften er blevet afsluttet med et spektakulært ildshows – med fakirkunst, poi, ildhatte og ildpiske, udført af vores egne dygtige medlemmer. Alle ugens ildshow har været velbesøgt af glædesfyldt publikum.
Rødder & Vinger er mere end en forening – det er et fællesskab, hvor børn får rødder til at stå stærkt og vinger til at flyve højt”.
To gode veninder, Inge Nielsen og Ingelise Terp, har lejet Skæve Borgerhus i Brønden, her slår de dørene op i fire skønne julidage, og inviterer publikum indenfor til udstillingen: Billeder i Brønden. Billederne er et udvalg af de to kvinders egne papirarbejder – skabt i det enkle i møde mellem papir og blyant.
Hele livet igennem har Inge Nielsen og Ingelise Terp været fascineret, ja, nærmest besat, hvis de selv skal sige det, af papirets hvide flade og blyantens magiske spor af streger på det jomfruelige papir. Deres kunstneriske processer har beriget dem med mange timer af fordybelse, eksperimenter og følelser, der spænder lige fra glæde og begejstring til ærgrelse og fortrydelse – umiddelbart nedture, som også har været berigende med uventede opdagelser og ny inspiration til at gribe blyanten igen.
Arbejdet og fascinationen af blyant og papir har ikke kun været en måde at udtrykke sig kunstnerisk, men også en vej ind i et større og vidtforgrenet fællesskab. – Vi startede begge to med blyant og papir, men vi har udviklet hver vores udtryk i vidt forskellige retninger, fortæller Inge og Ingelise, fælles for os, er nok, at vi begge har stor nysgerrighed for, hvad der rører sig ude i verden: Papir, jamen se bare på Kina!
Udstillingsstedet er valgt helt bevidst til at være i grønne og rolige omgivelser, så publikum kan få god tid til at fordybe sig.
Der kan købes kaffe, eller man kan tage sin egen termokande med, lyder opfordringen fra de to udstillere.
De først kendte ejere af Ormholt er væbneren Anders Thomsen og hans hustru Maren Pedersdatter; der er dokumenteret i 1455. Al ældre historie beror på tolkningen af gårdens beliggenhed og gjorte fund; men at den er ældre end 1455 bestyrkes allerede af, at en ”væbner” var en lavadelsmand, og det er altså ikke en hvilken som helst bondemand der har beboet og ejet gården.
Jeg gætter på, at ægteparret har været barnløst, for efter Anders Thomsens død ”oplader” hans enke Ormholt til Børglum Bispestol; det hørte jo ikke til sjældenhederne, at jordegods blev skænket til den katolske kirke, til gengæld for at få afholdt sjælemesser. Vi behøver ikke at gå længere end til Skavange, der også kom i kirkens eje.
Som bekendt blev alt kloster- og bispegods ved reformationen i 1536 konfiskeret af kronen, der efterhånden afhændede det meste af det. Den første ejer af Ormholt efter reformationen var Mogens Gjøe eller Gøye, som var rigshovmester, vel nærmest svarende til finansminister, og altså indehaver af et af statens højeste embeder. Hans datter Helvig Gøye arvede Ormholt, og efter hendes død i 1597 kom den til Axel Urup; 1620-23 tilhørte den admiral Peder Munk, som også ejede Sæbygaard – så i tre korte år har Sæbygaard og Ormholt haft samme ejer.
Efter Peder Munk kom i en endnu kortere periode på kun to år rigsråd Otte Skeel og hustru Birgitte Lindenov, der havde Ormholt 1623-25; men de har efterladt sig synlige spor i Torslev Kirke, idet gavlene på de øverste kirkebænke er dekoreret med deres våbenskjolde.
Ingen af disse ejere havde deres bolig på gården, og det samme gælder de fleste af ejerne i de næste mange år. Gehejmeråd Corfitz Trolle, ejer af Ormholt 1660-1683, var i 1660’erne amtmand over Skanderborg og Aakær Amter, men – står der i Biografisk Leksikon – opholdt sig mest i København. Han var en dårlig økonom, og sad en tid arresteret for gæld; så hans salg af Ormholt til Jens Juel (søhelten Niels Juels bror) i 1682 er givetvis sket af bitter nødvendighed. Omvendt kan Jens Juels køb af gården måske ses som en håndsrækning til en betrængt standsfælle, for han beholdt Ormholt i mindre end et år; han solgte ved skøde af 14. februar 1683 til Søren Pedersen Kjærulf. Denne handel er mindeværdig, da skødet er bevaret på Ormholt; det redegør i detaljer for de ikke mindre end 41 fæstegårde i Torslev Sogn som på dette tidspunkt hørte under Ormholt, med navnene på fæsterne og specifikation af deres fæsteydelse (landgilde) til Ormholt.
Søren Pedersen Kjærulf, som købte Ormholt i 1683, havde været forpagter på Dybvadgaard; han døde allerede i 1686. Hans enke, Anne Jespersdatter Hegelund, giftede sig i 1687 med den afdøde mands fætter, Niels Mortensen Kjærulf, der havde været forpagter på Hejselt. Han må i hvert fald have boet i sognet; for ved en sammenkomst i Torslev Præstegård i 1671 kom han i et gevaldigt slagsmål med præsten Frederik Wilsbech, som vistnok i sin fuldskab havde begyndt, for han blev idømt en bod til Kjærulf på 100 sletdaler – et ikke ubetydeligt beløb den gang. Niels Kjærulf døde få år efter købet af Ormholt, men enken blev boende på gården til sin død i 1716; allerede i 1710 var den dog blevet solgt til den beslægtede Henrik Klein, der var sognepræst i Jerslev.
I 1733 blev Ormholt på auktion erhvervet af forpagter på Gettrup Henrik Bornemann Kjeldsen; efter hans død i 1755 ejede hans enke Karen Hansdatter gården til 1765, da den overgik til sønnen Kjeld Nikolai Bornemann, som var ugift og døde uden arvinger i 1796.
I 1760 køber Karen Hansdatter Torslev Kirke af præsten Jørgen Gleerup for 5.500 rigsdaler og 10 dukater. Så fra 1760 og til 1796 er Ormholt kirkeejer. Begrebet ”kirkeejer” bør uddybes lidt: Det indebar ikke, at man kunne skalte eller valte med kirken; men man overtog retten til at opkræve kirketienden fra sognets beboere, og påtog sig til gengæld kirkens vedligehold. Var man heldig fik man herved et overskud – i modsat fald måtte ”kirkeejeren” vedligeholde kirken af sine egne midler. – En tidligere kirkeejer, stiftamtmand Jørgen Bille, udviste i 1720’erne så grov forsømmelse i vedligeholdelsen af sine ikke mindre end syv kirker, hvoriblandt Torslev og Lendum, at regeringen måtte skride ind imod ham (se herom i Vendsyssel Aarbog 1921).
I Torslev Kirke er på skibets nordvæg indmuret et epitafium af marmor og sandsten over Kjeld Nikolai Bornemann. Det bærer denne indskrift:
Generalauditør Kjeld Nicolai Bornemann til Ormholt født på Gettrup den 20. marts 1735, død på Ormholt den 7. december 1796.
Naturen havde udrustet ham med ikke almindelige sindets gaver.
Lovene delte hans formue imellem hans efterlevende søsterbørn, hvis pligt bød dem bevare hans erindring ved dette minde
Her neden ejer af Ormholt – blandt orme tog sin bolig
hans sjæl sig Gud har forbeholdt – her urnen gemmes rolig
Foruden at have været godsejer og landmand har Bornemann altså været jurist og fungeret som anklager ved de militære domstole. Men han har efter sigende været noget af en særling, hvis altoverskyggende interesse det var at snitte fjerpenne af gåsefjer – som jo var datidens skrivetøj; han snittede og snittede, så mange, at man ved hans dødsfald kunne fore hans kiste med dem.
På auktion blev Ormholt købt af to brødre Gleerup, som i løbet af to år frasolgte gårdens fæstegårde – var altså, hvad vi kalder ”godsslagtere”. Betegnelse ”hovedgård” betyder netop, at ejendommen ejer fæstegårde; godsejeren skulle garantere for, at fæstebønderne betalte deres skatter, men til gengæld var hovedgården selv skattefri. Denne skattefrihed gik nu tabt. 1798 blev den reducerede ejendom købt af Anders Sørensen Kaas, hvis enke giftede sig med Christian Severin Schiørring, som p.g.a. landbrugskrisen efter Napoleonskrigene gik fallit i 1823.
På tvangsauktionen blev Ormholt for 2.600 rigsbankdaler sølv købt af enkeprovstinde Deichmann, som fire år senere, i 1827, overlod den til sin yngste datters mand, Hans Christian Bruun (født 1800, død 1868).
Hermed kom Ormholt i samme slægts eje i 136 år, idet H.C. Bruun blev efterfulgt af sin søn Lambert Daniel Bruun (1830-1905) og sønnesønnen Niels Marinus Bruun (1869-1953).
– Måske var det slet ikke Lambert, som skulle have efterfulgt faderen, men hans ét år ældre bror Knud; men han deltog som soldat i treårskrigen, blev såret og døde 13. maj 1849; han ligger begravet på Bredstrup Kirkegård lidt udenfor Fredericia.
Lambert gik som dreng i ”kostskole” hos lærer Møller i Højstrup Skole, i øvrigt sammen med Anton Gregers Lassen fra Hørbylund, og må have haft adskillige talenter; i hvert fald var det ham, som i 1854 leverede tegningen til den nuværende hovedbygning, der afløste en gammel trefløjet bindingsværksbygning fra omkr. 1780. I 1880’erne konstruerede han en flyvemaskine, som faktisk foretog flere glideflugter; men da man endnu ikke havde den lette men kraftige eksplosionsmotor blev projektet opgivet. Han opfandt også et forbedret vandhjul til vandmøllen, og på det fik han patent.
I Lamberts sidste leveår ramtes Ormholt af en ulykke: I august 1904 slog lynet ned og antændte de gamle avlsbygninger, som brændte ned; heldigvis var der ingen dyr i dem, og hovedbygningen blev skånet. Så de avlsbygninger, vi ser i dag, er opført efter branden i 1904.
Niels Marinus Bruun var selv blevet ramt af en ulykke et par år forinden, da han mistede sit ene ben. Men selv med et træben mistede han ikke gejsten, men tog et kursus i boksning, og gjorde daglig gymnastik; det var bl.a. også for at kunne styre sit folkehold, som i 1911 udgjorde 17 personer: 1 husjomfru, 1 forvalter, 1 fodermester, 8 tjenestekarle, 2 arbejdsmænd og 4 tjenestepiger, som boede på gården, foruden de 8 medarbejdere som boede i huse rundt om gården og havde egne husholdninger. I 1908 bestod besætningen af 100 køer, 30 stk. ungkvæg og kalve, 3 tyre, 12 heste og 11 plage og føl. Der solgtes årligt 109 fedesvin; sæt tallet i relief til de mere end 20.000 svin, som Niels Jørgen Lunden i dag leverer årligt!
Niels Marinus Bruun var en sparsommelig mand, der fik Ormholt på fode efter branden i 1904. I 1916 blev han medlem af bestyrelsen for den kortlivede kartoffelmelsfabrik i Dybvad, som ikke ville gå efter 1. verdenskrigs slutning i 1918 og derfor likviderede 1921. Det kostede Bruun 75.000 kr.
Med Janus Christensen på Hejselt dannede N.M. Bruun en slags ”proprietærernes arbejdsgiverforening, idet de indgik aftale om lønnen til ”herregårdsbørsterne” – der jo ikke måtte få mere end nødvendigt, men dog efter Janus’ mening skulle have kosten! (Interview med Erik Seidenfaden i Vendsyssel Tidende 20.12.84, sektion 2, s. 3).
I 1935 var der 120 malkekøer, til dels af ren jerseyrace, til dels en krydsning af jyske køer med jerseytyre. Der var en svinebesætning på 25 tillægssøer, og der var hidtil leveret ca. 400 slagterisvin om året – men nu havde man kort til 250; det var i 30’ernes krisetid, hvor der var blevet lagt told på indførslen af bacon til England – jvf. vore dages toldtrusler. Foruden 16 arbejdsheste anvendte man en ”tractor” – stavet med ”c”.
Efter at der i 1910 og nogle år senere var blevet frasolgt 25 tdr. land var tilliggendet i 1960 på omtr. 500 tdr. land, hvoraf 232 var ager og eng, og 135 tdr. var skov; der var blevet plantet meget skov i Bruun’ernes tid, og henne i Skrummerdals Bakker står der en mindesten herom.
Efter Niels Marinus Bruuns død i 1953 stod hans enke Dagmar Bruun som ejer af gården til 1963 – men driften havde siden 1944 været forpagtet ud til svigersønnen Poul Aksel Holm-Petersen (*21.10.03 i Taarup S, Viborg A, ~22.09.38 i Torslev S med N.M. Bruuns datter Edith (1909-2003), †30.07.1961, 57 år gl.)
I 1963 solgte Dagmar Bruun Ormholt til grosserer Peder Brokholm for 1,3 mio. kr., men minus skoven, som blev overtaget af hendes datter Lisbeth (Marie Elisabeth, f. 1908) for 400.000 kr. (VT, 08.07.63, s. 6).
Peder Brokholm (født 11.07.1896, død 06.11.1980), havde en fortid som fabrikant af bl.a. cykelstel, og var i øvrigt var bekendt for sin fine samling af dansk malerkunst. Han solgte i 1966 jersey-besætningen, hvorefter der på Ormholt var en besætning af Charolais-kødkvæg.
Brokholm solgte pr. 15. august 1976 Ormholt til Erik Seidenfaden (f. 07.04.1943), der kom fra Sjælland og var uddannet landmand. I 1977-udgaven af værket ”Større gårde og skove” oplyses, at Ormholt Skov ejes af ambassadør Gunnar Seidenfaden (født 1908) og fru Alice; det er Erik Seidenfadens forældre, som givetvis har købt skoven med henblik på at genforene den med Ormholt; det skete i 1985.
I 1984 købte Erik Seidenfaden Hejselt af Janus Christensens enke Ingeborg, men solgte den i 1993 til Niels Jørgens Lundens far Peter Myren Lunden.
Jens Jørgen Kollerup, Ormholts nuværende ejer, købte gården i 2014.
Allerede længe før starten strømmede folk til og der var publikum i alle aldre,der glædede sig til at overvære havetraktortrækket og i byen var flagene hejst i anledning af havetraktortrækket, der iøvrigt blev kørt i Dybvad for 3. gang.
Deltagerne i havetraktortrækket var fra 8 år og helt op til 70 år og der var deltagere fra hele Jylland og det samme gjaldt publikum – her var også børn og voksne i alle aldre og fra rundt omkring i hele Jylland.
Det hele foregik på Højbo Veterantraktors område og der var gjort alt for, at det kunne blive en rigtig god dag for ud over selve havetraktortrækket, der naturligvis var det vigtigste, så var der opstillet en hoppeborg til fri afbenyttelse for alle de mange børn, der var med og her ud over kunne der købes pommes fritter, pølser, chips, slik, kage, øl, vand og slush ice m.m. og her var det Skæve Rideklub, der stod for denne vigtige side af arrangementet.
Omkring kl. 12.30 var man klar til start på havetraktortrækket – der var 56 trækkere og det blev til 66 træk, fortæller Peter Madsen, der står for arrangementet i Dybvad.
Inden man for alvor gik i gang præsenterede dagens speaker sig og satte gang i musikken – musik og underholdning var lagt i hænderne på Mobil Discotek Venus.
Folk strømmede til hele eftermiddagen og vejret viste sig fra sin mest sommerlige side. Ud over selve hovedattraktionen nemlig havetraktortrækket så var der mulighed for se mange flotte og spændende gamle og meget velholdte biler og det tiltrak i allerhøjeste grad også publikum.
Peter Madsen, der har stået for arrangementet i Dybvad, vil gerne takke de mange sponsorer, der har været med til at støtte arrangementet og så runder han af med at sige, at alle omkring denne eftermiddag med havetraktortræk i Dybvad er meget glade og tilfredse over den store opbakning, der har været og over den helt fantastiske eftermiddag, som det har været for alle – både dem på havetraktoren og alle tilskuerne, der stod på sidelinjen og heppede.
