Østervrå menighedsråd har investeret i et sæt af den nye ”100 salmer” som vil blive taget i brug i det nye år. 

Det er planen, at vi indfører ”månedens salme” fortæller kirkesanger Jens Larsen. Det betyder, at vi første søndag i hver måned lærer en ny salme og synger den hver søndag i hele den måned, så vi får den lært ordentligt.

Efterfølgende håber vi naturligvis, at salmerne vinder begejstring og vil blive sunget efterfølgende både i kirken og hvor folk ellers synger salmer, supplerer organist Annette Bæk.

Der er utrolig mange fine og gode salmer i den nye bog og derfor tror jeg, vi vil få stor glæde af bøgerne, siger Jens.

Om 100 salmer
Af de 791 salmer, der i 2003 kom med i den nye salmebog, er omkring 100 salmer af nyere dato (dvs. under 100 år gamle). Men både før – og ikke mindst efter – salmebogen udkom, er salmedigtningen i Danmark blomstret voldsomt op.

De nye salmer er meget brugte og værdsatte. Ikke mindst letter de adgangen til sang og musik i kirken for dem, der ikke er velbevandrede i kirkens og salmedigtningens tradition, herunder børn og unge.

Forfatterne er Lisbeth Smedegaard Andersen, Holger Lissner, Iben Krogsdal, Lars Busk Sørensen, Simon Grotrian, Hans Anker Jørgensen og mange flere.

Redaktionsgruppen har udvalgt salmerne efter deres sproglige, teologiske og musiske kvalitet. Desuden har de sørget for, at salmerne tilsammen udgør en bredde, der afspejler den teologiske og folkelige bredde i folkekirken.

Redaktionsgruppen består af:
Tine Lindhardt, biskop over Fyns Stift
Kirsten Nielsen, prof. em. ved Teologisk Fakultet, AU. Forfatter til bogen Der flammer en ild om gudsbilleder i nyere, danske salmer
Hans Dammeyer, organist i Skjoldhøj Kirke, komponist og med i redaktionsgruppen for den seneste udgave af Højskolesangbogen
Søren Kinch Hansen, organist i Hjortshøj Kirke og tidl. dirigent for bl.a. Den jyske opera og Radiokoret
Eva Holmegaard Larsen, sognepræst i Nødebo og Gadevang kirker
Ole Bjerglund Thomsen, sognepræst i Haslev. Tidligere formand i KFUM og KFUK
Mads Djernes, organist og underviser i hymnologi, pastoralseminariet Aarhus
Morten Skovsted, sognepræst i Hjortshøj-Egå (projektleder)

Kirkesanger Jens Larsen lover, at de lejlighedsvis også vil medbringe salmebøgerne til Torslev Kirke.

En julegave bestående af tre helt nye og højteknologiske redskaber er installeret i Østervrå Motionscenter, som et af de første steder i Jylland. 

Du får ikke vind i håret eller skumsprøjt fra vandet, men ellers er de tre nyeste redskaber i Østervrå Motionscenter så tætte på virkeligheden i det fri, som det næsten er muligt at komme. Centret har netop fået installeret et nyt løbebånd, en motionscykel og en romaskine i Skill-serien fra firmaet Technogym. 

For alle tre redskaber gælder, at de er udstyret med den nyeste teknologi på området. De kan selvfølgelig benyttes som gængse løbebånd, motionscykler og romaskiner, men derudover kan de så meget andet. 

App og mobiltelefon
Via en App og din mobiltelefon kan du f.eks. kommunikere med maskinerne. Har du en rute, som du plejer at løbe, cykle ude i naturen eller ro på vandet, så kan du lægge den ind i maskinerne, og efterfølgende aflæse opnåede resultater. 

Du kan også vælge en af de forprogrammerede ruter, som bliver vist på et display, så de hele tiden kan følge med i, hvor du er, og hvad der venter forude. 

Løbebåndet giver dig et utal af mulighed at vælge imellem, og chancen for at få trænet flere forskellige muskelgrupper på samme maskine. Du kan f.eks. vælge at løbe på stranden, på en bane eller noget helt tredje. Du kan øge modstanden med slæde eller faldskærm, hvor du henholdsvis trækker eller skubber dig frem på løbebåndet. Dertil kan du vælge Youtube, radio eller internet, så der også er musik til motionen. 

ÅB

Det lokale brandberedskab i Østervrå er klar til at rykke ud for deres lokalsamfund i 2019 – trods udsigten til forringede arbejdsvilkår. I 2018 har de igen bevist, at de har en stor berettigelse lige midt i Vendsyssels hjerte, der giver dem en betydningsfuld rækkevidde til yderområder i både Brønderslev, Hjørring og Frederikshavn Kommuner. 

Hurtig hjælp er vigtig, og det er noget af det de lokale brandmænd i Østervrå forstår sig på. I 2018 viste de igen, ved ikke mindre end 34 udkald og en gennemsnitlig afgangstid på 3.32 min., at de virkelig gør en forskel, når det gælder om at være hurtigt fremme og klar til at yde en indsats. At de så ofte senere får opbakning fra beredskaber i de større byer, er helt OK, men Østervrå er afgjort med til at begrænse skaderne med deres hurtige tilstedeværelse. 

Frivillige ildsjæle
Brandfolkene har klaret de løbende opgaver helt efter bogen. Til gengæld har det fyldt en hel del, at arbejdsgiveren Falck lige efter sommerferien meldte en del besparelser ud, som kommer til at sætte sit præg på den fremtidige drift – også på stationen i Østervrå. Der er bl.a. lagt op til, at flere personalegoder forsvinder, de faste øvelser får ny struktur, og brandstationslederne er sagt op. De har fået tilbudt en ny ansættelseskontrakt med et noget andet indhold. Flere brandstationsledere har valgt at sige op, andre har endnu ikke besluttet, om de vil fortsætte under de nye stillingsbeskrivelser. 

Den endelige besparelser og ændringer er endnu ikke færdigforhandlet, så det er for tidligt at sige, helt nøjagtigt, hvordan de fremtidige ansættelsesforhold bliver. 

De lokale beredskaber, ikke kun i Nordjylland, er dog helt enige om, at Falck har håndtereret udmeldingen om de planlagte besparelser på en meget uprofessionel måde. 

De frivillige brandmænd mener ikke, at de goder, de har i dag, er urimelige, taget i betragtning, at de faktisk står til rådighed døgnet rundt.  

Lokale aktiviteter
På stationen i Østervrå har alle mand gennemført årets 12 brandøvelser. Brandbilen har været ude og promovere sig til Dyrskue på Bødkergården, til Østervrå Messen og til Open by Night, samt haft besøg af de kommunale dagplejere. Noget som brandmændene håber, at de kan fortsætte med fremover. 

Indsatsleder Dorthe Krogh repræsenterede Nordjyllands Beredskab (NOBR) i f. m. nytårsparolen, og hun overbragte nytårshilsen fra beredskabet bl.a. med et tilbageblik på årets gang og masser af roser til det lokale beredskab i Østervrå. 

ÅB

De mere end 10 år gamle infotavler, der fortæller om, hvad du kan være heldig at se og opleve i det naturskønne område lige syd for Østervrå by, står foran en udskiftning. 

I løbet af foråret vil de nuværende tavler blive opdateret med helt nyt materiale om bl.a. dyr og fauna i området, der bl.a. omfatter indtil flere naturstier, som fører dig rundt til både skov, sø, å og mose. 

Østervrå Borgerforening står for opdateringen, og de får god hjælp af en meget naturinteresseret ung mand, Gustav Urth, som har lovet at være behjælpelig med alle oplysninger og fremstilling af de nye plancher. 

Hvis navnet virker bekendt, så er det ikke uden grund. Gustav Urth besøger ofte sine bedsteforældre i Østervrå, og måske har du også oplevet ham, når han optræder med sit trylleshow – Urths Trylleri?

ÅB

Nytårsjubilarerne fra venstre: Louis og Karen Kaae Lauritsen, Karen Marie og Arne Hjortholm Jensen samt Bente og Erik Toft Christensen Foto: Ejvind Pedersen

De er skole- og ungdomskammerater, og i år er det 50 år siden de holdt nytårsaften sammen for første gang. De første år i forældrenes hjem senere på skift i deres egne hjem. Så kom børnene til, og nytåret blev på deres præmisser, nu samles de seks venner til en hyggelig aften på årets sidste dag. Et halvt århundrede med alt hvad det fører med sig, og samtidig et lille tidsbillede på nutidig kulturhistorisk udvikling. 

En uge før jul har de tre par indvilget i at give os et lille indblik, og det blev til et par muntre timer med mange gode historier, som der desværre slet ikke kan blive plads til i denne omgang. F.eks. om den kilometerlange tur Louis og Arne foretog i knæhøjt sne med en kasse øl, eller pigernes introduktion af ens hjemmesyede kjoler, som slet ikke opnåede den forventede begejstring hos drengene. 

Vi kommer heller ikke til at høre om skoletiden i Trøderup og Ravnshøj Skole, men det var her, Erik og Bente fik et godt øje til hinanden, og det sammen skete for Karen og Louis, mens Karen Marie hentede Arne fra Gærum ind i gruppen. 

Planlægning
De seks unge mennesker befandt sig godt i hinandens selskab, så helt naturligt skulle de også være sammen nytårsaften, og det kræver planlægning. Først skulle de finde et sted, hvor forældrene ikke var hjemme, herefter blev der udarbejdet en laaang indkøbs-liste – og så blev der købt ind. Hatte, hagesmækker, bordpynt, mad og drikkevarer, som de første år udelukkende var øl og snaps.  

Drenge i chok
Pigerne lavede mad hele dagen. De sidste hotte retter inspireret af forlaget Unions kogebøger. Louis huske det, som noget af en prøvelse, for der kunne godt være lidt for mange grøntsager, og det var ikke det største hit. 

Et år havde pigerne være særligt rundhåndede med frugtfarven, og det var lige ved at give drengene et chok. Indtagelse af væske kræver jo, at man må træde af på naturens vegne, og intet er vel så skønt som at slå en streg i den hvide sne, men de lettere overrislede drenge blev ædru på et splitsekund, da de til deres skræk så, at sneen ikke blev gul men derimod fik alle regnbuens farver – frugtfarven havde slået til.

I børnehøjde
Senere kom der seks børn til, og nytåret blev på deres præmisser med dans om juletræet, gaver, pakkespil og nytårsløjer. I flere år overnattede de hos hinanden, også noget børnene så frem til. 

I mange år var det årets værtspar, der stod for maden, senere blev det til sammenskudsgilde. – Sidste år begyndte vi at bestille mad udefra, og det skal vi også i år, fortæller Karen og Karen Marie, mens Erik supplere: – Men vi har stadig selv drikkevarer med. 

Et ordentligt brag
Nytårskrudtet var også til tider af den mere hårdtslående slags – det var jo før lovgivningen og myndighedernes indblanding. Arne havde gode forbindelse, så det gav fest, farver og meget høje brag. Da børnene kom til, blev det mere moderat, men fyrværkeri skulle der selvfølgelig være. – Nu nøjes vi med at købe en enkelt raket, og nyder i stedet naboernes fyrværkeri, fortæller nytårsjubilarerne, mens vi måske tænker i vores stille sind, gad vide, hvor mange penge de har brugt på det?

Ingen barnepige
Børnene er for længst fløjet fra reden, og i dag samles de seks venner til en hyggelig aften, mens to livlige hunde sørger for underholdningen. Dronningens nytårstale og 90-års fødselsdagen er der blevet plads til, og naturligvis stadig den gode mad, men knapt så mange drikkevarer. 

– Vi har været heldige at have et godt helbred, og vi tror da fuldt og fast på, at vi også skal fejre 60 års jubilæum sammen, lyder det enstemmigt rundt om bordet. 

Et er dog helt sikkert, der er ingen af de 13 børnebørn, der kan få en barnepige nytårsaften, for den er forbeholdt de gode gamle venner. 

ÅB