Fra venstre Mads Jens Jørgensen, Mathias Nielsen, Gry Lili Jensen, Thomas Jensen, Jeppe Mortensen og Hans Kristian Byrialsen.
De konservative i Frederikshavn kommune, kan med glæde fortælle, at der blev afholdt stiftende Generalforsamling af KU, på Trafik Center Sæby Syd mandag den 17. december 2018. Der var stor opbakning til mødet fra både gamle konservative koryfæer, unge talenter og bestyrelsesmedlemmer samt to tidligere og den nuværende formand for de Konservative i Frederikshavn.
Vedtægterne blev godkendt og valget af første KU-formand i Frederikshavn kommune, faldt på Jeppe Mortensen, Østervrå. Der blev valgt to bestyrelsesmedlemmer, Hans Kristian Byrialsen, Frederikshavn og Thomas Jensen, Aalbæk. Desuden takkede yderligere fem ja tak til at være støttemedlemmer. Gry Lili Jensen, Sæby, Mathias Nielsen, Hjørring, Mads Jens Jørgensen, Løkken og Tascha Hauberg, Mosbjerg.
Hermed er de Konservative i Frederikshavn kommune blevet markant styrket, med ungdommens energi og kampgejst.
Jens Martin Fjordbak




