Home Blog Page 382

Duer og superhelte i kirken

0

Søndagens fastelavnsgudstjeneste blev besøgt af en prinsesse, en dinosauer, en fin mand og en Superman, for bare at nævne nogle, og handlede om duer. Fredsduer, brevduer og helligåndsduer. For at illustrere det med vind / helligånd blev alle bedt om at lave en papirflyver og ramme præsten med den.

Efter gudstjenesten var der tøndeslagning i Østervrå Kulturhus, hvor både voksne og børn hyggede sig med fastelavnsboller, saft og kaffe samt fællessang fra KFUM-spejdernes univers samt forårssange fra Højskolesangbogen. Endelig var der, traditionen tro, tøndeslagning, som både små og store børn gik op i med liv og sjæl.

30 tryk og to pust

0

26 aspiranter til den kommende 1-1-2 akutordning i Østervrå indledte torsdag aften det kursusforløb, som skal gøre dem til lokale, frivillige akuthjælpere i Østervrå og omegn. 

Inden de tre instruktører tog fat på kursisterne var der forplejning til alle, så der var kræfter til de fire kursustimer, som bestod af en god blanding af information og praktiske øvelser. Opdelt i tre gruppe fik alle lov til at prøve kræfter med livreddende første-hjælp.

Hjerte-lunge-redning
Kursisterne fik først lov til at forsøge sig på egen hånd med at yde hjerte-lunge-redning, bagefter blev der arbejdet sammen parvis eller i små grupper. – Det er godt at I får en fornemmelse af, hvordan I kan arbejde sammen, men I kan risikerer at stå helt alene, så derfor er det godt også at prøve det, lød det fra instruktøren. 

Testdukkerne blev lyttet til, trykket på og pustet i – 30 tryk og to pust. Senere blev der bygget på med undervisning i brug af hjertestartere. 

I alt er der fem kursusaftener med forskellige temaer og en afsluttende søndag, inden akuthjælperne er klædt på til opgaven. 

De nye akuthjælpere forventes at være færdiguddannede, så den lokale 1-1-2-akuthjælperordningen kan være i drift inden sommeren. Til den tid vil der så være 12 ordninger i Region Nordjylland.

ÅB

Syng med på den du kender

0

Østervrå Seniorerne får tirsdag den 19. marts besøg af Lars Jakobsen fra Lønstrup, som vil synge og spille mange de sange, du elsker og kender. 

Dagens gæst stiller tilhørerne en hyggelig, musikalsk eftermiddag i udsigt, krydret med gode historier. – Jeg kommer med mit gode humør og mange sange lige fra ”Gå med i lunden” til De Gyldne Løver og Kim Larsen, lover Lars Jakobsen. 

Han medbringer egne sanghæfter, så underholdningen både består af sange, hvor han synger og af sange, hvor publikum synge med. 

Måske kender mange dagens gæst fra ”Lars Jakobsen Trio”, men han kommer altså også ud solo, ledsaget af sin guitar og måske en ukulele. Lars har spillet til fester i mange år, og kan nu også skrive sangskriver på sit CV. Arrangementet foregår som altid i Østervrå Kulturhus, og alle er velkomne. 

ÅB

Slædepatruljen SIRIUS

0

Slædepatruljen SIRIUS har siden sin oprettelse i 1950 haft til opgave at hævde dansk suverænitet og overvåge den 16.000 km lange ubeboede kyststrækning i Nord- og Nordøstgrønland. 

Patruljen består af 12 mand der er tjenestegørende i 26 måneder uden afbrydelser og patruljeringen gennemføres fortsat ved brug af hundeslæde. 

Foredraget beskriver ved musik, billeder og historier formål, opgaverne og dagligdagen ved en af verdens mest isolerede og specialiserede militære enheder. 

Selve foredraget tager ca. to timer og der vil efterfølgende blive servere kaffe og kage, lyder det fra Jens Erik Olsen, der er formand for Dorf Kultur- & Aktivitetshus, hvor arrangementet finder sted fredag den 8. marts. 

Fastelavn i Hørby

0

Hørby og omegns borgerforening afholdt fastelavn i søndags.
I år afholdt vi fastelavn på Hørby skole, rigtig fine forhold, og god plads, så vi var rigtig spændte.
Der var flot tilmelding, 33 børn og 30 forældre var mødt op. Der blev gået til den, børnene var opdelt i to alders grupper. Fra 0 og op til 6 år. Og fra 7 år og op.
Det skulle vise sig, de store børn efter ca 15 minuter fik deres tønde slået ned,
Her blev kattekonge Amalia kolling Andersen og kattedronning Simone Trærup Pedersen.
Ved de små gik det nået mere trægt, men med lidt hjælp fik Daniel Eriksen tønden slået helt ned i et slag og blev kattekonge og valgte Mikkel Lentz som dronning.
Bedste udklædte pige blev Nicoline Arenfeldt Hjørringgaard og bedste udklædte dreng Gustav Jablonskis.
Præmien var sponsoreret af Hørby Børnemusikfestival, de gav 2 indgangs billetter.
Her efter var der fastelavnsboller fra Hørby Bageri og kaffe/te sodavand/ saft serveret i aulaen.
Imens legede børene i gymnastiksalen, der var også flødebollespisning og snørebåndsspisning.

Næste arrangement borgerforeningen er vært ved er generalforsamling den 25. marts – vel mødt

Hørby og Omegns Borgerforening

Fastelavnsfest i Hørbys Private pasningsordninger

0

Fredag d. 1 marts havde vi fastelavnsfest i Hørbys private pasningsordninger, det blev en rigtig festlig dag, hvor børnene var klædt flot ud, fantasien var rigtig stor, der var indianer, en kylling, ræv, hummer, Peter Plys, blæksprutte, en nisse, mariehøne og to prinsesser.

Vi startede dagen med at slå katten af tønden, og ud af tønden kom der frugtposer og fine katte med popcorn maver. Bagefter fik vi nybagte fastelavnsboller, som børnene selv pyntede med glasur. Da vi var færdige med at spise, kom vi alle ud på legepladsen, vi nød det flotte vejr, og vi spiste vores madpakker i fuld sol.

Birgit Stevn, Lene Jacobsen – Private pasningsordninger i Hørby

Clement Kjersgaard til Stidsholt

0

Planeten, demokratiet og kampen om fremtiden
Kan verdens ledere enes om at løse klimaproblemet?

Baseret på de sidste 30 års erfaringer er svaret bare: Nej. Og de har meget andet at tænke på: En bølge af uhørt politisk uro og turbulens, hvor vælgerne kasserer de etablerede partier og politikere.

 

Er demokratiet truet?
Her er svaret et andet, end det var for blot tre år siden: Ja.

Sådan lyder oplægget fra Clement til denne foredragsaften. Efter selve foredraget er der god tid til spørgsmål, svar og debat.

Clement Kjersgaard (f.1975) har siden 2004 været studievært for DR på en lang række programmer, herunder “Debatten” og “Vi ses hos Clement”. Som 11-årig grundlagde han Århus Børneradio, som 16-årig blev han optaget på et internationalt gymnasium i Hong Kong og som 18-årig kom han ind på Universitetet i Oxford, hvor han læste Filosofi, Politik og Økonomi.

Han kan opleves på Nordjyllands Idrætsefterskole Stidsholt tirsdag den 12. marts og der er billetsalg ved indgangen. 

 

Moralen i Blommerød

0

Så er der ikke længe til, at moralen i Blommerød afsløres for publikum 

Moralen i Blommerød er nemlig titlen på årets dilettantstykke, som spilles af Skæve Amatørscene i weekenden den 8. og 9. marts i forsamlingshuset i Dybvad.

Avisen havde en snak med instruktør Janni Damsgaard her forleden og hun kunne fortælle, at alle bare glæder sig til at stå på scenen og vise publikum, hvad de har arbejdet med vinteren igennem. Der er sket en lille udskiftning her på det sidste p.g.a. sygdom, idet vagabondens rolle er overtaget af Bjarke Damsgaard i stedet for Dan Christensen, der måtte melde fra.

Instruktøren fortæller, at det er et supergodt og homogent hold, hun har haft at arbejde med og hun siger også, at hun er rigtig glad for at være tilbage som instruktør. Det er et gammeldags stykke, der spilles i år  og det har givet rekvisitør Tove Christensen mange spændende udfordringer, som hun nyder at løse. 

Der spilles fredag aften og lørdag eftermiddag og så igen  lørdag aften, hvor der er også er spisning og musik. Ved de to første forestillinger kan man bare komme ind og købe en billet og være med uden forudbestilling, mens man til lørdag aften skal være hurtig og sikre sig en billet, hvis man vil være med der.

Det er en god oplevelse, der venter publikum, hvis man går hen og ser Moralen i Blommerød opført af aktører fra Skæve Amatørscene.

Jo-Jo

Foto: Ejvind Pedersen

Generalforsamling i Dagli’ Brugsen

0

Generalforsamlingen afholdes onsdag den 20. marts på Dybvad Kro og igen i år bydes der på stegt flæsk og persillesovs inden man går i gang med selve generalforsamlingen. Når den er afviklet, er der bankospil  og kaffe.

Det er en aften, der plejer at trække mange af Dagli’ Brugsens medlemmer ud af huset. Sidste år var der hele 110, der deltog i generalforsamlingen.

Man skal huske at afhente adgangsbilletter i butikken af hensyn til maden.

Uddeler Preben Hansen fortæller om året, der er gået, at man kommer ud af det med et tilfredsstillende resultat, som selvfølgelig bærer præg af, at det er et byggeår, hvor man har investeret 2 millioner kr., men hvor man så også nu har et anlæg, der er tidsvarende  og at der er kommet LED lys overalt, bevirker at der spares rigtig meget på strøm.

Der er annonce andetsteds i avisen og det er vigtigt at sørge for at få afhentet en billet, da der plejer at være rift om dem. 

   Jo-Jo

Ny forpagter på Dybvad Kro

0

Dybvad Kro & Hotel åbner igen med Jesper Olsen som forpagter.

Den nye forpagter er uddannet kok  på restaurant Lilleheden i Hirtshals og  har også været ansat på  Taars  Hotel. Sidst har han sejlet som kok på Smyril Line. 

Ud over Jesper vil man møde Jespers mor, Janni, der vil være på kroen lige så meget som ham og tage del i det daglige arbejde. Også Jespers lillebror vil man finde på kroen, han skal gøre sin kokkeuddannelse færdig her – han er allerede halvvejs i den.Der er endnu en bror, der vil hjælpe, når der er behov for det og samtidig har Jesper 2 søstre, Isabella og Natascha, der vil hjælpe med serveringen.

Den nye forpagter fortæller, at han har gået og overvejet, om det skulle være Dybvad Kro og Hotel, han skulle forpagte lige siden han så annoncen i  avisen.

Nu er han her og han er i fuld gang med at indrette og udtænke, hvad der skal ske på hans nye sted, som han i øvrigt netop overtog pr. 1. marts og i den forbindelse nævner han også, at man roligt kan ringe og bestille bl.a. konfirmationer, hvor der stadig er ledige dage og også da andre fester og arrangementer. Som noget nyt vil man hver dag  tilbyde dagens ret, der om søndagen står på flæskesteg og onsdag er det stegt flæsk og persillesovs og der til kommer smørrebrød, sandwich og hvad der nu ellers kommer til at stå på menukortet. Der er allerede nu planer om at tilbyde en påskebuffet og hen ad vejen stort kagebord m. hvad dertil hører. Fredag den 1. marts  tilbød kroen  flæskesteg med tilbehør og solgte 80  kuverter, så det var en fin start. 

Lørdag den 9. marts holdes der  Åbent Hus, så alle kan komme ind og hilse på den nye forpagter og nyde hans lækre hjemmebag og kaffe.Desuden vil der den dag være hyggemusik ved Poul Erik. 

Jo-Jo
Foto Ejvind Pedersen