Af Vivi Dybdahl, Østervrå Lokalhistoriske Forening

Indtil 1915 lå der dér, hvor Byens Centrum ligger, en vognport med rejsestald for Østervrå Kro. Med jernbanens åbning i 1913 var behovet for rejsestalden blevet mindre, og den bliver revet ned, og det nuværende hus, med købmandsforretning bliver bygget.

Allerede forinden var der imidlertid købmandsforretning i en del af kroen; en kontrakt mellem kroen og lejeren, købmand Nicolai Wacher, var blevet tinglæst den 18. juli 1895 og 29. juni 1905 som gældende indtil 1. november 1915; lejemålet fortsætter også efter 1915, og Wacher flytter ind i den nye bygning. Da kroen skifter ejer i 1919, oplyses det i købekontrakten af 27. juni 1919, at køberen er bekendt med det med købmand Wacher indgåede lejemål, som de respekterer, og de oppebærer fra og med 1. september 1919 lejen heraf.

Købmand Nicolai Rübner Møller Wacher var født i 1868 i Hallund Sogn og døde 1919 i Østervrå. Han blev i 1895 gift med Wilhelmine Kristine Anna Amalie Heidemann, født i 1874 i Hjørring, og død 1955 i Østervrå. De fik fire børn, alle født i Østervrå: Hans Henrik Wacher, født i 1897, død i 1979; Frederik Heidemann Wacher, født 1898, død i 1898; Poul Richard Heidemann Wacher, født 1902, død i 1904; og Kaj Villiam Heidemann Wacher, født 1905, død i 1981 i Dronninglund.

Ud fra lejekontrakterne kan vi se, at købmand Nicolai Wacher havde købmandsbutik fra 1895, først i vestre ende af Østervrå Kro, og fra 1915 i nybygningen, i dag Hjørringvej 439. Kort før Nicolai Wachers død i 1919 bliver nybygningen udlejet til købmand Jens Kjærholm-Nielsen. – Fru Wacher havde efter sin mands død en lille forretning med trikotage på Hjørringvej. 

På ”Andelsselskabet Øs­ter­vrå Afholdshotels” generalforsamling i 1925 for­hand­ledes om salg af den under Østervrå Hotel hørende købmandsforretning, der udgør den del af ejendommen matr.nr. 4f med flere, Vrå By, Torslev Sogn. Det vedtages at sælge købmandsforretningen til købmand Jens Kjærholm-Nielsen.

Efterfølgende indgik An­delsselskabet Østervrå Af­­holds­­hotel og Kjærholm-Nielsen en detaljeret købekontrakt, hvori købesummen fastsattes til 42.500 kr., med 5.000 kr. i udbetaling. Kontrakten fastsatte med stor nøjagtighed grænsen mellem hotellet og den solgte bygning. I en tilføjelse bestemmes, at køberen (Kjærholm-Nielsen) og efterfølgende ejere af den solgte ejendom er pligtig til i 10 år vederlagsfrit at stille fornøden staldplads til 10 spand heste til rådighed for Østervrå Hotel; der er tale om ”rejsestaldens” efterfølger, som overvejende blev benyttet af oplandets beboere, der kom til Østervrå for at handle (”et p-hus for heste”). Bestemmelsen blev ført ud i livet ved at Kjærholm-Nielsen byggede et stort pakhus med hestestald i kælderen. – Købekontrakten blev fulgt op af skøde, dateret den 17. august 1925.

Købmand Jens Kjærholm-Nielsen blev født i 1896 i Frederikshavn og døde i 1977 i Hjørring. Han blev gift i 1920 i Frederikshavn med Ragna Birgitte Knudsen, født i 1899 i Frederikshavn, og død i 1971 i Hjørring. De fik tre børn, alle født i Østervrå: Inger født 1921; Else, født 1922; og Poul, født 1929.

I 1934 måtte Jens Kjærholm-Nielsen desværre opgive sin købmandsforretning, det var vanskelige tider, og det var svært at drive forretning; familien flyttede til Børsen i Hjørring.

Sønnen Poul, som afkortede sit navn til Kjærholm, blev en kendt arkitekt og møbeldesigner; han blev gift med Hanne, som også var arkitekt; deres hus i Rungsted havde de selv tegnet. Poul døde i 1980 i Hillerød.

Et lille træk er bevaret fra Pouls barndom: en dag blev han uvenner med sin mor, og det hævnede han ved at gå ud på bagtrappen og ridse med sit navn en kniv ind en af balustrene som et minde; det er desværre nok brændt.

Poul Kjærholm blev udlært snedker i Hjørring og fik svendebrev i 1949. Han kom derefter på Kunsthåndværkerskolens møbelskole hvorfra han tog afgang i 1952, og var derefter lærer på samme sted ind til 1956. Herefter blev han tilknyttet Kunstakademiets Møbelskole hvor han blev lektor i 1959 og siden professor i arkitektur med møbel og rumkunst som særligt fagområde indtil 1976. Baggrunden for denne karriere er hans meget originale indsats på stålmøblernes område. Når han valgte at arbejde med netop dette materiale, var det utvivlsomt fordi stålets styrke og formbare egenskaber gav ham frihed til at forme helt utraditionelle møbeltyper. Han tegnede således den danske afdeling på Triennalen i Milano 1960 som blev belønnet med Grand Prix, og Danmarksafdelingen på EXPO 67 i Montreal 1967. Kjærholms møbler findes bl.a. på Hjørring Kunstmuseum. Han modtog også flere priser i perioden fra 1967 til 1977.

Efter Kjærholm-Nielsens afrejse måtte konsortiet bag afholdshotellet tage bygningen tilbage, og ejede den indtil 1941. Bygningen stod tom en kort tid, men blev udlejet til Ringkøbing Amts Vareindkøbsforening, der drev forretning under navnet Østervrå Indkøbsforening fra slutningen af 1934, med bestyrer Lars Kjærsgaard. I oktober 1936 omdannes foreningen til en brugsforening under F.D.B.: Brugsforeningen Centrum, med Lars Kjærsgaard som uddeler; han blev den eneste uddeler i de 36 år brugsforeningen var i huset. Da brugsforeningen skulle stif-tes var der snak om hvorvidt der nu kunne gå to brugsforeninger i Østervrå; men det kunne der, indtil 1970 hvor de blev slået sammen, og flyttede til den nybyggede forretning på Bredgade (nu Meny). I 1941 blev Brugsforeningen Centrum ejer af bygningen.

Uddeler Lars Jørgen Kjærsgaard Jensen (Kjærsgaard) blev født i 1905 i Aalborg, Vor Frelsers Sogn, og døde i 1980 i Østervrå. Han blev i 1935 i Hjørring gift med Jenny Marie Pedersen, født i 1905 i Vrejlev Sogn og død i 2008 i Østervrå. De fik to børn: Frede, født i 1937; og Betty, født i 1938.

En af Brugsens faste kunder var en arbejdsmand; han kom fast hver fredag aften for at betale for ugens køb på kontrabogen den; så skulle han også have de varer som konen havde skrevet ind i kontrabogen. Kurven blev fyldt op med varerne, og uddeleren lavede et kræmmerhus med bolsjer, det var en slags kontantrabat til en trofast kunde; manden havde en stor børneflok som nok var glade ved at få bolsjerne.

Jenny og Lars Kjærsgaard var et meget afholdt uddelerpar; Jenny hjalp til i butikken, De byggede hus på Søndergårdsvej, Østervrå og efter Lars’ død flyttede Jenny i lejlighed.

Bent Andersen, som havde kroen i 1969, købte Centrum, men solgte i 1971 til gartner Jørgen Andersen, som havde Østervrå Handelsgartneri på Hjørringvej 408. – De første år var der salg af grøntsager, frugt, isenkram og blomster, men senere var det kun isenkram og blomster. Det var praktisk at have butik og privatbolig i den samme bygning.

Jørgen var udlært kommis i Thorshøj Købmandsgård, og Liss var uddannet pædagog, men fra de købte Centrum var Liss også med i gartnerforretningen. Liss og Jørgen har tre børn: Diana, Mogens og Carsten.

I 1975 laver de den gamle lagerbygning om til klubværelser til udlejning, der er en butik i forvejen som har været brugt til Brugsforeningens Isenkramafdeling; i 1978 bygger de til bagud for at udvide blomsterbutikken og lageret.

Butikken i lagerbygningen udlejes i 1973 til Sparekassen Bikuben, som lukker filialen i 1980. Den næste forretning her er JJ Legetøj, som er der fra 1986 til 1988, hvor den flyttes til Hjørringvej 424. I 1995 åbner J.A.K. Andelskasse kontor her, og er her indtil 2020, hvor den lukker.

Liss og Jørgen Andersen sælger i 2006 ejendommen til J.A.K. Andelskasse, men drev butikken indtil 2010. Herefter er butikken og lejligheden lejet ud til ”Leifs butik”, som solgte gaveartikler, det var i en kort periode i 2010.

I 2012 flytter Dybdahl Erhvervstøj ind i butikken og har lager bagved, der bliver efter kort tid bygget nyt lager bag ved butikken. Birte og Kim Dybdahl havde siden 1997 drevet forretning på Industrivej 2. Lejligheden på førstesalen har været lejet ud til mange forskellige lejere. 

Det var i lejligheden ovenpå at der opstod brand i en frituregryde, og det var årsag til den voldsomme brand, natten mellem 6. og 7. marts. – Nu venter vi på hvad der skal ske med huset i Centrum af Østervrå. Hvem der i grunden er bygningens nuværende ejer er noget uklart.

Et hold ”grønne mænd” sørger for at holde Østervrås grønne arealer i Anlægget og ved Skovsøen pæne og indbydende til glæde for de mange, der dagligt færdes i områderne. 

Det smukke gamle anlæg midt i Østervrå bliver beundret og benyttet af rigtig mange. Det er også en oase, der bliver lagt mærke til, af de billister, der suser gennem byen. Takket været en flok ihærdige seniorer kan vi alle sammen blive ved med at glæde os over, hvor smukt det tager sig ud i området rundt om Bybækken på alle tider af året.  

”De grønne mænd” sørger hele tiden for at græsset er klippet, at træer og buske bliver holdt i ave, de rydder op og planter nyt. Når der er behov for en klat maling til broer og bænke, er de også klar med penslerne, og når der skal nyt grus på stierne svinger de skovle og river. 

I den anden ende af byen ligger endnu en grøn oase ved Skovsøen, i modsætning til anlægget, lidt mere vild af karakter, men på trods af den lidt mere løsslupne bevoksning, så skal dette område også hele tiden holdes i kort snor. Her er det et andet hold af ”grønne mænd”, der kører med plæneklipperen, svinger buskrydderen og i det hele taget holder et vågent øje med området. 

Hvem vil lege med?
De to trofaste hold af frivillige har varetaget de vigtige opgaver i anlægget og ved Skovsøen i en del år, og kræfterne er måske ikke helt, hvad de har været. De kunne rigtig godt tænke sig, hvis der var andre, som kunne have lyst til at være med i legen. – Vi hygger os med det, og når arbejdet er gjort, så sidder vi og får en sludder over en øl eller vand, fortæller Arne Boelskifte, der er sjakbajs i anlægget. Vi bidrager hver især med det vi kan, når vi kan, og det fungerer fint. 

I Østervrå Borgerforeningen er de ikke spor i tvivl om, hvor vigtigt ”de grønne mænds” arbejde er, og det påskønnes hvert år med en god frokost. 

ÅB 

Joachim Mæhle fra Østervrå fik endnu en plads i startopstillingen, da Danmark mødte Østrig i VM-kvalifikationen. I første halvleg havde Joachim Mæhle den eneste større danske chance. Efter 0-0 ved halvleg fik danskerne hul på bylden og Andreas Skov Olsen scorede til 1-0. Kort tid efter fik Mæhle en bold i dybden, som han køligt sparkede ind i det korte hjørne, 2-0. Pierre-Emil Højbjerg scorede til 3-0 og til slut afsluttede Andreas Skov Olsen scoringerne til kampens resultat 4-0. Endnu en kamp af høj klasse af Østervrådrengen Joachim Mæhle 🙂

Skridsikkert underlag har gjort det mere tiltalende at tage en vandretur ved Skovsøen og i den naturskønne eng og skov lige i Østervrås sydlige udkant, hvor naturen er i fuld gang med at gøre sig klar til at trække i sin flotte forårspragt. 

Det begynder så småt at lugte af forår, selv om temperaturerne stadig svinger lidt og underlaget i naturen godt kan være lidt blødt. Det er oplagt at gå foråret i møde i naturen, som hver dag forandrer sig en lille smule. knopperne på træerne bliver stadig større og større – inden længe klar til at folde sig ud. I skovbunden kommer flere grønne blade, og snart kan vi nikke velkommen til anemonerne og alle de andre forårsbebudere. 

– En positiv effekt af Covid-19 er, at langt flere benytter stierne omkring Skovsøen og i engen, hvilket glæder os i borgerforeningen. Flere og flere vælger også udfordringen med at gå rundt i MTB sporet, hvor det er muligt at gå en noget længere rute, konstaterer formanden for Østervrå Borgerforening Frode Thule Jensen. Nu har vi sikret os, at turen også kan foregå i mere gang- og skridsikkert terræn.

Østervrå Borgerforening har fået stor hjælp fra Landsbypedellerne, som har været forbi for at udskifte mørnede brædder på gangbroerne, og efterfølgende er broerne blevet forsynet med et groft net af plastik, så det nu er mere sikkert at færdes på gangbroer i engen og broen over Skovsøen. 

– Vi modtog i løbet af sidste sommer og efterår flere henvendelser fra byens borgere, der påpegede en del af træet på gangbroerne og broen var mørnet og meget glatte, forklarer Frode Thule Jensen. For at få det praktiske arbejde løst, sendte vi en ansøgning til Frederikshavn kommune om at få hjælp af Landsbypedellerne. Ansøgningen blev positivt modtaget, og vi fik bevilliget hjælp til hele to opgaver. Der var nemlig også problemer med flisebelægningen ved vores toiletbygning, men det klarede pedellerne også rigtig flot, forsikrer formanden og fortsætter. Lokalt var det én af vores ”grønne mænd”, Kaj Løgtved, der var tovholder for arbejdet, og han stod også for at save træet til i den rigtige længde, så det passede til broerne.

Lokal opbakning
I borgerforeningen var vi så heldige at Bakkemureren ved Ulrik Sørensen lige havde lidt fliser, han kunne undvære, og sandet til at lægge dem i var Brobak Landbrug og Maskinstation ved Jørgen Kristensen, så venlige at levere. I borgerforeningen er vi meget taknemmelig for disse sponsorater, slutter Frode Thule Jensen, som ønsker alle god fornøjelse derude.

ÅB 

De leger og lærer. De spiser og sover. De går på opdagelse i naturen. Hver dag byder på nye eventyr, når man er barn i dagplejen. 

Inge Rosendal var ikke i tvivl, da hun tog orlov fra jobbet som kontorassistent for at springe ud som dagplejer. Efter 23 år elsker Inge stadig sit job og den livsstil, hun valgte, da hun blev kommunal dagplejer. 

Jeg havde en drøm om at arbejde med børn, fordi børn er fantastiske, og jeg ville gerne være med til at give dem den bedste start på livet. Det er spændende og udfordrende at være dagplejer, for du får et kæmpe ansvar i de år, der har allerstørst betydning for barnets udvikling. Det er en glæde at opleve, hvordan de udvikler sig fra de ikke har et sprog og skal have hjælp til alting, til de lærer selv at tage tøj på og kan sætte ord på deres følelser og oplevelser, fortæller Inge Rosendal.

Inge har aldrig overvejet at søge tilbage til jobbet som kontorassistent. Tværtimod har hun fået endnu mere lyst til at arbejde med børn og deres udvikling. Derfor slog hun også til, da hun fik muligheden for at tage den pædagogiske grunduddannelse og få sat teori på sine erfaringer med praksis.

Hele familien er med
Inges kollega, Heidi Stokholm Knøsen, sagde i 2019 farvel til 20 år som ufaglært fabriksarbejder. Det var lysten til at passe børn på fuld tid og se dem vokse, der motiverede Heidi til at søge jobbet som kommunal dagplejer, da der opstod en ledig plads i Østervrå, hvor familien har en gård med tilhørende skov.

Det er en fornøjelse at tage børnene med på opdagelse i naturen og se, hvordan selv små ting kan give store oplevelser. Børnene lærer en masse, når vi begiver os ud på eventyr i naturen. De lærer, hvor maden kommer fra. De plukker majs og ser, hvordan den blive omdannet til ensilage til køerne. De oplever, hvordan årstiderne skifter, og de synes, det er sjovt at klappe hesten, siger Heidi Stokholm Knøsen.

Dagplejebørnene er med i den dagligdag, familien har i forvejen. Heidis egen datter på 9 år og sønnen på 10 år har under corona-nedlukningen udviklet endnu tættere relationer til de små ”bonus” søskende i dagplejen – så meget, at de forsøgte at overbevise deres lærer om, at der var meget mere læring i at være med i dagplejen om formiddagen end at følge online-undervisningen.

Som kommunal dagplejer er du aldrig alene
Inge og Heidi er hinandens kolleger og en del af et fagligt fællesskab med de fem andre kommunale dagplejere i Østervrå. De mødes i legestuen, i hinandens haver og tager på ture sammen i lokalområdet. 

Selv om du er alene med din egen flok, er dine kolleger aldrig mere end et telefonopkald væk. Det samme gælder vores afdelingsleder, der altid er klar med pædagogisk sparring og vejledning, når det kan brænde på i hverdagen, lyder det samstemmende fra de to dagplejere.

De oplever begge et højt fagligt niveau i Frederikshavn Kommune og imødekommenhed over for deres ønsker om kurser og efteruddannelse. De har begge deltaget i flere kurser – bl.a. om de pædagogiske læreplaner, som de synes er et godt pædagogisk redskab til at arbejde med børnenes udvikling. 

Frihed til at planlægge din egen dag
Jobbet som kommunal dagplejer er specielt, for dit hjem er din arbejdsplads, som du åbner for en masse mennesker. Det har ikke afskrækket Inge og Heidi. Tværtimod ser de mange fordele i at arbejde hjemme.

Som kommunal dagplejer har jeg et job med frie rammer til at bestemme selv og planlægge min egen hverdag, siger Inge Rosendal, og tilføjer, at et højere skattefradrag kompenserer for den ekstra slidtage, som opstår, når der er fire børn i huset. 

Heidi Stokholm Knøsen sætter pris på den frihed, hun har fået som kommunal dagplejer i eget hus. Hun føler, at hun har vidde rammer for at indrette sin egen hverdag med børnene.

Jeg er utrolig glad for at være dagplejer og håber at være det mange år endnu. Nogle synes måske, at en åbningstid på 48 timer om ugen er meget, men jeg har ingen transporttid, og jeg kan få opvasken af vejen, når børnene sover middagssøvn. Det betyder, at jeg har mere overskud, end da jeg arbejdede på fabrik, til at hjælpe mine børn med lektier og til at hygge med familien, fortæller Heidi.

Frederikshavn Kommune søger lige nu en dagplejer i Østervrå, og Heidi Stokholm Knøsen og Inge Rosendal ser frem til at byde en ny kollega velkommen i det tætte fællesskab, der er imellem de syv kommunale dagplejere i området. I gruppen er der altid mulighed for at få både faglig og personlig sparring, der bidrager til at give børnene den bedste start i livet. Se også annonce side 18.