Skal du holde fest? Lej Dybvad Kro – eller dele af den
Sådan kunne man læse i en annonce i forrige uges avis.Avisens udsendte var på besøg på kroen forleden, hvor Helle og János Hegedüs, der ejer kroen, stod klar til at vise os rundt og til at fortælle mere om det nye og spændende tiltag fra deres side.
Vi tog udgangspunkt i datoen den 16.3.2019 – det var datoen, hvor kroen lukkede.János og Helle valgte så at lukke døren hele resten af året og gik i gang med en gennemgribende vedligeholdelsesopgave samtidig med, at de tænkte: Kommer der mon nogen, der vil forpagte kroen, men der kom ingen umiddelbart.
Efterhånden som vedligeholdelsesarbejdet skred frem var ejerne begyndt at tænke på, at de måske skulle leje kroen ud på den måde, som de nu har valgt at gøre og som byder på følgende muligheder:
Man kan leje hele kroen eller dele af den – der er 3 smukke festlokaler, et stort, professionelt køkken og endelig er der mulighed for overnatning, idet der i 9 dejlige værelser på kroen, som gæsterne har mulighed for at leje også.
På spørgsmålet om der kunne lejes ud til flere fester på en gang, var svaret, at det er der tænkt på og det er der absolut mulighed for og det er der taget højde for i det nye koncept for Dybvad Kro.
Fra kroens side har man i forbindelse med det nye tiltag investeret i en del runde borde og stole m. høj ryg, som man bl.a. kan se på billedet, der følger med her.
Man anser det for en stor fordel i den her forbindelse, at man kan leje værelser på stedet, så man ikke skal ud andetsteds og finde overnatningsmuligheder efter festen.
Når man kontakter Dybvad Kro for at holde en fest på kroen, så er det selve lokalerne, man lejer, men man er fra kroens side gerne behjælpelig med kontakt til kok og serveringspersonale og her skal folk så selv afregne med både kok og serveringspersonale. Man er i det hele taget – fra kroens side gerne behjælpelig med en færdig køreplan for festen – både hvad angår kok, serveringspersonale og hvordan det hele kan stilles an – men ring og hør nærmere om det.
Der er også mulighed for at leje kroens lokaler til dagsarrangementer som møder, konferencer og mindehøjtidelighed m.m.
Man er meget velkommen til at ringe og få en uforpligtende snak om evt. leje af kroen, siger János og Helle – vi sidder klar ved telefonen.
Dybvad Kro & Hotel er beliggende i Jernbanegade i Dybvad og her har den ligget som kongelig privilegeret kro siden 1912 – flotte, historiske rammer omkring fester og sammenkomster af enhver art.
Jo-Jo
Foto: Ejvind Pedersen