Kristian Brogaard har ofte medvirket i de tværkirkelige friluftsgudstjenester i Østervrå Anlæg.
I juni, juli og august er sognepræst Kristian Brogaard (62) konstitueret som præst i Torslev og Østervrå Sogne. Kristian Brogaard er et kendt ansigt i sognet, så det er et godt gensyn, vi kan se frem til.
I Østervrå har vi Joakim Mæhle, men sognepræst Kristian Brogaard har gennem tiderne også spillet en ret hæderlig wing på fodboldbanerne i Østervrå, hvis han selv skal sige det. – Jeg er kommet i Østervrå, fra jeg var helt ung, dels i forbindelse med KFUM & KFUK, og så har jeg spillet fodbold i ØVI, fortæller Kristian.
Egentlig er han uddannet revisorassistent, og det job var der slet ikke noget i vejen med, men det fyldte lige som ikke rigtig hans liv ud, og derfor søgte Kristian Brogaard ind på cand. theolstudiet på Aarhus Universitet og herefter på Pastoralseminariet, som hører med til den praktiske præsteuddannelsen. Det tog ham 19 år, inden han var færdiguddannet. – Den skriftlige del af uddannelsen var rigtig svær for mig, og det viste sig, at jeg er ordblind, og det forlængede mit studie yderligere, forklarer Kristian. Undervejs mødte jeg Tove, som jeg er gift med i dag, og jeg blev også nødt til at tjene penge både til studierne og til at leve for, så det tog alt sammen sin tid.
Kristian Brogaard brænder for ungdomsarbejdet i forskellige sammenhænge, og derfor har han også i flere embeder været ansat både som sognepræst og ungdomspræst. Bl.a. på Thyholm, i seks år ved Abildgaard Kirke, og senest har han haft embede i Brønderslev. – Jeg har bl.a. være i Østervrå flere gange, hvor jeg i samarbejde med Joakim Heislet og en flok skoleelever har lavet anerledes gudstjenester, hvor vi bruger nutidig musik, det kan f.eks. være Shubidua og Nephew, fortæller Kristian. Jeg elsker at bruge den nutidige musik sammen med den traditionelle forkyndelse. Kristian Brogaard har også flere gange deltaget ved de tværkirkelige friluftsgudstjenester i Østervrå Anlæg, så sent som for to uger siden.
I forbindelse med sin konstituering i Torslev og Østervrå Sogne vil Kristian gerne lave traditionelle gudstjenester kombineret med en god bladning af lidt nyt og anerledes. Bl.a. er det ikke lykkedes at finde en organist, så derfor arbejdes der på en ny musikalsk oplevelse i sommermånederne.
Privat bor Kristian Brogaard i Frederikshavn, hvor hans kone Tove Brogaard er sognepræst i Bangsbostrand Sogn. Parret har fire børn, der alle er fløjet fra reden.
Torslev og Østervrå Menighedsråd samt Østervrå Idræts- og Kulturcenter har givet hinanden håndslag på, at det fremtidige sognehus skal ligge i forbindelse med idrætscentret.
Planerne for et sognehus i Østervrå er faldet på plads. De to menighedsråd er blevet enige om, at indgå i et samarbejde med Østervrå Idræts- og Kulturcenter om at bygge ”Kirkens Hus” og Østervrå Kulturhus sammen, så man udnytter synergieffekten bedst muligt.
De har tænkt sig meget godt om i Torslev og Østervrå Menighedsråd, inden den endelige beslutning om at det nye menighedshus skal ligge i forbindelse med Østervrå Idræts- og Kulturcenter. I mange år har det været et stort ønske at få et sognehus til kirken og sognets forskellige aktiviteter og tilbud. – Der er blevet holdt rigtig mange møder og kigget på flere forskellige løsningsmodeller, inden vi i fuld enighed er kommet frem til, at det giver bedst mening at bygge ved idrætscentret, forklarer de to formænd Lone Haugaard og Erling Mikkelsen. Vi er rigtig godt tilfreds med, at der nu er truffet en beslutning, hvor vi bl.a. kommer til at kunne udnytte den synergieffekt der ligger i det centrale samlingspunkt, som idrætscentret er, udover at vi også kommer til at dele bl.a. køkken- og toiletfaciliteter.
Bestyrelsen og ledelsen i Østervrå Idræts- og Kulturcenter er også rigtig glade for, at aftalen er faldet på plads, og det falder også rigtig godt i tråd med, at idrætscentret i lang tid har haft ønsker om at udvide. – Det er et fælles ønske, at vi laver noget sammen, hvor vi kan udnytte lokalerne bedst muligt, tilføjer formand for Østervrå Idræts- og Kulturcenter Rene L. Larsen, og det understreger også, at vi rigtig gerne vil arbejde sammen til fordel for vores lokalområde.
To huse – delt ejerskab Byggeriet kommer til at omfatte to huse med delt ejerskab. – Der bliver to indgange til det fælles hus – en til ”Kirkens Hus” og en til ”Østervrå Kulturhus”, forklarer Erling Mikkelsen, vi udvider mod Bredgade og bygger oven på kulturhuset, og så skal der bygges om og fornyes på køkken og toiletter, som vi kommer til at være fælles om.
Det er arkitektfirmaet Kjær og Richter, Aarhus/Aalborg, der har tegnet skitsen til det nye bygger, men bygherrerne har endnu ikke lagt sig helt fast på antal kvadratmeter, og byggesummen har man heller ikke ønsket af løfte sløret for. – Vi har fået et udkast til byggeriet, og det skal vi nu for alvor i gang med at granske, og det betyder også, at vi gerne vil høre, hvad byens og oplandets borgere mener, at det fremtidige Kirke- og Kulturhus skal indeholde, lyder opfordringen fra Lone Haugaard og Erling Mikkelsen. Inden længe vil vi invitere til et informationsmøde, hvor vi fortæller mere om projektet, for der er utvivlsomt mange, der er spændte på at høre om planerne.
Hensigtserklæring Provstiudvalget har godkendt byggeplanerne, og onsdag aften den 22. juni satte tre formænd – Erling Mikkelsen Torslev Menighedsråd, Lone Haugaard Østervrå Menighedsråd og René Lundgren Larsen Østervrå Idræts- og Kulturcenter tre vigtige underskrifter på hensigtserklæringen, som omfatter de juridiske og praktiske aftaler, der skal ligge til grund for byggeriet.
Den 17. juni var det præcis 50 år siden skolen åbnede og i den anledning havde man inviteret til jubilæumsreception.
Spisesalen blev hurtigt fyldt med mennesker, der alle på en eller anden måde havde haft tilknytning til skolen gennem årene eller som gerne ville hylde efterskolen.
Efter velkomst ved skolens forstander, Mogens Vestergård, var alle velkomne til at smage på alle de sommerlige herligheder, der var stillet frem i dagens anledning – og så var ordet i øvrigt frit. Ved sin velkomst brugte forstanderen klokken fra den gang, det hele startede, til at få ro i salen.
1. viceborgmester i Frederikshavn Kommune, Peter Nielsen, holdt som kommunens repræsentant en flot tale i anledning af jubilæet, hvor han bl.a. sagde: Det er en fornøjelse at kunne være med til at fejre en efterskole om hvilken, der står stor respekt. Hørby Efterskole har ry for at være med til at give vores unge mennesker en ekstra god start i voksenlivet. Han sagde videre: I er en efterskole, der har forstået at appellere til det, som de unge mennesker efterspørger – specifikt er det musik og sport.
Peter Nielsen sagde ligeledes i sin tale: I omfavner at unge mennesker er forskellige, I evner at påskønne den enkelte elev for den, man er og jeg tror jeres skole finder ind til det bedste i det enkelte menneske.
Unge mennesker i dag har mulighed for at vælge og vrage, sagde viceborgmestren. Man har mulighed for at rejse længere ud i verden end man havde tidligere, så meget mere bemærkelsesværdigt er det, at I rekrutterer en del af jeres elever fra egen kommune. Disse elever er bevidste om, at det ikke er nødvendigt at søge langt væk for at finde det læringsmiljø, der vil være bedst for dem – nemlig Hørby Efterskole.
Han rundede talen af med ordene: Pas godt på Hørby Efterskole og de værdier, der gør den til noget særligt.(ovennævnte er et uddrag af viceborgmestrens tale).
Der var folk til stede ved receptionen som også var med ved selve åbningen af skolen for 50 år siden.
Der blev sunget fællessang undervejs bl.a.: Se, det summer af sol over engen og Linedanser og også en sang som er lavet af musiklærerne Mark Lundtoft Christiansen og Mathilde Rosenfeldt Aarup – sangen hedder: Lær som du er – en flot sang, en dejlig og en meget sigende sang.
Skolens 1. forstander, Finn Jakobsen holdt en meget flot tale til skolen, som kan læses herunder.
Der var flere indlæg i løbet af eftermiddagen – her kan også henvises til avisen d. 8. juni, der bragte en udførlig beretning om den jubilerende Hørby Efterskole.
Jo-Jo Foto: Ejvind Pedersen
Finn Jakobsens tale ved receptionen ved 50 års jubilæet på HØRBY EFTERSKOLE den 17. juni 2022
Det er jo historie vi er med til i dag
Netop i dag, – den 17. juni er det 50 år siden at HØRBY EFTERSKOLE blev officielt indviet.
Det var stort. Elever og personale var i nu T-shirts med HØRBY-Logo – Hørby Ungdomsskole, ideskolen for 14-18 årrige.
Og pæne folk med borgmester Ingemann Christensen i spidsen, repræsentant for Hørbys handelsstand Hans Jørgensen, formanden for Indre Mission i Hørby Anton Bæk, – der selv havde samlet 16.000 kr. ind til skolens etablering ved at gå fra hus til hus her i Hørby, – og selveste formanden for de Frie Ungdoms- og Efterskoler i Danmark Aksel Nielsen var med og holdt festtalen.
Og selvfølgelig var skolens første bestyrelse med formand Knud Andreassen også med. Og Knud er også med i dag – det vender jeg tilbage til!
Derfor er 17. juni – dagen i dag…. en festdag hvor vi kan fejre vores 50 års jubilæum.
For os der var med fra starten var det spændende pionerår – pionertid!
Nogle af pionererne er her i dag. Som nævnt er HØRBYS første formand Knud Andreasen. – og blandt de første ansatte er Emmy Farsinsen, Willy Farsinsen, Kirsten Christensen, Knud Christensen, Emmy og jeg her i dag – og Merete, der blev født her på skolen da vi flyttede hertil og sammen med sine to brødre Leif og Flemming også kunne deltage i skolestarten!
Skal vi ikke lige bede dem rejse sig! – Tak til jer alle for hvad I har været med til at sætte i gang!
KLAP…..
Lige her hvor jeg står nu var skolens første spisesal med lange borde og bænke.
Skolebygningerne var blevet købt af Hørby Håndværkerskole for 420.000 kr. 1/6 (70.000) af beløbet skulle vi selv indsamle. Der var husstandsindsamling, lotterier, lejrskoler, kurser – Anton Bæk
Det første elevhold bestod af 42 elever. Første kursus var på 20 uger og de fleste elever kom fra Grønland og skulle have et forkursus før de kunne fortsætte på det første 10 måneders kursus, der startede den 3. september.
Tiden fra starten og frem til i dag har været en eventyrlig rejse. Pionererne fra 1972 er for længst gået på pension – nogle er ikke mere.
Som pioner føler jeg en stor taknemmelighed for de år jeg har været med. Været med til at skabe et fundament til den Hørby Efterskole, der i dag blomstrer og som giver unge mennesker mulighed for – og redskaber til, at finde vejen frem i livet – LIVSVEJEN!
Livsvejen – skulpturen, der står foran hovedbygningen som var en gave ved skolens 40 års jubilæum, og som jeg er så taknemmelig for at jeg fik lov til at give den liv med livets farver hvor den røde farve symboliserer at det er vigtigt at vi finder den røde tråd i tilværelsen der viser fremad og opad, og den blå farve symboliserer det enkelte menneskes mål om at leve i tro håb og kærlighed og fællesskab med hinanden, – her på Hørby og overalt hvor vi færdes. Derfor kalder jeg skulpturen for livsvejen!
Den 9. april i år havde vi inviteret 500 tidligere elever til kæmpe jubilæumsfest her på skolen, med fællesspisning i hallen og hvor nuværende elever opførte årets musical. Her kunne vi takke de tidligere elever for den opbakning de altid har givet os. Her kunne vi mærke, hvordan de på meget forskellig vis havde haft glæde af de værdier de havde fået på Hørby – både fagligt og menneskeligt – værdier der bunder i fællesskab og omsorg. Og vi ansatte – og tidligere ansatte kunne mærke, hvordan eleverne år efter år havde givet os værdier på vores livsvej.
Jeg må jo indrømme, at det for mig virkelig gav tid til eftertanke, når flere af eleverne der deltog, nu var pensionister (alders!). – At man oplever det giver anledning til at vis taknemmelighed!! – og fortæller jo nok også lidt om egen alder!!!
Det gør mig rigtig glad at se hvorledes drømmen fra 1972 – her 50 år efter, opfyldes ved det personale, der i dag er på skolen.
Det er en ”livsglæde” for mig, at få lov at opleve, hvordan det fundament, vi der var med fra starten af, har støbt, og som I, der er kommet efter, bygger videre på – udvikle til den skole HØRBY er i dag.
Tak til Mogens for det arbejde du har udført, siden du tog over. Tak til hele personalet – bestyrelsen, fordi I gør et fantastisk arbejde som bare gør mig så glad her 50 år efter skolens start.
Tak til jer fordi Emmy og jeg som gamle pionerer altid føler os så velkomne, når vi besøger vores kære skole.
Ved skolens 25 års jubilæum fremsagde Emmy og jeg i fællesskab i et lille digt bl.a. – Jeg har redigeret nogle få linjer i digtet så det også passer i dag!:
”Når vi to som har været med fra skolens vår,
ser tilbage på, hvorfor det i dag er muligt at feste,
er der mange, der skal fejres op gennem tiden der går;
de mange kræfter der for altid gør Hørby til den bedste”.
Tak for vores tid på Hørby og tak til alle jer der har været med gennem årene, så vi nu kan fejre vores 50 års fødselsdag
Til lykke med jubilæet til os alle, og held og lykke fremover
Beboere fra Østervrå Ældrecenter har, med hjælp fra De Frivillige, været på tur til Sindal Musikfestival, hvor der blev sunget med på bl.a. Den syngende Posts repertoire, og ind imellem blev der også plads til en svingom på dansegulvet. Deltagerne nød den gode mad og dertil en kølig øl, i det hele taget blev der hygget også med at forsøge lykken i tombolaen.
Alexander Bak Sagmo og kæresten Mona nyder at kunne slappe af hjemme hos Alexanders forældre, efter nogle hektiske ugers filmpremiere. Foto: Ejvind Pedersen
Filminstruktør Alexander Bak Sagmos først spillefilm ”Esthers Orkester” havde præmiere i de danske biografer 2. juni, og det har givet stor travlhed for den 29-årige nordjyde, som har være på turné rundt til landets biografer for at fortælle om filmen, senest i den nye Palads Teater i Frederikshavn. Egentlig meget symbolsk, for det var også her, på byens gymnasium, lysten til at arbejde med film for alvor tog en seriøs retning.
Et VHS-kamera var det første skridt ind i filmens verden for filminstruktør Alexander Sagmo, og allerede der begyndte han at lave små film hjemme i Østervrå, hvor familie og venner indgik i forskellige roller med ”kyndig” instruks fra en instruktør in spe. Kameraet blev afløst af en lidt mere smart og moderne mobiltelefon, og det gav nye højder til ”filmproduktionen”.
Alexander Sagmo er født og opvokset lidt uden for Østervrå, og allerede som helt ung prøvede han kræfter med at stå på scenen med både sang, dans og skuespil. – Jeg har altid godt kunne li’ alt, det der foregik på en scene, og jeg har også, lige så længe jeg kan huske, lavet film, men at jeg skulle blive instruktør, det lå nok ikke lige for, fortæller Alexander Sagmo, og min erhvervsvejleder i folkeskolen slog også helt fast, at filminstruktør, det kunne man ikke blive, husker Alexander.
Alexander troede han skulle være læge, men det ændrede sig, da han kom i gymnasiet i Frederikshavn, og fik mulighed for at vælge faget medie, så kom der for alvor blus på drømmen om at lave film. – Uanset, hvordan jeg vendte og drejede mine fremtidsplaner, så var det som om, det med film, bare blev ved med at dukke op, husker Alexander.
På hjemmefronten i Østervrå var der fuld opbakning til at gå efter en uddannelse som filminstruktør. – Det der med film, har jo været der altid, og det er vel også bedre at gå efter noget, man brænder for, i stedet for at vælge en uddannelse, man er knapt så interesseret i, lyder det fra Alexanders far Morten Sagmo.
Nyder fred og ro i Østervrå Alexander, kæresten Mona og deres lille datter Vigga på godt otte måneder var i weekenden hjemme på besøg i Østervrå, hvor de nød freden og roen efter et par hektiske ugers filmpremiere. – Der har godt nok været meget at se til i den sidste tid, så det er dejligt at kunne slappe lidt af, smiler Alexander.
Han har også en meget afslappet holdning til, at hans spillefilmsdebut har fået en lidt blandet modtagelse hos anmelderne, som dog roser filmen for at være nytænkende og modig, måske underforstået, at den her instruktør, skal vi nok holde et vågent øje med i fremtiden. – Vi har lavet en film, hvor det vigtigste budskab er, at biografgængerne kan genkende sig selv i det, de ser, forklarer Alexander. Mit primære mål er at lave film, som jeg har lyst til at lave, og jeg har det nok lidt som min bedstefar Frede, han havde heller ikke lyst til, at der var nogen, der skulle bestemme over ham, forklarer Alexander.
Rollebesætningen i ”Esthers Orkester” tæller bl.a. Peter Gantzler, Annika Aakjær og Ulf Pilgaard, og de har været rigtig søde og nemme at arbejde sammen med, forsikrer Alexander, og der kan måske blive tale om nye samarbejder.
Alexander Sagmo og hans kollega Troels Engelbrecht arbejder nemlig på to nye spillefilm, som stadig er på manuskriptplan. Den ene film skal foregå i en lille nordjysk landsby og kommer til at handle om en gruppe SoSu-assistenter, den anden er en roman, som Alexander har fået filmrettigheder til, og er i fuld gang med at omskrive.
Ebbe glemmer aldrig taget på Østervrå Hallen Østervrå Idræts- og Kulturcenter fejrer i år 50 års jubilæum, og i den anledning har vi spurgt nogle af dem, der kan huske, hvordan det gik til, at Østervrå fik bygget en hal. Det er små erindringsglimt kun til at varme op på, for hen over sommeren fortæller Vivi Dybdahl og Jørgen P. Clausager hele historien.
Fhv. tømrermester Ebbe Andersens tilbud på at lægge tag på Østervrå Hallen blev først antaget i anden omgang, og det blev en stor opgave for det lille tømrerfirma med fem ansatte. I slutningen af 60’erne og begyndelsen af 70’erne var håndværksfirmaerne først lige begyndt at få lidt mere avanceret og moderne værktøj til rådighed. – Vi havde godt nok trykluftmaskine til at skrue de mange bolter i spærene, og vi havde også sømpistol, men det var noget af det helt nye på markedet, og det var også knapt nok at vores kompressor kunne klare opgaven, husker Ebbe.
Den opgave Ebbe og hans folk skulle løse var at fremstille 72 spær til Østervrå Hallens tagkonstruktion, og i hver af dem skulle der skrues 50 bolte, men først skulle der laves en tegning, og den opgave overlod Ebbe til Mesterforeningen, som havde fagfolk, der kunne løse den slags opgaver.
– Vi fik også fremstillet en særlig vogn til at køre spærene hen på sportspladsen, hvor de blev stillet op, fortæller Ebbe. Desværre skete der det uheldige, at da 2/3 af spærene var stillet op, væltede de. – Heldigvis var der en masse frivillige, der meldte sig til at hjælpe med at rejse spærene igen, og vi kunne få det hele stivet bedre af, erindrer Ebbe.
Spærene blev hejst på plads af et kranfirma fra Aalborg, men den proces blev ramt af flere forsinkelser. Først blæste det for meget, og så havde kranfirmaet andre opgaver, de skulle løse, men endelig blev det Østervrås tur. Der var dog lidt problemer med at få kranen til at stå stabilt, og det ene ben blev klodset op med nogle jernbanesveller, men det skulle vise sig, at være en dårlig løsning. En mand, der var beskæftiget med at trække spærene hen til kranen, havde sat sig i venteposition på det ene kranben, pludselig lettede det og hele kranen, og manden gav et vræl fra sig. – Det var en virkelig stor forskrækkelse for os alle samme, men heldigvis skete der ikke noget med hverken manden eller kranføreren, fortæller Ebbe, som samme dag kørte til Aalborg for at hente stålplader til kranen at stå på, og det fungerede fint resten tiden.
På så stor en byggeplads går snakken mellem de forskellige håndværkersjak, og der blev også talt løn. Et af sjakkene havde pralet med en akkordløn, der lå en del over den, Ebbes ansatte fik, og så besluttede de sig for at nedlægge arbejdet. – Jeg havde ikke råd til at give 8-9 kr. mere i timen, men vi fik da fagforeningen til at komme, og så viste det sig jo, at der nok også var lidt praleri om størrelsen på akkorden med i historien, fortæller Ebbe. Det endte med, at Ebbes folk fik en krone mere i time, og så blev arbejdet genoptaget. – Vi fik også besøg af datidens Arbejdstilsyn, husker Ebbe Andersen, og de mente, at vi skulle sætte et sikkerhedsnet op. Da jeg spurgte, om det var noget, de ville gøre for os, så endte det med, at vi i stedet brugte en sele, som vi gjorde fast til spærene, når vi skulle tage imod et nyt emne. Det var jo aldrig gået i dag, og når man så tænker på, at der de fleste steder var 11 meters frit fald, forklarer Ebbe.
Byggeriet af Østervrå Hallen havde stor bevågenhed ikke kun i lokalområdet, mange lagde vejen forbi for at følge det store byggeri, som jo var usædvanligt for den tid. – Der var rigtig mange, der kom og kiggede på, men vi havde også mange, der lige kom og gav en hånd med, husker Ebbe.
Et byggeri skal have et ordentlig rejsegilde, men der var ikke den store velvilje fra Sognerådets side til at finansiere den del, men det lykkedes Ebbe at få Elmann Nielsen til at give to kasser øl, resten finansierede Ebbe ud af egen lomme. – Jeg fik min kone Inga og min søster til at lave smørrebrød til mine folk, kranfolkene og dem, der ellers gav en hånd med, og det må have været noget rigtig godt smørrebrød, for de spise 6½ skive pr. mand, griner Ebbe Andersen, som mener at byggeprocessen med taget varede fra starten af juni til hen midt i november. – Og det tag, det glemmer jeg aldrig, slutter Ebbe Andersen.
Taget på Østervrå Idræts- og Kulturcenter har sin helt egen – og lidt dramatiske – historie, men den kommer Vivi Dybdahl og Jørgen P. Clausager sikkert ind på.
RETTELSE: I sidste uge havde der sneget sig en ’tyrkfejl’ ind i Erindringsglimtet med Ejvind Dregaard. ’Inden man var færdig, var den indsamlede byggesum løbet op i 8,1 mio. kr.’ Der skulle naturligvis stå: ’Inden man var færdig, var den samlede byggesum løbet op i 8,1 mio. kr.’
Mit Hjertes Café er et nyt mødested for borgere i Voer-så og omegn, hvor både børn, unge, voksne og ældre blandt andet kan samles til en kop kaffe, deltage i bogcafé eller dyrke motion med andre borgere i byen. En donation fra Melsen Fonden har været afgørende for etableringen af cafeen.
Voerså har fået et nyt samlingssted, hvor borgere i alle aldre kan mødes for at dyrke det sociale fællesskab i byen. Mit Hjertes Café er navnet på det nye initiativ, der skal forebygge ensomhed og øge udbuddet af aktiviteter i den lille, hyggelige by på østkysten.
– Vi er kommet godt i gang med Mit Hjertes Café, og byens borgere har allerede taget rigtig godt imod tiltaget. Vi ser både børn, der hygger sig med at tegne eller lave lektier, voksne, der mødes for at gå eller løbe en tur eller deltage i bogcafé, og ældre, som samles i cafeen for at læse avisen og drikke en kop kaffe. Det er netop den slags aktiviteter, vi gerne vil have i Mit Hjertes Café. Det skal være et sted, hvor alle føler sig velkomne – ingen skal være ensomme i Voerså og omegn, siger Jørgen Engbjerg, der er formand for Voerså Butikshus. I Mit Hjertes Café er det for eksempel muligt for foreninger at holde møder, mens mødregrupper kan mødes i caféen, der med beliggenheden på Stensnæsruten også kan være start- og slutsted for en vandretur med efterfølgende hyggeligt samvær. Derudover kan borgerne blive opdateret om kommende aktiviteter på den udendørs infoskærm eller pumpe cyklen, hvis dækkene har brug for luft. Borgerne kan også nyde tilværelsen på caféens træterrasse, når vejret er godt.
Donation har væretafgørende Mit Hjertes Café åbnede midt i maj, og siden da har huset hver dag været fyldt med spændende aktiviteter. Det skyldes primært en donation på 138.000 kr. fra Melsen Fonden, som har haft afgørende betydning for etableringen af Mit Hjertes Café. Melsen Fonden blev stiftet i 2020 af boet efter afdøde Svend Melsen, tidligere ejer af Melsen Tech, og fonden støtter blandt andet velgørende formål som initiativet i Voerså.
– Vi er glade for at kunne bakke op om et fantastisk tiltag som Mit Hjertes Café, der får stor betydning for borgerne i Voerså. Det er vigtigt at udvikle de små samfund og styrke fællesskabet, og med etableringen af caféen har ildsjæle i Voerså formået at skabe et samlingssted med aktiviteter for børn, unge, voksne og ældre. Det er et initiativ, som vi gerne vil støtte, og vores donation er samtidig en anerkendelse af det store arbejde, som indbyggere i Voerså har gjort, siger Anker Laden-Andersen, der er formand for Melsen Fonden.
Det er Voerså Borgerforening, der har taget initiativet til Mit Hjertes Café, som er placeret i Voerså Butikshus sammen med byens nye købmandsbutik, som ligeledes er etableret for nylig. Borgerforeningen ønskede et nyt tilbud med fokus på frivillighed, foreningsliv og folkesundhed, og som følge af donationen fra Melsen Fonden er det nu lykkes at opnå den nødvendige økonomiske støtte til projektet.
– Med etableringen af Mit Hjertes Café har vi nu fået et tilbud, som alle kan benytte sig af, og caféen er med til at understøtte den positive udvikling, som Voerså er inde i. Liggetiden på byens huse er blevet mindre, der bliver bygget nyt og butikken giver nye arbejdspladser. Det bidrager til at styrke skole og foreningsliv, så der er grund til optimisme, slutter Jørgen Engbjerg.
Østervrå menighedsråd glæder sig til at invitere til 30 års jubilæumskoncert med Mikala Petri og Lars Hannibal i Østervrå kirke fredag den 1. juli. Michala Petri og Lars Hannibal spillede første hele koncert sammen i 1992. Siden er det blevet til ca. 2.000 koncerter rundt i verden, fra de mindste kirker til de største koncertsale og festivaler.
Duoens repertoire spænder fra den tidlige renæssancemusik, over barok, klassisk, og romantisk musik til den nutidige musik, hvoraf meget er skrevet til Petri/Hannibal Duo.
Petri/Hannibal Duo har udgivet 8 albums,- det seneste BLUE med originale kompositioner af Lars Hannibal, og nogle af hans arrangementer af danske sange, udkom i efteråret 2020.
En koncert med Petri/Hannibal Duo er en rejse i den populære klassiske musiks forunderlige verden. Duoen har med deres store fælles erfaring udviklet en ligefrem, uhøjtidelig og stærkt kommunikerende koncertform, hvor de med korte introduktioner guider publikum til forståelse af det særlige ved de enkelte værker.
Duoen kigger til stadighed fremad, – og programmet på jubilæums tourneén vil også indeholde nogle af Hannibals nye smukke og meditative værker, nye arrangementer af danske sange og selvfølgelig noget af den musik som har fulgt Petri/Hannibal igennem, de nu snart 30 år de har spillet sammen, bla. musik af J.S.Bach, A. Corelli, Carl Nielsen og Edvard Grieg.
Vi glæder os til en fantastisk aften i musikkens tegn, hvor alle er velkomne, lyder det fra Jens Martin Fjordbak fra Østervrå menighedsråd.
Sidste torsdag skete det – murene faldt på Aalborgvej 431 i Dybvad – også kaldet den gamle Brugs. Lidt vemodigt var det at se på og det kunne man da også høre på de tilskuere, der kom og stillede sig ved afspærringen. De meget rutinerede nedbrydningsfolk landede den ene store grab fyldt med murbrokker, træ m.m nede på jorden og det fortsatte de med fredag også, fortalte de – og så er det farvel til den flotte røde bygning midt i byen for altid.
Endelig kunne det lade sig gøre igen – at holde idrætsuge lige her midt i juni, som man har gjort det så mange gange før.
Allerede onsdag blev idrætsugen skudt i gang med onsdagsmotion fra Søparkhuset og torsdagen var som altid en familieaften, hvor man kunne spise sammen inden aftenens øvrige program gik i gang. Menuen var som altid pasta/kødsovs med salat og flutes – denne gang sponsoreret af Meny og der var 50, der havde valgt at være med til fællesspisningen.
I løbet af aftenen var der Dybvad mesterskaber i høvdingebold og der var mulighed for at prøve at spille kroket – kroketklubben havde stillet baner op, så man kunne prøve om kroket måske skulle være noget at gå i gang med. Det ser rimelig svært ud, når man kikker på og ser, hvor dygtige de er til at lægge deres slag på den taktisk rigtige måde, for det handler jo ikke kun om slagkraft i kroket, men også om at kunne begå sig taktisk klogt, men en god måde at få motion på og så har de det rigtig sjovt sammen på deres klubaftener, fortæller de.
Fredagen stod i Fredagsspilloppens tegn og her var planen, at det skulle være udendørs, men det regnede i stride strømme, så arrangementet blev flyttet ind i hallen og her fortæller halinspektør Klaus Nielsen, at man så valgte at lave det til selvvalg – hvad havde man lyst til at bruge aftenen på og her var de 45 deltagere i fredagsspilloppen rigtig gode til at finde på og selv stille f.eks. motorikbaner op og ellers bare gå i gang med de muligheder, der var indendøre. Der var selvfølgelig også mulighed for ansigtsmaling som alle de andre gange med fredagsspillop – desuden kunne man bage snobrød og her var det Dybvad-spejderne, der tilbød den mulighed og der var også pandekagebagning.
Så kom lørdagen og hermed også den traditionsrige gadefodboldturnering. I år var der tilmeldt fire hold og vinder blev: DE SKÆVE GUTTER og nummer 2 blev Youngstars. Lørdagen og idrætsugen i det hele taget sluttede af med helstegt pattegris med tilbehør på terrassen ved klubhuset og her havde man været så heldig at få Kim Wolff-Nielsen, tidl. Dybvad Kro, til at stå for arrangementet, fortæller Klaus Nielsen.
Egentlig skulle søndagen også regnes med, idet der jo er GoRun fra Søparkhuset som altid søndag formiddag.
En god idrætsuge med varierede tilbud og et forholdsvis godt vejr og god tilslutning til de enkelte arrangementer, er konklusionen fra Klaus Nielsen og, tilføjer han, der er jo trods alt gået 2 år, hvor det ikke har været muligt at lave den slags.
