48 spillere og 11 ledere fra Flauenskjold Idrætsforenings håndboldafdeling brugte påskedagene på at deltage i håndboldstævnet Hancock Cup.
Det var tredje gang ungdomsspillerne fra Flauenskjold deltog i det hyggelige stævne i Skive, der havde deltagelse af 177 hold, der udkæmpede 592 kampe fordelt på 15 haller i og omkring Skive.
Flauenskjold var repræsenteret med fem hold i rækkerne U11 drenge, U13 piger med to hold samt i U15 drenge og piger.
U11 drenge (foto) strøg helt til tops i B-rækken, mens U13 piger 1 nåede semifinalen i B-rækken. De øvrige hold nåede alle B-slutspillet.
Der blev således spillet masser af god håndbold rundt i hallerne, samt råhygget på tværs af holdene om aftenen hjemme på skolen, hvor overnatningen fandt sted. Flauenskjold spillerne fik god opbakning fra forældre samt klubkammerater til de mange kampe.
Håndboldformand Heidi Jørgensen roser spillerne for at repræsentere klubben på fornemmeste vis både på og udenfor banen.
Med på turen var iøvrigt også klubbens ni nye ”ung-trænere” (foto) som for nylig har gennemført Dansk Håndbold Forbunds særlige uddannelse for unge trænere. De kom således alle i ilden som hjælpetrænere ved påskens Hancock Cup. Fremtiden tegner således lys på trænerfronten i Flauenskjold håndbold.
Flere end 12.000 frivillige hev, på landsplan, søndag tre timer ud af deres kalender for at samle ind til forskning i kræft, forebyggelse og støtte til de mange tusind mennesker, der bliver ramt af kræft.
Kræftens Bekæmpelses formand, Helen Bernt Andersen, var selv på gaden med den hvide indsamlingsbøtte i hånden. – Det har igen i år været en stor oplevelse at samle ind, og jeg er blevet mødt med masser af smil Det er rørende at opleve befolkningens store opbakning til mennesker ramt af kræft.
Du kan stadig støtteindsamlingen Den fysiske indsamling er nemlig igen i år suppleret af en digital indsamling, der fortsætter helt indtil mandag den 24. april, hvorefter det endelige resultat gøres op. I skrivende stund er der mere end 1.500 digitale indsamlinger enten via Facebook og indsamling.dk.
Din støtte nytter De penge, der kommer ind til Landsindsamlingen, går til Kræftens Bekæmpelses vigtige arbejde med at yde gratis rådgivning og støtte til patienter og pårørende, til forskning og forebyggelse.
Overskuddet fordeles med 61 pct. til forskning, 18 pct. til patientstøtte, 18 pct. til forebyggelse og tre pct. til administration. Kun tre procent af Kræftens Bekæmpelses indtægter stammer fra det offentlige.
Derfor er foreningen dybt afhængig af dig og andre, der vælger at støtte sagen, og som på den måde er med til at sikre, at færre får kræft, at flest muligt overlever kræft, og at mennesker ramt af kræft får et godt liv med eller efter kræft.
I 2022 var omkring 2.000 frivillige indsamlingsledere og hjælpere og ca. 15.000 frivillige indsamlere med til at samle næsten 33 mio. kr. ind ved Landsindsamlingen.
De seneste måneder har fem frivillige i Voerså IF rendt ekstra stærkt. De er nemlig gået i gang med at sælge bandereklame på Voerså Stadion.
Det lokale erhvervsliv har taget godt imod dem og købt bandereklamer og på Østvendsyssel Folkeblad har vi haft travlt med at fremstille skiltene efterhånden som de blev solgt.
Det kommer på sigt til at give vores økonomi et gevaldigt boost, fortæller Morten Sørensen fra Voerså IF, som har været primus motor i tiltaget.
Forleden hentede Morten den seneste omgang skilte, så de nu har fået 26 nye skilte og vi er slet ikke færdige endnu, fortæller han, der er stadig skilte i korrektur og nogle har givet tilsagn, men har ikke lige fået sendt deres logo endnu, så vi er over 30 reklamer nu og vores mål fra starten var 35, så vi nærmer os målet, fortæller han.
En aktiv klub I Voerså IF er der over 100 medlemmer og omkring 20 trænere. De fordeler sig på to herreseniorhold i hhv serie 3 og serie 5 og et dameseniorhold samt et herre 7-mands, desuden har de otte ungdomshold, så der er masser af aktivitet på banerne.
Vi er så mange i Voerså, fordi spillerne både kommer fra oplandet, fortæller Morten. I Voerså IF gør de ret meget for ungdomsspillerne, både herre senior og ungdomsholdene har for nyligt været på træningsweekends, ligesom der har været afholdt fastelavn og andre hyggelige tiltag i klubben.
Periodisk syn, omsyn, registreringssyn, toldsyn… det er godt nok utroligt, som den bil skal synes! Det kan være svært at hitte ud af, hvad der er hvad, og derfor får du denne guide. Lad os starte med den type syn, der er ret nem at blive klog på: Periodesynet. Færdselsstyrelsens hjemmeside er rig på info om periodesyn, men kort fortalt skal køretøjet synes i en synshal inden for forskellige periodefrister.
Periodesyn skal finde sted med jævne mellemrum Fire år efter indregistrering af en almindelig personbil skal den til periodesyn første gang. Herefter bliver det efter hvert andet år. Ved periodesyn kontrolleres bilen for tekniske fejl, bl.a. ved at der foretages kontrol af bremser, lygter og hjulophæng. I øvrigt så bliver der foretaget kontrol af bilens udledning af røg, støj og kulilte. Efter syn får du en synsrapport, der fortæller, om bilen er godkendt.
Findes væsentlige fejl efter bilsyn i Roskilde? Omsyn skal foretages for at tjekke, om de ting, der gjorde, bilen ikke blev godkendt i første omgang, er udbedret. Det kan fx være, at du efter bilsyn Roskilde får at vide, at der er fundet væsentlige fejl på din bil, og synsrapporten fortæller, at bilen kan godkendes efter omsyn. Bilens fejl skal du så have taget hånd om inden for en omsynsfrist – og så krydse fingre for, din bil godkendes efter omsynet.
Hvad med toldsyn og registreringssyn? Lad os lige se på registreringssyn og toldsyn ganske hurtigt. Registreringssyn skal fx udføres, når der er udført konstruktive ændringer på bilen, altså fx når styretøjet eller karrosseriet er ændret. I andre situationer skal registreringssyn også ske, bl.a. når du har købt bil uden typegodkendelse. Hvad med toldsyn? Toldsyn skal ske, når du importerer eller eksporterer en bil – så det er let at forholde sig til.
De ca. 25 medlemmer af Østervrå Petanqueklub befinder sig rigtig godt i hinandens selskab, og de synes, det kunne være så fedt, hvis endnu flere har lyst til at være med til en afslappende og let form for motion, der også har et godt socialt aspekt.
Det var bl.a. noget af det, der blev vendt på den årlige generalforsamling, hvor formand Arne Boelskifte gav et samlet overblik over aktiviteterne i året 2022. – Vi har bl.a. haft to hold med til Limfjordsturneringen, og det resulterede i en første- og en fjerdeplads, oplyste formanden. Den populære Klubdag blev afviklet i august måned med spil, spisning og hyggeligt samvær.
Den nye sæson 2023 blev indledt den 3. april, og der bliver stadig spillet både mandag og torsdag. Det er igen planen at stille med to hold til turneringen, og så blev Klubdagen fastsat til den 14. august.
Kassereren fremlagde årsregnskab og budget, som blev godkendt. Samtidig blev kontingentet fastsat.
Bestyrelsen blev genvalgt og består af: formanden Arne Boelskifte, kasserer Børge Nielsen og sekretær Karen Therkildsen. Revisorerne er fortsat: Knud Lynge Jensen og Bent Olesen mens Rita Mathiassen blev valgt som ny suppleant. Klubbens to banepassere har lovet at tage endnu en sæson.
Generalforsamlingen indledte med at mindes tre medlemmer, som inden for de sidste fire måneder var afgået ved døden.
Vandværkets fornyelse, som fandt sted 1948-49, omfattede nybygning af pumpestationen med pumpe-, hydrofor- og filteranlæg samt overgang til fuld eldrift med fire elektromotorer og anskaffelse af en benzinmotor som back-up ved strømsvigt (hydrofor: vandbeholder under tryk). Vindmotoren blev solgt, og grunden med vandbeholderen (der nu blev overflødig) på Mellergaards Bakke blev for 1.500 kr. solgt til skomagermester Jens Anton Hansen, som opførte sin bungalow klos op ad beholderen, der tilsyneladende blev indrettet til garage.
På generalforsamlingen i 1949 kunne togfører Laursen så med tilfredshed berette, at vi nu havde et moderne og godt vandværk. På pumpehuset blev der opsat navn, og den gamle centrifugalpumpe blev opstillet udenfor huset. Ved det følgende års generalforsamling bød Laursen velkommen til pressens repræsentant, og efter forsamlingen var vandværket vært ved et kaffebord.
I 1951 foretog man en optælling af vandhaner, og ”fandt” et betydeligt antal uregistrerede haner – så mange, at de indbragte 477 kr. i ekstra afgift.
Omkring 1950 hører vi om nogle nye forbrugere: fryseboksen, fællesvaskeriet og ”Kolonihaveforeningen Fritiden”. Ledningsnettet blev løbende fornyet og udbygget; men væksten i forbrugerantallet var alligevel så stor, at man i 1959 måtte forbyde havevanding; man flyttede derfor en boring og anskaffede to nye pumper. I 1961 leverede brøndborer Karl Sørensen, Frederikshavn, to nye pumper og to nye trykbeholdere til fire atmosfærers tryk; prisen er ikke nævnt i protokollen, men der blev opkrævet et ekstra kvartals vandafgift hos forbrugerne.
Da der i 1958 skulle nedlægges nye rør på Vinkelvej (den nuværende Nellikevej) omtales for første gang i protokollen ”plasticrør”, men de blev dog ikke taget i anvendelse ved denne lejlighed; der blev brugt eternitrør. PVC-rør blev første gang benyttet da den nybyggede Østervråhal skulle tilsluttes vandværket i 1970-72. – I 1964 krævede politimesteren i Sæby opstilling af tre nye brandopstandere og nye slangekoblinger på de eksisterende tre fra 1926.
I 1967 købes en nabogrund til vandværket for at sikre areal til fremtidige boringer, og der anlægges straks en ny boring. Man fornemmer, at byen har vokseværk; samme år – 1967 – etableres vandforsyning til indtil 20 nye grunde på arealerne fra Øster Søndergaard.
I 1970 opsættes der vandmålere hos Østervrå Brugsforening (nuværende Meny), Centralskolen og De gamles Hjem, og i fremtiden vil alle erhvervsvirksomheder og lign. få opsat måler. Samme år går man over til at opkræve vandafgift to gange om året i stedet for fire; fra 1979 blev vandafgiften opkrævet sammen med afgiften til varmeværket.
I 1970 havde vi den første kommunesammenlægning, og meget hurtigt begynder den nye storkommune at sysle med planer om overgang til kommunal vandforsyning i hele kommunen. Der afholdes i de følgende år et utal af møder desangående, men Østervrå Vandværks bestyrelse holder standhaftigt på selvstændigheden; i 1978 vedtager bestyrelsen udtrykkeligt og enstemmigt, at man ikke ønsker at lægge værket under de kommunale værker, hvis de nye boringer giver godt vand. Enden bliver, at der oprettes et ”vandråd” for Sæby Kommune, hvor anliggender af fælles interesse kan behandles; i 1981 oprettes der også et vandplanlægningsudvalg for regionen Søholt-Thorshøj-Try-Østervrå. Her kan lige indskydes, at Thorshøj Vandværk blev oprettet i 1934, og Try Vandværk i 1943. Hvornår det privatejede Søholt Vandværk er begyndt, har vi ikke kunnet opklare; men vi gætter på at dets rødder skal søges i det ligeledes privatejede mejeri, hvis drift ophørte omkring 1985, og som har kunnet forsynes de nærmest liggende ejendomme med vand fra sin boring.
Med Thorshøj etableres der et snævert samarbejde, således at Thorshøj-værket passes af Østervrå-værkets medarbejdere, og i 2000 kobles de to værkers ledningsnet sammen, så at man kan hjælpe hinanden i en nødsituation. – Fra 1980’erne og årene derefter kommer der flere anmodninger fra brugere under Søholt Vandværk om at blive tilsluttet Østervrå, og i 2004 tillader amt og kommune at Søholtværket nedlægges og alle dets forbrugere – det drejede sig om en snes stykker – tilsluttes Østervrå.
Ved smedemester Aksel Kristiansens afgang som vandværksbestyrer ved udgangen af 1970 bliver man enig med varmeværkets bestyrelse om at lade pasningen af vandværket overgå til varmemesteren, og 1972/73 sysler bestyrelsen med tanker om sammenslutning af de to værker. Der vedtages i den anledning en opløsningsparagraf i vedtægterne, men ved to generalforsamlinger i 1974 blev sammenslutningen forkastet – af 10 mødte medlemmer stemte 6 (altså 60%) for, men da der krævedes tre-fjerdedels flertal (altså 75%) for vedtagelse, kunne forslaget ikke vedtages. Heller ikke i 1984 blev en egentlig sammenslutning realiseret. Parløbet med varmeværket er imidlertid fortsat, så at såvel pasning af vandværket, vedligehold og udbygning af ledningsnettet samt regnskabsførelsen varetages af varmeværkets medarbejdere. Det sker til begge parters tilfredshed, og kan vel betegnes som et lykkeligt ”papirløst ægteskab”.
Bestyrelsen i Torslev Skoles nystiftede støtteforening: f.v. Ina Borup, Kathrine Odde, Christian Dedenroth Krogh og René Brandt samt suppleant Louise Svendsen.På billedet mangler det sidste bestyrelsesmedlem Katharina Jarmer og suppleant Marianne Wael.
”Aktivt børneliv i Østervrå og Thorshøj” hedder den nystiftede støtteforening, som fremover skal være med til at give Torslev Skole flere midler at gøre godt med til aktiviteter og faciliteter.
En stiftende generalforsamling var som et helt særligt punkt på dagsordenen i f. m. dette års skolefest, og det var der en pæn stor skare forældre, der tog del i.
”Foreningens hovedformål er at yde støtte til at styrke og fremme børnenes kulturelle og sociale liv, at finansiere faciliteter og aktiviteter, som falder uden for Torslev skoles økonomiske muligheder og rammer”
Skoleleder Mads Vejen indledte mødet med udgangspunkt i foreningens formål, og gav samtidig et overordnet indblik i, hvilke muligheder en støtteforening giver. Skolelederen lagde heller ikke skjul på, at den fremtidige økonomi for skolen bliver af en sådan størrelse, eller måske nærmere begrænsning, der ikke levner plads til de store nyanskaffelser eller aktiviteter. – I stedet for at vente, så mener jeg, at det er bedre selv at gøre noget, for at få tingene til at ske, lød anbefalingen.
Herefter tog Frode Thule Jensen over for at lede den stiftende generalforsamling, som bl.a. omfattede gennemgang og tilretning af et fremlagt forslag til vedtægter, som har hentet inspiration fra en lignende støtteforening til Hørby/Dybvad Skole.
Valg og opgaver Den nyvalgte bestyrelse vil bl.a. komme til at arbejde med at tilrettelægge et par årlige arbejdsdage på skolen, hjælpe med at finde praktiske hjælpere til arrangementer på skolen, og søge fonde og donationer til det videre arbejde. Bestyrelsen kan til enhver tid nedsætte forskellige underudvalg og/eller interessegrupper.
Til bestyrelsen blev følgende valgt: Kathrine Odde, Kristian Dedenroth Krogh, Ina Borup, René Brandt og Katharina Jarmer. Suppleanter er: Marianne Wael og Louise Svendsen. Revisor: Troels Mathiassen. Bestyrelsen konstituerer sig ved sit første møde.
De private dagplejere i Hørby har deltaget i den store skrald-indsamling.
Forleden mødtes de alle sammen med deres sække fyldt med alt muligt og nærmest også alt umuligt for som dagplejerne sagde, så er det utroligt, hvad folk smider fra sig rundt omkring. De havde samlet ind i poser, hvor der stod Børnenes Naturindsamling på og de var meget stolte, når de viste deres sække frem og dagplejerne fortalte, at de havde samlet skrald hele måneden og samtidig havde de snakket med børnene om, hvor vigtigt det er, at man ikke bare smider tingene og at man passer på naturen.
De private dagplejere havde også vejet deres sække med affald og hold nu godt fast – Lene og hendes børn havde indsamlet 9,7 kg skrald og Tina og Carsten og deres børn var nået op på hele 16 kg og endelig havde Birgit og hendes børn indsamlet 5,8 kg – det er godt nok flot og det er godt nok meget, der er blevet smidt rundt omkring.
De kunne også fremvise et flot diplom, de havde fået for deres deltagelse og store engagement.
De var samlet den dag i købmandens gård i Hørby, fordi man fra forretningens side havde valgt at give børnene en lille belønning for deres store indsats.
Der var nemlig lækre kiks og frugtstænger til alle og der blev hygget alt imens det bare øsede ned, men børnene nød det og tog sig ikke af regnen – man er vel sej – og det må man sige, at de er i den private dagpleje i Hørby – stor tak for jeres indsats herfra også.
Nyheden om at en stor fælles byfest er på vej, bliver nu endnu mere synligt med et helt nyt logo, som er tegnet af ”Sofie Skov – grafisk design”, der er en lille lokal enkelt-mandsvirksomhed i Østervrå.
”Byfest Østervrå – 10. juni 2023 – for store og for små” står der med sort skrift på det nye logo, som med sine flotte farver i rød og orange ikke er til at overse. Fremover vil du, kære læser, altså ikke være i tvivl, når du ser det – det her handler om Østervrå Byfest, som er et helt nyt tiltag fra Østervrå Handel- og Erhvervsforenings side.
Det er grafisk designer Sofie Skov Abildgaard, der står bag det nye logo. Sofie har siden april 2022 haft sin egen lille freelancevirksomhed – ”Sofie Skov – grafisk design”, som hun driver fra privatadressen i Østervrå. – At få mit eget, var en drøm jeg har haft længe, fortæller Sofie Skov, som tilbyder at hjælpe soloselvstændige med deres visuelle identitet, og arbejder freelance for større virksomheder i perioder, hvor de har brug for grafisk assistance. – Lige nu er jeg f.eks. ansat i et barselsvikariat som webgrafiker hos Rejsebureauet Happydays i Vangen, oplyser Sofie Skov.
Hun indrømmer, at det er en lærerig proces, at kaste sig ud i at være sin egen chef, så det er meget rart lige at have en periode med fast ansættelse, mens hun fortsætter med at suge til sig af viden om det at starte sin egen virksomhed. – Jeg har allerede mødt en masse nye spændende mennesker, der hver især har deres egen historie og giver deres viden videre. Det betyder også, at jeg har hovedet fyldt af ny læring og nye idéer, som lige nu skal lande, og jeg skal finde ud af, hvad næste skridt bliver, forklarer Sofie, der også henter stor inspiration i at være medlem af Erhvervsnetværket Morgenfruerne.
Sofie Skov Abildgaard er født og opvokset lidt udenfor Agersted. Hun er uddannet mediegrafiker fra Aalborg Tekniske Skole og har 18 års erfaring med grafisk design. – Jeg har arbejdet i forskellige grafiske virksomheder i både Aalborg, Aarhus, København og senest i Frederikshavn, fortæller Sofie.
Privat bor hun i Østervrå sammen med sin mand og deres tre børn på 4, 7 og 10 år. Familien har slået sig ned i den smukke natur med ro, masser af plads og med Jyske Aas lige om hjørnet.
Støtteforening: ”Aktivt børneliv i Østervrå og Thorshøj” er stiftet. Elever og personale på Torslev Skole havde virkelig lagt sig i selen for at skabe de bedste rammer for årets skolefest – en fest, som var for alle.
Torslev Skole summede af liv torsdag før påske, og straks du trådte ind af døren, blev du mødt af en hyggelig og varm stemning, der gik igen rundt på gangene og i flere klasselokaler. De enkelte klasser havde nemlig fået til opgave at arrangere forskellige aktiviteter, og udbuddet var særdeles stort og varieret med bl.a. klamme følekasser, chips, kagecafé, kartoffelsmadder og flødebollekast. 0. klasserne havde biograf med popcorn, og hos 8. klasse var der konstant kø til at få lavet ansigtsmaling. De to dygtige piger Amalie og Emma sled i det med farveladerne for at efterkomme ønsker fra de tålmodigt ventende skolekammerater. – Jeg er glad for, at jeg har billedkunst som valgfag, lød det fra Emma, som havde travlt med at male Tea.
Spøgelsestog De yngste havde helt sikkert brug for mor eller far, hvis de vovede sig ind i 9. klassernes ”Spøgelsestog”, for det var lidt uhyggeligt. – Det var lidt skræmmende, særligt lige i starten, for der var en dræber, lød det fra Janus fra 0. A, som havde haft far med ind. Janus var dog helt sikker på, at han skulle prøve endnu en tur. Til gengæld var der et par lidt større drenge, som synes helt upåvirkede af et besøg i de mørklagte klasselokaler.
Aftensmad Der var rigtig god opbakning til skolefesten, og mange havde også besluttet at ”spise ude”, og her var eleverne fra 7. Z klar med en menu af lasagne og pizzasnegle. Køen ud for madkundskabslokalet var ret konstant, men salgspersonalet forsikrede om, at der var mad nok til alle.
Flere steder var der arrangeret små oaser med borde og stole, hvor især forældrene havde slået sig ned, mens børnene havde travlt med at komme rundt til de mange forskellige boder. De yngste børn havde mor eller far med, mens de ældste jo helt naturligt helst ville være på egen hånd.
Et praktisk klippekortsystem gjorde det let for børn og voksne at ”handle”, og på den måde var der kun ét sted på hele skolen, hvor det var nødvendigt at hive mobil pay eller klingende mønt frem for at købe det gangbare betalingskort.
Støtteforening En stiftende generalforsamling var som et helt særligt punkt på dagsordenen i f. m. dette års Skolefest, og det lykkedes at få valgt en bestyrelse. (læs mere andet sted i avisen).
Måske bemærkede du også, at der i ugen op til påske var stillet sjove og farverige skilte op rundt i Østervrås gader. Det var Torslev Skoles hilsen til alle med ønsket om en god påske.
