Torsdag den 15. december var der plejehjemsgudstjeneste i Østervrå Kirke, hvor dygtige børn fra Bødkergården gik Lucia til stor glæde for de fremmødte.

Af: Mogens Bøye Olesen, Bundgårdsvej 18, Vrå

Fortsat fra sidste uge…

I  periode 1954-57 var der 2 seniorfodboldhold og et par ungdomshold, mens der til sæsonen 1958 var tilmeldt 2 seniorhold, et juniorhold og et drengehold (årgang 1944/45). Drengeholdet (”Hans Oves hold”) havde som elever på realskolen talt med skolebestyrer Johansen om muligheden for at træne i gymnastiksalen. 

På et tidspunkt, hvor jeg trænede et drengehold, havde vi besøg af et hold fra Tårs og fik så læstelig en gang klø. Efter kampen kom den i alle fodboldkredse kendte legendariske Knud Søndergaard hen og takkede for kampen og samtidig belærte mig om, at mine drenge tog alt lange skridt! Det var typisk for Knud Søndergaard og jeg fik en positiv oplevelse med.

Ove Svendsen og jeg havde forinden deltaget weekendkursus for indefodboldtræning, hvor teorien foregik i AaB’s klublokaler i Aalborg og det praktiske i en skoles gymnastiksal. Som instruktører virkede lokale trænere og den af Dansk Boldspil Union nyansatte landstræner Arne Sørensen, som bl.a. bidrog til sølvmedaljer ved olympiaden i Rom i 1960. Efter at Ove og jeg havde aftalt med I.P. Johansen og de 12 drengespillere om vilkårene for træningen en gang ugentlig, kunne vi begynde at praktisere nogle af de mange tips vi havde erhvervet os.

Stammen på dette hold var næsten uændret gennem de næste år som drenge, junior, ynglinge, talenthold og serie 3.

I fortsættelse heraf tilmeldte jeg mig til et fodboldtrænerkursus på Idrætshøjskolen i Vejle i dagene 20.-24. juli 1959, arrangeret af JBU. I samme nummer af JBU-bladet tilbød unionen 2 drengehold + leder som praktikelever for kursister og instruktører under de tilbudte trænerkurser, hvilket tilbud vi reagerede på. 

Efterfølgende blev såvel jeg som drengeholdet samt et drengehold fra Kibæk tilbudt opholdet på Idrætshøjskolen til det samme kursus. Vi havde kalkuleret med, at jeg i eventuelt optagelse ikke kunne deltage som leder, men i stedet tilbød et bestyrelsesmedlem og meget engageret ung mand Villy Brogaard Olesen at tage turen med lån af sine forældres bil. Med denne og min lysegrønne Volvo og med 6 knægte i hver, tog vi ved middagstid af sted sydpå – 4½ times kørsel incl. diverse pauser, en fin tur. Formiddagen inden afgang blev dog noget hektisk – en af drengene meldte afbud (sygdom?). Betingelserne var jo at holdet bestod af 12 spillere. Løsningen blev, at Mogens Jensen – lillebror til Hans Jørgen Jensen (vognmand Vinthers drenge), meget gerne vil ville med – han var ganske vist 3 år yngre og noget mindre end de øvrige, hvilket gjorde ham populær og lidt af en kæledægge hos kursister og instruktører. En stor ros skal dog tildeles moder Maja Vinther, som gav tilladelsen og pludseligt havde travlt med at pakke Mogens’ sager sammen.

I 5 solbeskinnede dage fik alle en fin-fin tur og en masse fodboldtips og oplevelser med hjem.

Et par år senere deltog jeg i anden del af dette fodboldtrænerkursus samme sted.

I et møde med deltagelse af bl.a. ”knægtene” i forbindelse med tilmelding af hold til sæsonen 1962, blev der diskuteret ivrigt. Serie 3, serie 4, serie 5, juniorhold, drengehold og puslingehold var næsten en selvfølge. Derimod blev en ny ide om at tilmelde et ynglinge B-hold, nemlig sidste sæsons talentfulde juniorhold (årgang 1944/45). Modstanderne mente, at seniorholdene trængte til fornyelse i kraft af de nu for gamle juniores. Vi var dog nogle, som mente at de unge spillere ville bedre kunne udvikle sig i en jævnaldrende ynglingerække end et serie 3, serie 4 eller serie 5-hold. Vel vidende at det ikke var klubber som Hørby eller Dybvad vi kommer til at møde, idet der er længere mellem klubber med ynglingehold, besluttedes det at tilmelde holdet. Kredsindstillingen viste de nye modstandere var bl.a. fra Skagen, FfI Frederikshavn, HI Hjørring, AaB Aalborg, Aalborg Freja, Aalborg Chang og et par hold mere. Det blev en spændende tid mod nye hold og mange gode kampe, dog også et par større nederlag, der blev taget som lærerige oplevelser.

Endnu en vild ide kom på banen. I foråret 1964 inviterede Dansk Boldspil Union til en talentturnering for spillere født i 1944/45/46, altså sidste års ynglinge og 2 første års senior. Af stammen på vores sidste sæsons ynglinge var de fleste nu rykket op på serie 3, mens nye ynglingespillere var på vej. Det besluttedes at forsøge lykken. Holdet kom i en pulje med ”Fjordbyerne” (klubber omkring Aalborg) på hjemmebane (1-0), ”Rougsø” (Norddjurs: Ørsted/Vivild) på hjemmebane (5-1) samt et hold fra Vildbjerg/Aulum/Feldborg på udebane (2-6). Som forstærkning havde vi dog lånt et par spillere fra Tårs, bl.a. en målmand. Da disse ikke kunne deltage i turen til Aulum, måtte en markspiller (Finn Vestergaard) spille målmand. Efter at have vundet alle 3 puljekampe, gik vi videre til næste udfordring af en kamp på hjemmebane mod Silkeborg, som vi vandt med 5-1. Næste kamp mod Vorup v/ Randers blev vores Waterloo, idet vi på en regnfuld søndag med mange tilskuere led et 4-7 nederlag. Tilbage står en fantastisk oplevelse med et godt kammeratskab.

På mit skrivebord står der den dag i dag et krus, som jeg er meget stolt af, med indskriften: ”Fra Ynglingeholdet 1962”.

For mig selv blev 1964 en speciel oplevelse, idet det blev min sidste sæson for ØVI, idet jeg pr. 1. november 1964 sammen med en af håndboldpigerne flyttede til Rakkeby. Forinden oplevede jeg endnu en sæson som målmand på serie 3 og spille sammen med de knægte, som jeg havde været med til at træne. Med 4 kampe tilbage i sæsonen var vi rykket op i serie 2, så det var en fornyelse, som ville noget. Derefter gik vi nok lidt i stå – vi tabte nogle af de resterende 4 kampe, bl.a. på hjemmebane til Tårs, som vist nok havde brug for nogle points. Da dyrlæge Thomsen, Tårs, som jeg kendte gennem mange år passerede bag målet, hilste han på mig og i spøg spurgte, hvad jeg skulle have for at lade et par mål gå ind.

Efter kampen, som vi tabte med 2-6, blev jeg kontaktet af et par spillere fra Sterup IF, som lå i nedrykningsfare og som havde hørt dyrlæge Thomsens snak til mig og spurgte om jeg havde ladet et par mål passere. Jeg var paf – det kunne ikke falde mig ind. For øvrigt havde vi gennem mange år et fint-fint samarbejde med Sterup IF, især i forbindelse med vores idrætsuger. Hvis det hændte, at et hold i sidste øjeblik sendte afbud, så blev der ringet og et hold blev skrabet sammen med meget kort varsel.

En lidt spøjs og alvorlig situation indtraf i maj 1964: Efterhånden var der mange fodboldspillere fra Thorshøj/Try området. På vegne af disse stillede Knud Christensen til den forestående generalforsamling forslag om at navnet ”Thorshøj” kom til indgå i navnet ”Østervrå Idrætsforening”. Selvom der på generalforsamlingen blev nævnt, at der kunne være en vis rimelighed i forslaget, især af respekt for kammeraterne, så blev forslaget ikke vedtaget. Begrundelse herfor var, at foreningens hjemsted er Østervrå. Ligeledes var der lidt betænkelighed med hensyn til en stadig bestående, men inaktiv Thorshøj Boldklub – kunne der måske blive nogle besværligheder fremover, bl.a. økonomi, ligesom de omhandlede spillere på et tidspunkt måske valgte at skifte til Thorshøj. Reaktionen på nej til forslaget udeblev ikke. Samtlige spillere fra Thorshøj/Try valgte at sende afbud til weekendens turneringskampe. Det drejede sig om ca. 10-11 spillere til serie 3, 4 og 5. Gode råd var dyre, men formanden Elmann Nielsen opfordrede til at stå last og brast og respektere generalforsamlingens beslutning. Spillere, som ikke havde rørt en fodbold i lang tid troppede op. Serie 3 holdet blev suppleret med 2 spillere fra serie 4 og hentede alligevel en sejr på 4-0. Derimod blev det langt sværere for serie 4, som tabte 1-16 og serie 5 med 10 spillere tabte 3-19, begge kampe mod Kvissel på udebane. Herefter åndede alt fremover i fred og idyl.

Fortsættes næste uge

Det vrimler med nisser i de to butiksvinduer på Hjørringvej 464 i Østervrå. Her har museumsinspektør Carl Børge Hansen fundet alle sine nisser frem, og de repræsenterer hver især et lille stykke kulturhistorie. 

Carl Børge Hansen har ikke tal på, hvor mange nisser han har, men han kan fortælle lidt historie om flere af dem – hvem han har fået dem af, og hvad de er blevet brugt til. 

I det ene vindue er der f.eks. en kirke i træ, og en nisse på cykel, som tidligere har været med til at sprede julestemning hos købmand Urth. To andre nisser står flot i butiksdøren med hver sin tændte lygte, og imellem dem ses en gammel nisse i en rød vogn. – Nisserne med lygter har jeg fundet på loppemarked, og den fine nisse i midten er en gave fra en anonym giver, fortæller Carl Børge, og sådan er der lidt at fortælle om de fleste nisser.

Nogle af nisserne er helt sikkert hjemmelavede, mens andre er købt færdige, men til sammen er de et billede på vores fælles kulturhistorie. 

Julekalender
ØVIs Venner solgte også julekalendere i 1988, og den havde også dengang indlagt 24 gevinster, som var sponsoreret af det lokale erhvervsliv. I denne sammenhæng er det både interessant og måske også lidt vemodigt at tage et kig på, hvilke forretninger og virksomheder, der var i byen på den tid, og hvor mange af dem (eller hvor få), der stadig er her. Læg også mærke til den lille detalje, at ØVIs Venner, nederst på kalenderen, reklamerer for deres juletræsfest mellem jul og nytår

Se udstillingen
Hvis du skal ud og trække lidt frisk luft her i juledagene, så kunne du jo lægge vejen forbi Østervrå Museum, og se den fine udstilling. Det kunne også give anledning til en god snak generationerne imellem om jul, traditioner og nisser. Måske kunne der også gå helt sport i at tælle, hvor mange nisser, der har sneget sig ind i Østervrå Museum?

ÅB

Der er i år mange flere, der går en økonomisk anstrengt jul i møde, idet priserne på stort set alt er på himmelflugt! Det er derfor helt forventeligt, at mange kan føle det kærkomment at benytte sig af muligheden for at modtage en kurv med madvarer og knas til julen og måske gaver til børnene.

Den ekstra håndsrækning, som Østervrå og Torslev sogne de seneste år i fællesskab har stået for, får i år en ekstra saltvandsindsprøjtning, idet Kasper Kærsgaard, Meny i Østervrå, rundhåndet har tilbudt at bidrage med et stort antal gavekurve. Gavekurve og pakker gives både til enlige og familier.

Eneste problem for julehjælpen er nu, at der kun er modtaget to ansøgninger og der er derfor truffet beslutning om at forlænge fristen til torsdag den 22. december. Det er en betingelse, at man har bopæl i området omkring Østervrå/Thorshøj.

Alle henvendelser behandles fortroligt, således at det alene er et menighedsrådsmedlem i Østervrå og et i Torslev Menighedsråd, der bliver bekendte hermed.

Kasper Kærsgaard og menighedsplejen i Østervrå og Torslev håber nu på, at julehjælpen kommer til at lune lidt i en tid, som af mange årsager kan opleves særlig kold!

Der var dømt Hygge med stor H i torsdags da Åse Bakland havde sidste vagt på Østervrå Bibliotek.

Rigtig mange lagde vejen forbi til en lille snak og et pænt farvel til den afholdte medarbejder, som i dagens anledning tog imod gæster, mens Knud sørgede for kaffe og te i kopperne hos de besøgende og udlån af bøger.

Der var til lejligheden bestilt en ekstra stor og lækker lagkage hos Østervrå Bageri – flot pyntet som det ses på billedet.

Åse har selv valgt, efter næsten 40 års tro tjeneste, at takke af og trække sig tilbage til en tilværelse som freelance skribent for Østvendsyssel Folkeblad og pensionist.

Mandag den 19. december er der  fem dage til juleaften og SÅ må der være basis for at alle kan komme i dejlig julestemning. Det har Rytmisk Pigekor lovet at sørge for og det kommer til at foregå i Østervrå Kirke, hvor de både vil synge for og med publikum – og det siger sig selv, at temaet bliver jul.

Rytmisk Pigekor ledes at Christina Thoft, som pt osse er dirigentvikar for Freja Würtz i Østervrå Kirkes Voksenkor.