Home Blog Page 180

Kulturministeren udpeger borgmester Birgit S. Hansen som nyt bestyrelsesmedlem i Idrættens Analyseinstitut

Borgmester i Frederikshavn Kommune, Birgit S. Hansen, er udpeget som nyt bestyrelsesmedlem i Idrættens Analyseinstitut i perioden 2023-2026.

Onsdag udpegede kulturminister Jakob Engel-Schmidt borgmester i Frederikshavn Kommune, Birgit S. Hansen, til nyt bestyrelsesmedlem af Idrættens Analyseinstitut.

Borgmesteren bliver en del af en bestyrelse på seks medlemmer, der mødes fire til seks gange om året. Det får ingen betydning for borgmesterposten.

– Jeg har takket ja til ministerens udpegning, fordi jeg gerne vil bidrage til at skabe dialog og udbrede endnu mere viden om idrætsområdet og danskernes motionsvaner, for det handler om vores alles sundhed. Derudover kan jeg selv bidrage med et fokus på kommunernes idrætsfaciliteter og foreninger, siger borgmester Birgit S. Hansen.

Minister: Birgit S. Hansen kan varetage det kommunale perspektiv
Borgmesteren er udpeget til bestyrelsesposten for perioden 2023-2026. Det er kulturministeren, som udpeger bestyrelsesmedlemmer, da Idrættens Analyseinstitut er en selvejende institution under Kulturministeriet.

– Både regeringen og jeg mener, at Birgit S. Hansen er den helt rette til at sidde i bestyrelsen for Idrættens Analyseinstitut, fordi hun som borgmester kan varetage det kommunale perspektiv i arbejdet med idrættens og folkeoplysningens samfundsmæssige betydning, siger kulturminister Jakob Engel-Schmidt.

Under Idrættens Analyseinstitut hører også Videncenter for Folkeoplysning og initiativet Play the Game, som arbejder for at fremme demokrati i international idræt. Idrættens Analyseinstitut indsamler, analyserer og formidler viden om idrætsområdet.

Få frugt på bordet hos dine medarbejdere  

0

Du kender nok godt selv til det. At få et lækkert stykke frugt i hånden i løbet af en lun sommerdag –og en endnu varmere arbejdsdag – kan bare noget helt specielt. Måske er det tankerne, der får lov til at tænke tilbage på mange forskellige gode minder, eller måske er det bare ideen om, at sommeren virkelig er kommet over os. 

Frugt kan spises i løbet af hele dagen – og så længe der er mulighed for det. Læs meget mere her: 

FrugtKurven – frugt, snacks, levering af mælk til kaffen, FirmaFrugt og Frugtordning. Bestil FirmaFrugt og Frugtordning. 

Forkæl dine kollegaer lidt ekstra i løbet af arbejdsdagen  

Der er mange måder at forkæle dine kollegaer på i løbet af arbejdsdagen. Måske er det netop det lille lækre stykke frugt, der kan forsikre, at medarbejderne ved, at der tænkes på dem. Men man kunne også forstille sig, at det var en forsikring om, at der altid var kaffe klar, som forkælelsen bestod af. 

Mælk til kaffeautomater og kaffemaskiner. Økologisk mælk og Havredrik leveret til virksomheder

Glade kollegaer er også kollegaer, der arbejder godt  
Står du som enten chef eller leder i din virksomhed, og har du derfor en masse dygtige medarbejdere under dig, håber vi ikke på, at du er overrasket over, at det faktisk er vigtigt at forsikre, at der er noget lækkert for kollegaerne en gang imellem. 

For mange mennesker vil nok hurtigt kunne blive enige om, at glade og tilfredse kollegaer også er de mennesker, som arbejder bedst. Det handler i bund og grund om at forsikre, at medarbejderne føler sig værdsat. Dette kan – som det altså beskrives her – gøres på mange forskellige måder. Det kunne være at sætte en masse lækkert frugt frem på bordet, eller det kunne være at forsikre god kaffe. 

Overvej muligheder for en frugtordning på arbejdspladsen allerede i dag. 

Mangler du medarbejdere? Sådan kan et rekrutteringsbureau hjælpe dig 

0

Medarbejderne er kernen i enhver virksomhed, og derfor skal du som leder naturligvis gøre en indsats ud af at finde de helt rette kandidater. Men som du allerede ved, så er medarbejdere ikke bare medarbejdere, og det kan derfor være svært at finde frem til de helt rette kandidater til lige netop den stilling, du skal have besat. 

Det kan hurtigt koste meget tid og mange ressourcer at finde frem til den helt rette medarbejder – ressourcer og tid du helt sikkert kan bruge på andre ting i virksomhedens daglige virke. Derfor kan det ofte betale sig at samarbejde med et rekrutteringsbureau, som kan løfte den besværlige opgave, det er, når du skal finde den helt rette medarbejder til en vigtig ledig stilling. 

Hvad er fordelene ved at vælge rekrutteringsbureau i stedet for at gøre det selv? 
Når der skal ansættes en ny medarbejder, kan du ikke bare sende en masse stillingsopslag ind til diverse jobsites og forvente et godt resultat. Hvis du leder efter en helt speciel medarbejder, skal der et helt specielt match til, og det er svært at finde i det store ocean af jobopslag og jobsøgende. 

Det kræver erfaring og viden at finde frem til de helt rette medarbejdere, som matcher din virksomhed på både det professionelle og det personlige plan. Når du hyrer et rekrutteringsbureau, kan bureauets viden og erfaring bruges til at opspore den rette kandidat, hvor dybdegående interviews, faglige tests og personlighedstest bidrager til at finde frem til den rigtige person. 

På den måde kan du undgå dyre fejlansættelser, som både er omkostningsfulde og besværlige for dig og virksomheden. Og så sparer du selvfølgelig al den tid og alle de ressourcer, du selv skulle have brugt på at finde frem til den kandidat, som rekrutteringsbureauet hurtigt fandt frem til for dig. 

Skønne damer så på smukke blomster

0

Kaffen smager ekstra godt, når den bliver indtaget i særligt smukke omgivelser og i godt selskab. Det var der fuld enighed om hos deltagerne i en bustur til Rododendronparken i Brønderslev. 

Bussen fra Østervrå Aktivitetscenter har atter været på udflugt. Denne gang gik turen til Brønderslev og det fantastiske farverige blomsterhav i Rododendronparken. Undervejs til parken blev der varmet op ved at lade bussen køre ad små naturskønne veje med marker i fuldt flor af raps, kartofler og spirende majs. 

En flok skønne damer deltog i turen, og de nød parkens smukke blomster, der lyste op i lilla, rosa og gule farver, mens solen strålede fra en skyfri himmel. I søen svømmede svanefar stolt rundt, og holdt vagt mens svanemor lå på æg i reden, som er placeret trygt og sikkert på en lille ø midt i søen. 

Kaffekurven blev fundet frem ved et bord lige ved søbredden, og alle var enige om, at kaffen smagte ekstra godt der i den smukke natur. Blomsterduften kildede deltageren lidt i næsen på vejen ud af parken, hvor der også blev tid til at fotografere det skønne farveorgie. 

ÅB ν

Farverige blomster er populært udflugtsmål 

0

De mange farverige og duftende blomster i Brønderslevs rododendronpark trækker mange gæster til, og blandt dem også beboerne fra Østervrå Ældrecenter og De Frivillige. 

Der var stor interesse for at komme med på turen til Brønderslev, så der blev kørt en tur både om formiddagen og om eftermiddagen. Formiddagsholdet, som bestod af Henny, Bodil, Karsten og Børge, fik virkelig snakket om og duftet til de mange flotte blomster. Karsten kunne supplere med at fortælle om, hvordan han i sine unge dage gik til bal i pavillonen på den nu nedrevne restaurant Hedelund.

Selskabet havde fået en lækker frokostkurv med fra ældrecentrets køkken, og efter at have nydt den gode mad gik turen atter hjemad. 

I Østervrå var eftermiddagsholdet allerede klar til at stige ombord i bussen, hvor Anne Lise, Gerda, Kristine, Peter og Ejvind også fik en dejlig tur til den flotte blomsterpark, et besøg, som blev suppleret med medbragt kaffe og kage fra centrets køkken. 

I parken blev der samme dag afholdt Parkfestivalen Stafet for Livet, og det trak i selskabet fra Østervrå, som efter kaffen fik en ekstra oplevelse med orkestret Finn og Funny Boys, og det satte også gang i et par danseben eller to inden turen gik hjem. 

ÅB

Østervrå Koret gav den hele armen i Østervrå Kirke

0

De 20 fremmødte medlemmer af Østervrå Kirkes voksenkor sprudler af livsglæde og højt humør i en grad, som publikum slet ikke kan undgå at blive smittet af, og det blev de også onsdag aften, da koret gav sin årlige sommerkoncert. 

Det skønne sommervejr var måske lidt årsagen til, at der var god plads på kirkebænkene i Østervrå Kirke, og det var rigtig synd, for aftenens koncert med kirkens voksenkor var helt sikkert en stor oplevelse for ikke bare tilhørerne, men også korets medlemmer, der sprudler af sangglæde og et stort engagement. 

Repertoiret er ret blandet og består af kendte ørehængere fra radio og TV til gos­pelmedleys – noget i højt tempo og andre lidt mere poetiske og langsomme numre. 

Aftenen var tilrettelagt med et program, hvor der også blev plads til at udvalgte kormedlemmer gav smagsprøver på små solopræstationer fint bakket op af de øvrige kormedlemmer. Publikum fik også lov til at synge med, bl.a. på Kim Larsens ”Papirsklip”, som falder let for de fleste. Skulle det knibe, var der sørget for tekster på kirkens digitale skærme, så alle kunne være med. 

Musikalsk blev koret bakket op af guitarist Niels Ove og dirigent Christina Thoft, som med et livligt og sprudlende engagement gav sit bidrag til den energi, der stråler ud af hele ensemblet. Korlederen gav i øvrigt selv et par solooptrædener med egne kompositioner.

ÅB

Åbent hus på varmeværket

0

Bestyrelsen for Flauenskjold Varmeværk havde fredag eftermiddag inviteret til åbent hus for fremvisning af værkets nyetablerede varmepumpeanlæg.

Anlægget, som er placeret i forbindelse med solfangeranlægget, har kostet ca. 10 mio. kr. Man har dog allerede kunne konstatere en væsentlig besparelse på værkets indkøb af energi, så investeringen skal nok vise sig at blive rentabel.

Formand Torben Larsen bød de ca. 75 besøgende velkommen, og varmemester Peter Gilbak gav en guidet rundvisning på anlægget. 

Herefter blev der budt på pølser samt fadøl og sodavand.

Alt i alt en hyggelig eftermiddag, hvor de fremmødte fik et godt indblik i processerne for driften af varmeværket, der med årene er blevet mere og mere kompliceret. 

Tekst og foto: IS

Lykkelig vinder af stort maleri

0

Det blev Henrik Frejlev Sørensen, som kunne tage Onsdagsmalernes store flotte maleri med hjem. Den heldige vinder var virkelig glad, og kunne afsløre, at han lige fra hans så det omtalt første gang, blev forelsket og fast besluttet på, at det billede ville han gerne eje. – Nu skal jeg ned til Onsdagsmalerne næste gang de er samlet, for jeg vil gerne have deres signaturer på billedet, fortæller den glade vinder.

Salget af lodder på maleriet gik rigtig godt, men det endelige resultat er ikke gjort op endnu. Overskuddet af salget går til den nystiftede forening ”Aktivt børneliv i Østervrå og Thorshøj”.

ÅB ν 

Flauenskjold tilbage i serie 1

0

Herre serie 2
Efter halvandet års fravær er Flauenskjold IF’s bedste herre fodboldhold tilbage i serie 1.

Efter tre sejre på stribe kunne man pludselig selv afgøre oprykningen med en sejr lørdag eftermiddag på Tornby Stadion. Og der var ingen slinger i valsen i det man hjemførte en sikker sejr på 5-0 efter 2-0 ved pausen.

Mathias Drejer stod for de tre første scoringer og Christian Kjeldsen lukkede kampen med to mål i 2. halveg. Det bragte Christians sæsontotal op på imponerende 23 mål.

Der var således stor jubel og selvfølgelig den obligatoriske lufttur til Mikkel Hansen, der dermed allerede i sit første halvår i Flauenskjold kunne fejre en velfortjent oprykning. 

Ingen tvivl om at det bliver svært i serie 1, men spillerne er friske på at tage udfordringen op.

Lørdag spiller holdet sæsonens sidste kamp på hjemmebane mod Hirtshals.

Herre serie 4,1
2. holdet i serie 4 er efter en sløj indledning på sæsonen kravlet op over nedrykningsstregen i kraft af 7 point i de seneste 4 kampe.

Lørdag blev det til en flot sejr på 3-2 på udebane mod Nordens Paris.

Mathias Pedersen med to og Mathias Bæk tegnede sig for Flauenskjolds scoringer.

Fredag kommer VHG/GS på besøg på Nordturn Arena til en kamp, hvor holdet definitivt kan sikre sig en ny sæson i serie 4.

Herre serie 4,2
3. holdet er allerede dømt til nedrykning. 

Søndag blev det til et nederlag på 1-5 hjemme til Ulsted.

Allerede tirsdag gælder det Holtet i en udsat kamp, mens sæsonens sidste kamp er torsdag på hjemmebane mod topholdet Klokkerholm.

Herre serie 5:
Serie 5 holdet tabte søndag med 0-1 hjemme til Jerslev.

Lørdag runder holdet foråret af med en hjemmekamp mod Agersted.

Kvinder serie 1:
Damerne i serie 1 kunne søndag notere deres fjerde sejr på stribe da det blev 4-0 på udebane over Brønderslev. Flauenskjolds mål blev scoret af Malene Mølholt, Mille Stüker samt Frida Stüker med to scoringer.

Flauenskjold indtager pt. 2. pladsen med 18 point for 9 kampe.

Holdet slutter foråret af næste lørdag når Sulsted kommer på besøg. 

Tekst og foto: IS

KFUM-spejderne i Østervrå skal mere ud i naturen

0

Friluftsrådet har med et økonomisk tilskud gjort det muligt for KFUM-spejderne i Østervrå at arrangere ekstra ture ud i naturen. Spejderne vil gerne bygge huler, og snart skal de også på årets sommerlejr. 

Hulebyggeri er vist noget vi alle kan nikke genkendende til, og tænke tilbage på med stor glæde, for der er vel ikke noget så skønt, som at skabe sit eget lille univers, enten det er lavet af tæpper hjemme i stuens møbler eller ude i en skov. 

KFUM-spejderne i Østervrå har netop været på en særdeles vellykket weekend, hvor opgaven lød på at erhverve ”Hulebyggermærket”, og det var en opgave, som alle gik til med stort engagement. – Egentlig var det slet ikke meningen, at de ældste spejdere skulle deltage, men de ville så gerne være med, så de fik også lov, fortæller gruppeleder Louise Mellergaard Jakobsen. De ældste var endda så optaget af byggeriet, at de tog hele ugen i brug. 

Byggeriet var tilrettelagt, så alle kunne være med, men selve designet var helt op til spejderne, som skulle anvende de materialer, der var ved hånden i et lille lokalt skovområde suppleret med et par presenninger. Et par særdeles lærerige dage, hvor der blev bundet knob, hugget med økser og lagt store planer. 

Maden blev tilberedt over bål, og det kræver altså lidt færdighed og tålmodighed at stege en lang række hele kyllinger, så de bliver helt perfekte. 

Det var også spændende for flere af hulebyggerne at se, om deres byggeri kunne bestå prøven som overnatningssted. En overraskelse var det, at sognets præst Kristian Brogaard kom på besøg og fortalte godnathistorier. 

Weekenden blev en ubetinget succes med godt vejr, og flere deltagere spurgte, hvornår de skal på tur igen. Det varer måske ikke så længe, for udover de kommende sommerlejre, så har spejderne været heldige at få økonomisk hjælp fra flere sider, og det giver mulighed for at tilrettelægge flere aktiviteter. 

Hjælp til nyt grej
To ildsjæle fra kredsen Gitte Larsen og Annika Kyed Korsbro har på vegne af spejderne ansøgt forskellige fonde, og de er lykkedes med deres anstrengelser. 

Friluftsrådet har netop meddelt spejderne, at de gerne vil give 20.000 kr. til projektet ”Flere børn i naturen”. Pengene skal bruges til udstyr, så flere børn og unge kan komme på ture og lejre i naturen. – Pengene er omsat til to flotte nye Kit Kat telte, nye økser, en Vikingepande og en Kindling Cracker, fortæller Louise Mellergaard Jakobsen. 

– Y’men’s Club fra Sæby, Fladstrand, Sindal og Hammer har alle betænkt KFUM-spejderne i Østervrå med et beløb, og så har Sparekassen Danmark givet 9.000 kr., supplerer kasserer Leif Jensen. 

De sidst nævnte midler vil bl.a. blive brugt til at arrangere ekstra ture, og så skal der også bruges lidt midler til ekstra udstyr i form af bl.a. soveposer og andet lejrgrej, som kredsen har i reserve og til hjælp, hvis der er spejdere, der ikke selv har råd til at skaffe eget grej. 

Det nye udstyr er i øvrigt efterspurgt i spejderkredsen. – Vi har haft pæn stor tilgang af flere spejdere, så der er hårdt brug for mere udstyr, og vores nuværende telte og andet grej var også ved at være udtjent efter flittig brug i mange år, forklarer gruppelederen. 

Sommerlejre forude
Helt aktuelt er der fuld gang i planlægning af de kommende sommerlejre med alt hvad det indebærer af raftebygning, slå telt op, lave bål osv. I år er der ekstra meget at se frem til, når det nyindkøbte udstyr skal i brug. 

De ældste spejdere på 12-14 år tager turen til Læsø i slutningen af uge 26, hvor de bl.a. skal gå en 20 km. hike og prøve primitiv madlavning. 

De yngste spejdere tager på MUS-lejr til lejrcentret Thorup Hede, hvor årets tema er ”Rejsen til Mars”, og her skal de ældste spejdere i øvrigt prøve kræfter med at være hjælpeledere. De små spejdere får også hjælp af forældrebestyrelsen, som på forhånd gør lejren klar. 

ÅB