GF77 Østervrå har lagt beslag på idrætshallen onsdag eftermiddag i uge 42 med hele to arrangementer.
Først gælder det alle børn i før-skolealderen, som er inviteret til leg og gymnastik. – Vi skal lege og hygge med sjove udfordringer, fortæller Tom Pedersen fra GF77. Den muntre time slutter med saftevand og boller til alle.
De lidt ældre børn og unge er senere på eftermiddagen inviteret til ”Pizzaspring”, hvor der i næsten to timer skal gives max gas med fede rytmer og høje spring.
Deltagerne slutter af med pizza og hygge. – Vi glæder os til at se rigtig mange børn og unge, lyder det fra arrangørerne, som understreger, at begge invitationer gælder alle børn.
ÅB




