Hurtigtest – ekstra testdag i Østervrå
Fra mandag udvider Region Nordjylland testmulighederne i hele regionen, skriver Frederikshavn Kommune på sin hjemmeside. Det betyder bl.a. at Østervrå får endnu en testdag.
Hidtil har Falck udført hurtigtest i Østervrå Kulturhus, Bredgade 6, hver lørdag, dette tilbud udvides nu med en ekstra testdag, så det fremover også bliver muligt om onsdagen.
Det er ikke nødvendigt at bestille tid, men det er naturligvis de kendte restriktioner, der gælder: Hvis du har symptomer, er utilpas eller har feber skal du ikke møde op.
Hold afstand, husk mundbind og dit sundhedskort.
Se, hvordan åbningstiderne er i Frederikshavn Kommune på kommunens hjemmeside.