Der var lavet en flot udstilling af alle de forskellige frugter, grøntsager, kornaks m.m. – som børnene havde haft med i børnehaven i den her uge, hvor man holdt høstuge.
Det er noget, man gør hvert år på den her tid og de medbragte ting bliver så anvendt på forskellig måde og her er børnene med i arbejdet – der er bl.a. blevet skrællet masser af frugt, som de så har spist sammen.
En af dagene blev der lavet en stor gryde med suppe, som man spiste sammen.
Der stod dejlige flasker med hjemmelavet saft, som var lavet i løbet af ugen og der blev fremstillet de mest fantastiske kastanjedyr af nogle af de mange kastanjer, børnene havde samlet.
Samtidig med at man laver alle de gode sager af den medbragte frugt m.m. – så snakker man også i børnehaven om høst og om, at det er en gammel tradition – noget man altid har gjort her i Danmark og hvilken betydning det har for os alle.
En god uge for både børn og voksne i børnehaven, hvor der duftede af efterår og hvor alle de flotte efterårsfarver satte prikken over i’et og fik alle i et ekstra godt efterårshumør.
Jo-Jo




