Top 5 I denne uge

Relaterede artikler

Høstmarked på Stensnæsskolen er stadig et tilløbsstykke

Udenfor var fredagens vejr omskifteligt, men indenfor i gymnastiksalen på Stensnæsskolen i Voerså var temperaturen lun og stemningen rigtig god.

VOERSÅ: Om det var 17. eller 18. gang, der blev afholdt høstmarked i skolens SFO, kunne personalet ikke helt huske. Men invitationen var den samme velkendte – og interessen fejlede heller ikke noget.

Fredag den 18. september summede gymnastiksalen i næsten fire timer af børne- og voksenstemmer. Boderne bugnede af mange gode sager, som i løbet af eftermiddagen skiftede hænder. Her var hjemmelavet marmelade, hjemmebagte kager, flotte planter og blomster, legetøj, smykker og tøj. Udvalget var stort, og der var noget for enhver smag. 

– Genbrugstanken var i den grad i centrum, og mange benyttede lejligheden til at gøre en god handel. Mønter og varer skiftede hænder, mens de søde sager blev nydt med stor fornøjelse, fortæller Inge Nørbjerg Rasmussen.

Høstmarkedet er meget mere end handel. Det er også en anledning til at mødes, få en snak og nyde det gode fællesskab omkring skolen, understreger Inge Nørbjerg. 

ÅB

Populære artikler