Top 5 I denne uge

Relaterede artikler

Et par festlige dage – Stensnæsskolen fyldte 70 år

To dage – mindre kan ikke gøre det, når den lokale folkeskole og omdrejningspunkt fylder rundt. Fredag fik skolens elever og børnene i Voerså Børnehus lov at feste. Søndag var der inviteret til en hyggelig og uformel fejring for alle interesserede, og det gav stort ryk ind af tidligere elever, lærere, ledere og andre med tilknytning til skolen.  

VOERSÅ: Støttegruppen for Stensnæsskolen og Voerså Museum havde tilrettelagt de festlige rammerne for jubilæet. 

Fest for eleverne
Fredag blev den røde løber og dannebrogsflagene fundet frem, og skolens elever og børnene i Voerså Børnehus blev inviteret til fødselsdagsfest. Støtteforeningen stod klar med kagemand og saft i formiddagspausen, og det var populært. 

Samtidig fik eleverne, som nogle af de første, lov til at se den flotte udstilling, som Voerså Museum havde lavet over skolens 70-årige historie. 

Stort rykind søndag
Søndag blev dørene slået op for alle, der havde lyst til at være med til at fejre skolen. Omkring 160 gæster lagde vejen forbi. Et stort rykind af gamle elever, tidligere lærere, ledere og mange andre fik nogle hyggelige timer. 

Hen over kagemand og kaffe blev der delt fælles minder, og det historiske materiale fik sat ekstra gang i samtalerne. – Snakken gik lystigt, og det var en stor fornøjelse at se gamle elever møde hinanden, og høre de mange historier de fik delt med hinanden, fortæller medlem af støttegruppen Inge Nørbjerg Rasmussen. 

Voerså var også i jubilæumsstemning med en flot flagallé gennem byen, Dannebrog vejede fra skolens høje flagstang, og alle blev budt velkommen med rød løber og en forhal fyldt med flag. 

75-års jubilæum
Det vellykkede jubilæumsarrangement satte tankerne i gang om nye festligheder. – Flere spurgte til en kæmpe fest, når skolen fylder 75 år, fortæller Inge Nørbjerg Rasmussen. De var klar til at samle deres klasser, og det kunne da være fedt. 

Voerså Museum og Støttegruppen til Stensnæsskolen, SFO og Børnehus er dybt taknemlig over, at alle de mange, der mødte op for at fejre skolen. 

ÅB

Populære artikler