
Generalforsamlingen blev afholdt på Dybvad Kro og der deltog 80 medlemmer i generalforsamlingen, der efter velkomsten indledtes med formand Lynge Sort Jensens beretning. Herefter var der pølsebord og aftenen sluttede med bankospil.
Her følger udpluk af formandens beretning, der var lang og fyldestgørende og med mange gode oplysninger om året der er gået og også om året, der kommer – her følger vigtige højdepunkter, men inden skal nævnes, at der var genvalg til bestyrelsen, der består af: Lynge Sort Jensen, Kirsten Risgaard Jensen, Rune Holm Bistrup, Inge Margrethe Grøndallund og Vinni Meldgaard Jensen og som suppleant Christian Bentsen.
Uddeler Preben Hansen præsenterede regnskabet og han var meget glad og stolt over at kunne meddele, at vores Brugs kom ud af året med overskud – vil man i øvrigt se mere om regnskabet, har det været fremlagt i butikken, så man kan forhøre sig der, hvis man ønsker at se hele regnskabet.
Jo-Jo
Så over til formandens beretning:
I dag er vi samlet til generalforsamling i Dagli’Brugsen i Dybvad, hvor I som medlemmer kan få indsigt i butikken og foreningen og bidrage med jeres holdninger og behov.
I vores Brugs havde vi med udgangen af marts 1.415 medlemmer, hvilket er en stigning på 14 medlemmer siden marts 2023.
Der blev også i beretningen fortalt om Coop Apps og fordelskonto og Samvirke.
Formanden fortalte også om bestyrelsens arbejde og nævnte bl.a. arrangementer som Bogbytteskabet, Halloween, Brugskædens fødselsdag, som blev fejret ved, at der udlovedes et gavekort på 1.000 kr til en vinder i butikken. Ved juletid kunne børnene aflevere en julesok og så hente den op mod jul og så var der lidt juleslik der i. Man havde også deltaget i indvielsen af ombygningen af Dybvadhallen og der har været afholdt fastelavnsfest sammen med Dybvadhallen og Dybvad Borgerforening.
Her ud over har man indgået partnerskab /fællesskab med Borgerforeningen og Hallen og Dybvad Handel & Erhverv omkring fastelavnsfesten og været hovedsponsor på den nye Multibane ved Dybvad Skole og man har sponsoraftale sammen med OK med DB og DIK og endelig har man fællesskab med Borgerforeningen/grønne hold. Vi har også fællesskab med Aktivitetscentret omkring deres julebod og her i aften kan vi præsentere et nyt tiltag – Aktivitetscentret får de aflagte bannere, som de syr indkøbsnet og frugtposer af og gevinsterne ved aftenens bankospil er puttet i sådan en pose. Endelig blev årets torvedag også omtalt som noget tilbagevendende og meget populært. Der er også som udgangspunkt vinsmagning af månedens vin
Formanden havde også fremtidsplaner med i sin beretning bl.a. ombygning af tankanlægget med helt ny belægning og nyt tag med lys og desuden er det sådan, at Dagli’Brugsen ikke længere behøver forstavelsen Dagli’ men i stedet for bynavnet foran Brugs og det vil man arbejde på i andet halvår af 2024 eller i starten af 2025 og så en lille solstråle historie her til slut nemlig at Sebastien, som vi allerede møder ved kassen nu fra d. 21. maj, starter som elev i Brugsen.
Formanden kom også ind på aftalen med OK, der bliver medejer af Coop sammen med Coop Amba.
Der var naturligvis afslutningsvis stor tak til Preben og til personalet og til bestyrelsen for en stor indsats og en tak til samarbejdende foreninger og sidst men ikke mindst til alle kunderne for at handle lokalt.




