Top 5 I denne uge

Relaterede artikler

Forfatter Knud Erik Larsen fortæller sin gribende historie

Østervrå Seniorer har inviteret en helt særlig gæst til deres næste arrangement, forfatteren Knud Erik Larsen. Dagens gæst har trådt sine barnesko i Østervrå, og det er denne ret barske opvækst, han vil tage udgangspunkt i med reference til den selvbiografiske debutroman Fredenslund, og mon ikke vi også får et indblik i de efterfølgende bogudgivelser?

Tirsdag den 4. februar danner Østervrå Kulturhus rammen for en særdeles gribende lokal historie, måske ikke den mest flatterende, men i høj grad en vedkommende fortælling om, hvordan det var at vokse op i en dysfunktionel arbejderfamilie, hvor børnenes trivsel og velfærd kom i anden række. 

I sin selvbiografiske debutroman ”Fredenslund” har Knud Erik Larsen skildret den hårde opvækst, hvor klø og mangel på omsorg var normalen. Publikum vil få indblik i, hvordan den lille Knud Erik klarede sig gennem barndommen og videre i livet. Hvordan han med hjælp fra godhjertede mennesker fik sig en uddannelse, og senere kastede sig ud i rollen som forfatter. 

Knud Erik Larsen er født i Tårs i 1950 og opvokset i Koldbro. Han tog en håndværkeruddannelse som tømrer og senere en videregående uddannelse på Byggeteknisk Højskole i Aarhus, som han har gjort brug af i sit arbejde som tømrer i Vendsyssel.

Forfatterskabet omfatter også bogen ”Den svære Ungdom”, som er en fortsættelse til ”Fredenslund”. Seneste har Knud Erik Larsen kastet sig ud i fiktionen, foreløbig med titlerne: ”Flugt, fortvivlelse og ondskab” (2021) og efterfølgeren til den ”De orange Flammer”, som udkom i 2024 – og et spørgsmål kunne så være – kan vi mon se frem til mere fra den flittige forfatters hånd?

ÅB

Populære artikler