Dybvad Ældrecenter har 70 års jubilæum
Af Vivi Dybdahl & Jørgen Peder Clausager
Den 23. august 1951 blev det, der dengang hed Dybvad Alderdomshjem indviet. Det blev opført på en fire tønder land stor grund fra Dybvadgård, som Skæve Kommune allerede i 1943 havde købt af Statens Jordlovsudvalg, der i 1938 havde erhvervet Dybvadgård til udstykning. Arkitekten var Jens Knudsen fra Brønderslev, og lokale håndværkere havde stået for opførelsen; hjemmet havde kostet 460.000 kr. Hjemmet havde plads til 26 beboere, og rummede desuden lokaler til kommunekontoret, lejlighed til bestyrerparret og pigeværelser. Begivenheden blev fejret på behørig vis, og samtidens aviser var fulde af ros over hjemmets smukke og praktiske indretning; en københavnsk arkitekt, som beså byggeriet, udtalte, at han aldrig set mere fuldkomment bygningsværk.
Ved indvielseshøjtideligheden fortalte sognerådsformand Gustav Barkholt, at stødet til, at arbejdet kom i gang, var en episode, hvor en 97-årig Dybvadboer var blevet hjemløs, og ingen ville have ham. Han kom på sygehuset, men heller ikke her havde han ret til at være, og der kom besked om, at hvis han ikke blev afhentet inden 24 timer, ville han blive sendt til Viborg Sindssygehospital. Det lykkedes sognerådet at skaffe den gamle mand husly, men det blev årsag til, at et tremandsudvalg tog ind i ministeriet, hvor boligminister Johannes Kjærbøl hilste udvalget med ordene: ”Man kan fanden galeme se, at I er nogle bønder, ellers kom I ikke her.” Til trods herfor lykkedes det at få spørgsmålet ordnet, og arbejdet kom i gang.
For alderdomshjemmet udfærdigede sognerådet er reglement på 16 paragraffer, som blev godkendt af Arbejds- og Socialministeriet, og som i glas og ramme blev ophængt på ”et iøjnefaldende sted i hjemmet”. Blandt dets bestemmelser kan nævnes §4: ”Ved optagelse i hjemmet bestemmer det sociale udvalg, hvad der kan medtages af den pågældendes indbo og beklædningsgenstande”; §8: ”Sengene skal være redt og værelset i orden kl. 8 om sommeren og kl. 9 om vinteren”; §10: ”Beboerne må ikke uden bestyrerindens tilladelse forlade hjemmet, før den i henhold til §8 pålagte morgengerning er udført, og skal være hjemme senest kl. 22; og §11: Beboerne kan modtage besøg fra kl. 10 til kl. 22; såfremt de besøgende ikke udviser en rolig og sømmelig adfærd i enhver henseende, kan de bortvises”.
– o O o –
I 1986 tog man fire lette kollektivboliger ved det, som nu hed plejehjemmet, i brug. I selve hjemmet var antallet af værelser blevet udvidet til 34 – formentlig ved inddragelse af kommunekontorets lokaler, som jo var blevet overflødige ved kommunesammenlægningen i 1970, og måske også bestyrerlejligheden og pigeværelserne.
Samme år – 1986 – drøftede man, om en tiltrængt ombygning af plejehjemmet ville kunne betale sig, eller om man hellere skulle bygge et helt nyt hjem og anvende den eksisterende bygning til noget andet.
Resultatet blev, at den eksisterende bygning blev bevaret i ombygget stand, og at der opførtes en tilbygning med 15 ældreboliger. Da der i den gamle bygning blev indrettet et aktivitetscenter, blev de derværende beboerstuers antal reduceret fra 34 til 10 – så det moderniserede hjem alt i alt kun ville få 25 boliger. Af samme grund, skrev Vendsyssel Tidende i 1988, ville der i lang tid fremover ikke blive visiteret nye beboere til Dybvad Plejehjem.
Tilbygningen blev opført i vinteren 1988-89, og stod klar i maj 1989; prisen blev 9,8 mio. kr. Derefter tog man fat på ombygningen af den gamle bygning, som stod klar i februar 1990; ved indvielsen den 16. februar af det ombyggede ældrecenter, som nu var navnet, kastede socialminister Aase Olesen glans over begivenheden ved sit nærvær.
I 2009 blev 6 pladser nedlagt i forbindelse med en modernisering, og Dybvad Ældrecenters køkken blev – trods protest fra beboere og pårørende – nedlagt som led i en besparelsesrunde; maden er siden kommet fra køkkenet på Østervrå Ældrecenter.
I 2017 fik hjemmeplejen og hjemmesygeplejen lokaler på centeret.
I dag er der på ældrecenteret 15 permanente boliger – etværelses lejligheder – samt 5 aflastningsboliger. Siden 2003 har boligerne hørt under Frederikshavn Boligforening, men centeret som sådan drives fortsat af kommunen.
Bestyrerne (i begyndelsen bestyrerparrene)/centerlederne har gennem årene været:
1951-1974: Helga og Manfred Christensen
1974-1986: Inga og Kresten Stougaard
1986-2006: Georg Thomassen
2006-2017: Anette Spolum
2017-2020: Hanne Carlsen
2020- Betina Andersen Markfoged