Top 5 I denne uge

Relaterede indlæg

VendsysselFestival: Fra Bach til Brasilien med Lars Hannibal

Mandag den 29. juni var Lars Hannibal i Østervrå Kirke – uden Micala Petri, da hun har brækket armen og ikke kan spille med en hånd.

Lars havde sagt ja til at komme alene og derfor blev koncerten en noget anderledes oplevelse. Lars tog de 40-50 tilskuere med på en rejse igennem sine godt 60 år i musikkens tjeneste.

Han lagde ud med Bach og derefter kom hans musikalske livshistorie lige fra det første betalte job i 1965 til projekter i Kina og musikalske ophold i Spanien og Brasilien, eget pladestudio og mulighederne det giver og kræfterne det tager. Besværet med at få en lut med på flyrejser, hvorfor han nu mest spiller på sin spanske guitar.

Genrerne var meget blandet lige fra etuder og flamenco til filmmusik og egne kompositioner. Ingen nævnt, ingen glemt. Denne aften, valgte Lars også at synge, hvilket vist ikke er noget han plejer at optræde med. Fantastisk talent!

KØH2

Populære artikler