Der blæser en iskold og kraftig vind rundt om Mindestenen på Stagstedhedevej mellem Skæve og Dybvad mandag formiddag, hvor to journalister fra DR Sara Røjkjær Knudsen og Rikke Precht har sat bibliotekar Martin Schmidt-Nielsen og borgmester Birgit S. Hansen i stævne.

Mindestenen er udgangspunktet for den drabelige historie om mord og selvtægt, der knytter sig til stedet, og stadig skaber debat. Det usædvanlige er også, at både ofre og mordere er opført på stenen. 

DR Lyd planlægger en podcast om en af de største krimisager i Vendsyssels historie ”Mordene i Stagsted Hedehus” i 1841. Ideen til den drabelige historie kommer fra bibliotekar Martin Smith-Nielsen, Kvissel, som i fire år, sammen med en kammerat, har gennemtrawlet alt, hvad de kunne finde om de dramatiske begivenheder, hvad der gik forud, og hvad der skete efterfølgende.  

Martin Schmidt-Nielsen har tydeligvis gjort sin research grundigt og har flere gange været på stedet. – Der er en helt særlig atmos­fære her, og jeg synes, det er let at se hele scenariet i al sin grusomhed, lyder det fra Martin, mens han forklarer journalister og borgmester Birgit S. Hansen, hvordan han tolker begivenhederne. – Der er virkelig mange aspekter i den her historie, som handler om en flok fattige mennesker, der begik tyveri for at klare dagen og vejen, for der var ingen hjælp at hente. De blev udråbt til skurke uden rigtig at være det, men det er mere end det, de blev også udsat for en forbrydelse. Overfor det stod det etablerede samfund og myndighedspersoner, hvoraf nogle selv var involveret i drabene, og som tilmed i sidste ende fik deres straf reduceret, forklarer Martin.

Lærerig historie
DR har også inviteret borgmester Birgit S. Hansen med til dagens møde, og hun lytter interesseret til Martins udlægning af historien. – Jeg kender godt den vilde historie helt fra, jeg var barn. Det var mest med den vinkel, at det var uhyggeligt med røvere, og det at der blev begået selvtægt, fortæller borgmesteren, som også har undret sig over, hvorfor både ofre og mordere står opført på stenen. – Det er en stærk oplevelse for mig, at være her i dag med Martin, der har en anden vinkel på historien, nemlig den, at tyvene ikke får hjælp, fordi de er de lavest i samfundet, og at der blev grebet til selvtægt, fordi myndighederne ikke levede op til deres forpligtigelser. Der er virkelig megen læring i den historie, konstaterer Birgit S. Hansen. 

Respekt og anerkendelse
Martin Smith-Nielsen har også en helt særlig plan med dagens møde. – Det her er en fortælling om ulighed i samfundet, men ingen fortjener at blive udsat for det ofrene blev, fortsætter Martin. Det er historien om ægte mennesker, som på trods af fattigdom har levet, grædt og elsket, som alle andre. Er det social indignation? Ja, det kan man måske godt sige, men vi har brug for at blive mindet om, at de, der har det svært, skal have hjælp, understreger Martin. Vi bør lade os konfrontere med historien og ikke lukke øjnene for fortiden, egentlig burde man fortælle historien her på stedet, eventuelt kunne man sætte en informationstavle op, lød den direkte opfordring til borgmesteren. – Den opfordring vil jeg tage med mig videre, for det er en lærerig historie fra det virkelig liv, lovede Birgit S. Hansen. 

Jeg synes, ofrene fortjener en eller anden form for respekt, lød det videre fra Martin. Det handler ikke om en undskyldning, men bare en anerkendelse og respekt for dem som mennesker. Derfor vil jeg spørge dig, om du sammen med mig vil lægge en buket her ved stenen, lød det direkte spørgsmål til borgmesteren. Det vil samtidig også være et perfekt punktum for mig på den her historie.

Efterfølgende lagde de to en buket ved mindestenen. – Jeg har ikke prøvet at lægge blomster i sådan en sammenhæng tidligere, men det rørte mig ovenpå snakken om alle de mange nuancerne, sagde Birgit S. Hansen, som ser frem til at høre den planlagte podcast.

Podcast på DR Lyd
DR Lyds podcast ”Forbrydelsens Anatomi” er i kategorien True Crime, som i øjeblikket hitter stort. – konceptet True Crime får os til at interessere os for historien, og det er netop det vi gerne vil opnå, at vi får en forståelse for, hvad det er, vi står på skuldrene af, forklarer tilrettelægger og vært Sara Røjkjær Knudsen. Vi vil gerne tegne et billede af et andet Danmark bl.a. ved at dykke ned i det daværende retssamfund og det menneskesyn, der herskede på den tid. Til det får hun hjælp af historiker Lars Andersen fra Aalborg Universitet, som bidrager med sin viden om kriminelle miljøer i 1800-tallet.  

Historien om de voldsomme begivenheder, der fandt sted ved Stagsted Hedehus er podcastens sæson 2, og besøget på åstedet forleden har helt sikkert givet Sara Røjkjær Knudsen og hendes kollega Rikke Precht masser af lokal kolorit med hjem. 

Begivenhederne i 1841 fik alvorlige konsekvenser for en lang række mennesker, og dannede måske også grobund for en mangeårig og hårdnakket myte om, at Vendsyssel er Nord for lands lov og ret?

Mange af jer læsere kender sikkert historien om Stagsted Hedehus, men vi har lovet DR Lyd, at vi ikke her skal afsløre detaljerne, dem kan du selv stille ind på i DR Lyd fra den 29. februar, hvor det første af seks episoder går i luften. Inden kan du jo evt. lytte til sæson 1 og den drabelige beretning om ”Mordet på Stien”.

ÅB