
Sidste år var det ikke muligt at afholde Halloweenfest, så derfor glæder Dybvad Handel & Erhverv sig ekstra meget over at kunne invitere til stor Halloweenfest fredag den 29.10. hos DLG i Dybvad.
Festen starter midt eftermiddag og der sluttes af med kåring af de 3 flotteste græskarlygter og der er naturligvis en præmie til vinderne og som de øvrige gange må alle tage deres græskarlygte med hjem.
Arrangørerne håber på, at rigtig mange har lyst til at klæde sig ud til Halloweenfesten også – jo mere uhyggelig det kan blive jo bedre er det, lyder det fra arrangørerne.
Ud over at man kan lave sig en græskarlygte, der kan stå derhjemme og lyse udenfor her i den mørke tid, så er der masser af ekstra uhygge, som man kan være med i – der vil være en skeletjagt, som man kan deltage i, hvis man har lyst til det og endnu mere uhyggeligt kan det blive, hvis man vover sig over til rædselskasserne – stort gys til det – der plejer at være mangeder har mod til at prøve så sådan går det nok også i år.
Kommer man til at trænge til en lille pause midt i alt det kreative og uhyggelige, så kan man gå i Hekseboden og købe kaffe, cacao m.m. og lidt at spise der til også.
Det plejer at være en rigtig god eftermiddag hvor både børn og voksne hygger sig og får kreeret nogle flotte græskarlygter.
Det er vigtigt lige at bemærke, at Halloweenfesten er flyttet fra Dybvad Planteskole og ned til DLG, der ligger på Falkevej 4 i Dybvad.
Se i øvrigt annonce om Halloweenfesten i næste uges avis.
Jo-Jo




