Top 5 I denne uge

Relaterede artikler

Dagplejedag på Dybvad Ældrecenter

Årets dagplejedag blev fejret sammen med beboerne på Ældrecenteret i Dybvad.

Det har i mange år været sådan, at de kommunale dagplejere i Dybvad besøgte Dybvad Ældrecenter og fejrede Dagplejedagen sammen med beboerne og den del af personalet, der kunne være med.

Dagplejedagen falder altid på  den  2. onsdag i maj og heldigvis var det en solbeskinnet onsdag, hvor den eneste kommunale dagplejer, der er i Dybvad, Pia Harvej, kom  cyklende  på  den Christiania-cykel, som dagplejerne kan låne, så de kan cykle en tur med børnene. Der er plads til  fire børn og det er lige netop så mange som Pia havde med til Dagplejedagen.

De havde en stor, flot  buket med til ældrecentret, som var plukket i haven hos Pia og der var selvfølgelig flotte lysegrønne bøgegrene med i buketten og børnene havde flag i hånden – en rigtig festdag var det.

Børnene hyggede sig med  beboerne, der var glade for besøget  og for dagplejebørnenes vedkommende så gik de rundt, som  havde de bare været der mange gange. De var ovre hos de beboere, der havde lyst til sidde med dem eller holde dem i hånden og det bedste af det hele var da, at alle virkede glade og veltilpasse ved at være sammen.

Så kom der to kasser med legetøj frem, som havde stået i skabet og ventet på at blive leget med. Det viste sig også at lige netop det legetøj, der kom frem nemlig traktorer, maskiner m.m. var lige noget for især en af dagplejebørnene og han forstod at sætte alle –  både de andre børn og beboerne og personalet  i gang med at sætte vogne og andre spændende ting bag efter traktorerne og det gik ikke lige godt hver gang, men så gik han bare videre til den næste, der så måske kunne klare det.

Der blev serveret en lille forfriskning til alle undervejs og det var endnu en gang en dejlig Dagplejedag både for børnene og for beboerne og personalet på Ældrecentret.

Jo-Jo

Populære artikler