Top 5 I denne uge

Relaterede artikler

Bedsteforældredag i Dybvad Børnehave

Sidste fredag var der Bedsteforældredag i børnehaven i Dybvad og der var mødt 55 bedsteforældre  op  til arrangementet.

Det er noget børnene ser hen til i lang tid, fortæller personalet – så kan de bl.a. få mulighed for at vise bedsteforældrene, hvad de laver i børnehaven og hvem de nu leger med.

Bedsteforældrene havde kage med til eftermiddagsmaden og det var et overdådigt kagebord, der var stillet frem den eftermiddag.

Bedsteforældrene havde en lige så god dag som både  børn og personale havde og som en af bedsteforældrene, Poul Thomsen, fortæller, så er sådan en dag en mulighed for at få et indblik i børnenes hverdag og så tilføjede han med et glimt i øjet, at det var ekstra sjovt at møde det samme personale, som da hans egne børn gik i børnehaven.

Alle havde haft en god eftermiddag og det var trætte, men også meget glade  børn, som bedsteforældrene fik med hjem fra børnehave den dag.

For personalet betyder  arrangementet også rigtig meget og som de siger – vi skal bare være der, for det hele kører jo af sig selv – så vi kan snakke med  bedsteforældrene og hygge sammen med dem og børnene – så helt igennem et vellykket arrangement i Dybvad Børnehave.

Jo-Jo

Populære artikler