Top 5 I denne uge

Relaterede artikler

Aflysning af Dyrenes Dag i Dybvad

DLG og Dybvad Handel og Erhverv er meget kede af at måtte aflyse dette års Dyrenes Dag arrangement, fortæller formand for Dybvad Handel og Erhverv, Dorte Chemnitz.

Der er simpelthen for få tilmeldte til børnedyrskuet, der er det bærende element ved arrangementet og derfor vælger vi at aflyse hele arrangementet. Der har været afholdt Dyrenes Dag to gange før med stor succes, så man er indstillet på at forsøge igen næste år, siger Dorte Chemnitz.

Nu ser Dybvad Handel og Erhverv i stedet for frem til Open By Night arrangementet d. 8. juni i Jernbanegade med rigtig mange gode tilbud i butikkerne  og boder i gaden.

Der vil være masser af underholdning for både børn og voksne – bl.a. den meget populære diamantjagt, hvor der graves efter diamanter i den store sandcontainer og hvor der kan købes mad fra Dybvad Kros  udeservering og hvor Dybvad Boldklub vil være at finde i gaden med deres pølsebod.

Musikken den aften leveres af Det Bette Danseband, der nok skal få stemningen i top – og som noget nyt inviteres alle interesserede til Dybvad Veterantræf, hvor man kan komme og vise sit køretøj frem.

Der plejer at være en rigtig god stemning i gaden hele aftenen og masser af mennesker og man har fra arrangørernes side sat  alle sejl  til for at det skal blive en god aften for hele familien, siger formanden for Dybvad Handel og Erhverv, Dorte Chemnitz, og tilføjer, at der kommer nærmere om Open By Night arrangementet  i annonce her i avisen inden længe.

Jo-Jo

Populære artikler