SÆBY: Børn er vilde med legepladsen på Sæby Havn. Pladsen er faktisk noget helt særligt, for den er opbygget af lutter genbrugsmaterialer med et lækkert udseende og i et særdeles tiltalende design.
I projektet er der taget højde for bæredygtighed i forhold til materialer og valg af råvarer til produktionen.
Stolperne på legeredskaberne er lavet af kompositmateriale bestående af genanvendt forbrugermateriale.
Paneler, samlinger og andre elementer er produceret af genanvendt plasticaffald opsamlet til havs og på land. Det kan være fiskenet og reb.
Genbrug af råvarer og materialer er en af nøglerne til at nedbringe vores CO2-aftryk og derfor et vigtigt bidrag, når vi arbejder med klimaindsats og ansvarlig forbrug og produktion ( i relation til FN’ verdensråd 12 og 13).
På en opstillet tavle kan børnene dreje på en skive og finde information om en lang række af dyr, som er knyttet til hav og vand.
Tekst og foto: Notabene




