Top 5 I denne uge

Relaterede artikler

Farverige blomster er populært udflugtsmål 

De mange farverige og duftende blomster i Brønderslevs rododendronpark trækker mange gæster til, og blandt dem også beboerne fra Østervrå Ældrecenter og De Frivillige. 

Der var stor interesse for at komme med på turen til Brønderslev, så der blev kørt en tur både om formiddagen og om eftermiddagen. Formiddagsholdet, som bestod af Henny, Bodil, Karsten og Børge, fik virkelig snakket om og duftet til de mange flotte blomster. Karsten kunne supplere med at fortælle om, hvordan han i sine unge dage gik til bal i pavillonen på den nu nedrevne restaurant Hedelund.

Selskabet havde fået en lækker frokostkurv med fra ældrecentrets køkken, og efter at have nydt den gode mad gik turen atter hjemad. 

I Østervrå var eftermiddagsholdet allerede klar til at stige ombord i bussen, hvor Anne Lise, Gerda, Kristine, Peter og Ejvind også fik en dejlig tur til den flotte blomsterpark, et besøg, som blev suppleret med medbragt kaffe og kage fra centrets køkken. 

I parken blev der samme dag afholdt Parkfestivalen Stafet for Livet, og det trak i selskabet fra Østervrå, som efter kaffen fik en ekstra oplevelse med orkestret Finn og Funny Boys, og det satte også gang i et par danseben eller to inden turen gik hjem. 

ÅB

Populære artikler