Top 5 I denne uge

Relaterede artikler

Skal du med PixlArt på tourfeber?

Er du ramt af cykelfeber, og kan du bare ikke få nok af Tour de France, så har Pixl-Art i Østervrå skabt de perfekte rammer til at starten en folkefest med livsending af alle etaper, og oveni får du fotoudstillingen ”Le Tour” af fotograf Nils Mejlvang. Entréen er gratis takket være gode samarbejdspartnere. 

Velkommen til folkefest og fotografi, lyder opfordringen fra PixlArt i Østervrå. I hele juli måned viser PixlArt den fantastiske udstilling ”Le Tour” af fotograf Nils Mejlvang, som i mere end 20 år har fulgt Touren helt tæt og intenst. Men ikke nok med det, PixlArt livestreamer også etaperne på storskærm, så du ikke misser et eneste tråd i pedalerne.

Hele udstillingshallen emmer af tourfeber, og når man ikke selv kan stå langs ruterne, så er PixlArt et rigtig godt sted at følge de dramaer, der udspiller sig mens rytterne kæmper sig op af tinderne. – Hos PixlArt sætter vi meget gerne lighedstegn mellem vigtigheden af fotografi og fællesskab, og med denne udstilling vil vi gerne sætte sport og kunst sammen på en lidt anerledes måde, lyder forklaringen fra formand Tao Lytzen. Det er med andre ord også et forsøg på at skabe en usædvanlig stemning for en kunsthal. 

Kom og slå dig ned!
Udstillingshallen er også trukket i ”tourfarver” med inspiration fra den gule førertrøje og den prikkede bjergtrøje. – Vi har rullet kunstigt græs ud, og stillet klapstole frem, så du føler, at du sidder langs ruten, mens du kan følge livesendinger på storskærm, forklarer Tao Lytzen og fortsætter, du er også velkommen til at medbringe din egen køletaske, croissanter eller franske rødvin, mens du følger dagens etape. 

Det er altid ekstra sjovt at opleve store sportsbegivenheder sammen med andre, og vi håber, at der er rigtig mange, der er friske på at springe med på tourfeberen sammen med alle os cykeltosser – vi lukker ikke dagens udstilling før sidste rytter er kørt over målstregen, lover Tao Lytzen.

ÅB

Populære artikler