Top 5 I denne uge

Relaterede artikler

Motionscentret rykker udendørs – alle kan være med

Østervrå Motionscenter er stadig lukket, men nu rykker de to instruktører Lone Højen og Louise Jacobsen udendørs med tilbud om en god omgang træning for alle, der har lyst til at være med. 

Lige nu er det stadig lidt i det uvisse, hvornår det igen bliver muligt at benytte de mange fine faciliteter i motionscentret. – Vi glæder os til at kunne åbne motionscentret igen, fortæller Jesper Nielsen fra bestyrelsen, og alle vores maskiner og træningsudstyr trænger i den grad til at blive brugt. Alternativt har vi besluttet, at vi rykker udendørs på stadion med bl.a. kettelbells, romaskine, sjippetov, TRX seler o.lign. Det er altså både kredsløb og muskler, der bliver rørt, så deltagerne skal nok få sved på panden, lover Jesper. 

Louise Jacobsen og Lone Højen er klar med nogle gode programmer hver mandag eftermiddag. Første gang – mandag den 21. april er det gratis at være med, så du har mulighed for at finde ud af, om det er noget for dig. Herefter betaler deltagerne pr. gang i det omfang, de har tid og lyst frem til den 21. juni. 

– Det er ikke nødvendigt at melde sig til, og vi må, ifølge restriktionerne, være op til max. 50, og det mener vi sagtens, at vi kan håndterer på forsvarlig vis. Vi glæder os til at se rigtig mange, slutter Jesper Nielsen. 

ÅB 

Previous article
Next article

Populære artikler