Top 5 I denne uge

Relaterede artikler

Generalforsamling i Dagli’ Brugsen Dybvad

business executives discussing documents and ideas at meeting in a modern office

Der var mødt 45 op til Dagli’ Brugsens generalforsamling forleden. Den blev afholdt i Dybvadhallens cafeteria.

Mange flere ville sikkert gerne have deltaget, men Corona-smittefaren hænger stadig over os og får mange til at holde sig væk fra møder o.l.

Under normale omstændigheder ville generalforsamlingen have været afholdt i løbet af foråret.

I sin beretning sagde formand Kirsten Risgaard Jensen bl.a.: Det har været lidt af en udfordring at få generalforsamlingen afholdt, men lovgivningen siger jo, at vi skal have godkendt regnskabet, så derfor var det nødvendigt at afholde generalforsamling, selv om det er sent på året.

Formanden kom i sin beretning ind på Coop-appen der fik sit gennembrud i 2018. Den har i 2019 med over 1,6 mio. downloads og 450.000 aktive brugere øget sin popularitet. Hun opfordrede også til, at man kom med på appen, hvis man endnu ikke er det og tilføjede, at man altid kan få hjælp til at komme i gang hos personalet i butikken.

Formanden sagde, at man havde levet højt på, at butikken fik den helt store renovering i 2018, så der har ikke været de store renoveringsarbejder, men fra Coops side er der lagt op til et nyt system Coop One, der bl.a. betyder, at der automatisk bestilles varer og det bliver gradvis sat i gang med de forskellige varegrupper.

Arrangementer i 2018 – her nævnes den ordinære generalforsamling på Dybvad Kro den 20. marts og vin-smagning og blomstermarked i telt uden for Brugsen den 3. maj.

Man var også med ved Open By Night den 14. juni og den 16. august var der, traditionen tro, Torvemarked på parkeringspladsen.Her var dagplejen og børnehaven inviteret på pizzastykker og indbagte pølser, saft og juice og herefter var den store hoppeborg til fri afbenyttelse. Om aftenen var der servering af grillpølser og helstegt pattegris med tilbehør og der var musik leveret af Arvid Jacobsens Band og det var som sædvanlig et utrolig populært og meget velbesøgt arrangement.

Der blev afholdt vin-smagning på Dybvad Kro den 25. oktober og den 1. november havde Dagli’ Brugsen haft adresse på Markedsvej i 50 år og i den forbindelse var der arrangeret ”Smag på butikken” – endelig deltog man i årets Open By Christmas, hvor bestyrelsen serverede æbleskiver og gløgg.

Formanden sluttede sin beretning med at takke butikkens personale – både det faste peronale og alle ungarbejderne – for den store indsats, de gør for, at butikken ikke alene er et godt sted at handle, men også er det sted, hvor man kan få en snak med byens borgere.Der var også en stor tak for samarbejdet til bestyrelseskollegerne.

Uddeler Preben Hansen fremlagde herefter regnskabet, som i øvrigt har været fremlagt i butikken til gennemsyn for evt. interesserede. Regnskabet blev godkendt af generalforsamlingen.

Der var ikke indkommet forslag til generalforsamlingen.

Næste punkt var valg til bestyrelsen og her blev det genvalg til alle. Bestyrelsen består af: Kirsten Risgaard Jensen, Lynge Sort Jensen, Rune Holm Bistrup, Inge Margrethe Grøndallund Jensen og Vinie Meldgaard Jensen.

Efter generalforsamlingen blev der serveret kaffe og brød.

Jo-Jo

Populære artikler