Vil du være med til at forme fortællingen om Hærvejen?

KARUP: Lokale aktører, foreninger og virksomheder inviteres til orienterings- og netværksmøde om Hærvejen i Frederikshavn Kommune. Her er der fokus på at samle kræfterne bag de mange oplevelser langs ruten og skabe en stærkere og mere sammenhængende fortælling om Hærvejen som løftestang for turisme og lokal udvikling.
Mødet henvender sig især til dem, der arrangerer vandre- eller cykelture, driver café, restaurant, overnatningssted, shelter eller andre aktiviteter i nærheden af Hærvejen, arbejder med friluftsliv, motion eller seværdigheder, eller har tilbud, som kan være relevante for vandrere og cyklister på ruten.
Tirsdag den 10. februar samles interesserede på Karup Borgerhus, Krættrupvej 7A, hvor deltagerne får indblik i kommunens arbejde og strategi for Hærvejen. Der bliver også mulighed for at høre, hvordan LAG Vendsyssel kan støtte lokale initiativer med henblik på at tiltrække flere gæster.
Derudover lægger mødet op til netværk og erfaringsudveksling samt inspiration til, hvordan oplevelser langs Hærvejen kan bindes endnu bedre sammen til gavn for både besøgende og lokale aktører.

